Venskaber henter ofte masser af energi i alt det, vi har til fælles, og lever også af, hvor godt vi komplementerer hinanden. Men indimellem træder forskellene frem. Det behøver heldigvis ikke skabe problemer, men kan give anledning til kærlig undren, nysgerrighed, morskab, og efterfølgende refleksion over eget syn på samme sag. Det gælder også for os.
Selvfølgelig har vi altid været klar over små og store forskelle hos hinanden, men der sker altså noget, når man napper 1 stk. forskellighed og sætter den under lup. I denne omgang er det mig Eva, som har gået som katten om den varme grød i længere tid, og NU er nødt til at sætte spot på en af Pernilles glødende interesser, i forsøget på at forstå det uforståelige lidt bedre. 🙂
I denne uge har startskuddet til sommerens store tour lydt, og med det mener vi naturligvis den allestedsnærværende…TOUR DE FRANCE! 🚴🏻♂️ 🇨🇵
Og tadaaa! Pernille har i flere uger varmet op med gul neglelak på tæerne, sørget for ferie i opløbsugen med de sidste afgørende etaper, og har da også fundet den gule førertrøje frem fra skabet – vasket og strøget den og hængt den frem – klar til start.
Det er konkurrence, tynde mænd i lycra, labre podiesild og masser af intriger og de tilbagevendende dopingspekulationer. Det er fuld valuta for pengene! Det er sport, så det batter, og så er det god underholdning. Det synes Pernille i hvert fald. 😉
Måske kan man sammenligne glæden ved det tilbagevendende cykelløb med glæden ved at have Nytårskoncerten fra Wien i ørene 1. januar. Det skal til for at julen ender helt perfekt. Hele familien samlet om en hyggelig tradition, der bare hører til og forbinder fortiden med nutiden, år efter år efter år. 🙂
Det må undersøges nærmere, og derfor har vi denne søndag besluttet os for at give den max gas på cykling – og vil du med på touren, så starter den nu!
Eva til Pernille:
Allerførst Pernille, så vil jeg gerne vide, hvad hulan det er med dig og det der cykelløb? Jeg kender ikke mange kvinder (ja, faktisk ingen), der frivilligt bruger timer foran skærmen sommer efter sommer på at se Tour de France? Kan du ikke forsøge at indvie mig i magien, for mit eget forhold til Touren er mildest talt lidt anstrengt. 🥴😅
Pernille:
Hmmm 😂😂 jo jeg skal prøve. For egentlig var det indtil for nyligt heller ikke rigtig klart for mig selv, hvorfor jeg er så vild med cykelløb. Men noget ved jeg.
Først og fremmest er jeg vokset op med løbet. Min stedfar så det med stor interesse, så jeg har altså solbadet på græsset i haven i rigtig mange år med lyden af touren strømmede ud gennem den åbne havedør. Så lyden af touren, var lyden af sommer, afslapning og af at familien var samlet, for vi vidste præcis, hvor han var, og at vi ikke skulle noget andet den dag, når han slog sig ned foran tv’et. Jeg husker det som rigtig hyggeligt, med dage uden planer, som langt hen ad vejen var ret forudsigelige.
