Da min farmor døde, fandt jeg en masse kalendere i hendes gemmer. I dem havde hun dag efter dag, år efter år noteret vejret og lidt om, hvad hun havde lavet i løbet af dagen. De kalendere er kommet til at betyde rigtig meget for mig, for i dem kan jeg se sort på hvidt, hvor tit jeg egentlig besøgte hende. Jeg vidste selvfølgelig godt i forvejen, at vi var tætte, men kalenderne gemte alligevel på en overraskelse. Vi gjorde oftest én af to ting,…