Efterhånden som jeg blev teenager steg spændingsniveauet, fordi der kom flere og flere danskere med, og så begyndte han jo at råbe derinde fra. Og så kom både min mor, min søster og jeg rendende for at se, hvad der skete. Og så var Rolf Sørensen f.eks. faldet og havde brækket kravebenet, mens han var i den gule førertrøje eller noget andet højdramatisk, og på en eller anden måde kom det en lille smule i kategori med de Barbara Cartland romaner, jeg læste på det tidspunkt. 😂 Spænding om hvem der ville løbe af med den store pris, og muligheden for at det umulige kunne ske. 😂
Og som med så mange andre ting, så vil jeg gerne forstå, hvad jeg ser. Så langsomt fik jeg sådan mere og mere sneget min mås ned i sofaen ved siden af min stedfar og fik stillet alle mine spørgsmål, og så kom fascinationen lidt efter lidt. Det var jo også, set i bakspejlet, en glimrende måde at få lidt en-til-en tid sammen med ham, selvom der helt sikkert var tidspunkter, hvor han hellere ville have, at jeg var stille, når det hele var ekstra spændende. 😂😂
Eva til Pernille:
Hmm ja – altså det forstår jeg jo egentlig godt, når du nu fortæller det på den måde. Så måske er Tour de France for mig en tv-serie, som bare aldrig rigtig har fænget. 🤓 For nogle i min familie var touren også et spørgsmål om liv eller død igennem sommeren, og er det for så vidt stadig. Så meget, at skærmen bliver tændt og der bliver fulgt med – også selvom man har gæster eller er på besøg hos andre. Og så må vi andre dødelige bare stiltiende acceptere. 🤣🤣
Men jo jo…jeg forstår godt, at ting er mest spændende, når de udspiller sig live. Sådan har jeg det jo også med andre ting end cykling. Men cyklingen varer bare heeeeleeeee sommerferien Pernille! ☀️🤣
Så – hvad er det helt præcist, du bliver så indfanget af? Er det intrigerne? Selve den fysiske bedrift, at de gennemfører løbet? Eller er det muligheden for, at the wildcart overhaler storfavoritten indenom, eller – hvad er det?
Pernille:
😂 Ja, det er nok en god blanding. Cykelryttere er et helt utroligt folkefærd. De træner så mange timer i regn og modvind og op af de sygeste bjerge. De træner hver dag året rundt. Ofte helt alene eller bare med en træningsmakker. Den dedikation har jeg respekt for.
Men det der får mig til at åbne for tv’et hver dag og se med, er det drama, der altid udspiller sig. Hver tour har sit drama! Det er umuligt at forudsige, hvad det bliver fra år til år. Nogle gange er det ét hold, der sidder på det hele, og alle de andre er sure på dem, og gør alt for at ødelægge det for dem. Nogle år dukker der skandaler op som med doping f.eks, nogle år er det vildt vejr med sne eller voldsomt regnskyl og jordskred ud på ruten midt i det hele, og nogle år er der katastrofale styrt, som på et splitsekund ændrer hele løbet. Og andre år er det, som du siger, den lille mand, der klarer sig exceptionelt godt mod alle odds.
For nogle år siden dukkede f.eks. en af de første Colombianske ryttere op i Tour de France. Han var blevet opdaget, mens et europæisk hold trampede rundt i Andesbjergene i høj tynd luft på træningstur, hvor de igen og igen blev overhalet af en ung colombianer på en skramlende gammel havelåge af en cykel. Ham og hans historie kunne jeg jo ikke stå for og så holdt jeg inderligt med ham et par år og ønskede, at han skulle klare sig godt. 🤩
Jeg ELSKER alle de mange fortællinger og små dramaer, der udspiller sig indeni det store drama, som løbet er. Og så holder jeg jo altid med danskerne, og det bliver sjovere og sjovere i de her år, for de vinder etaper og er rigtig gode. I år er der hele 11 danskere med og det er rekord.
Og endelig føles kommentatorerne nærmest som familie. I et par år har man udvidet sendetiden, så hele etapen sendes, og i den forbindelse satte man et yngre hold på de første timer. Holdet bestod af en ung journalist Rasmus Staghøj, Bjarne Riis’ gamle pressechef Brian Nygaard, der har set lidt af hvert og så Chris Anker Sørensen (cykelrytter) og de var bare SÅ SJOVE sammen. 😂 De krydrede sendingen med masser af historier fra deres egen tid som aktive og om rytterne i feltet. Det var kanon underholdning i de timer, hvor der ikke sker så meget, og hvor vi er mange, der ellers tager os en skøn morfar til lyden af helikoptere, båthorn, jublende tilskuere og kommentatorer, der taler om ost, bjerge, slotte, dyreliv og små franske byer. Det er konge!!!
Eva til Pernille:
Har du sådan et all time high fra Touren? Noget du aldrig glemmer?
Pernille:
Ohhh YES! Skæbnen ville, at jeg var i Paris med min daværende kæreste, det år Bjarne Riis vandt touren. Det var ikke planlagt, jeg sværger. 🙂Men den dag de kom til Paris og han havde vundet det hele, tog vi lige forbi Champs-Élysées på vejen hjem fra det kunstmuseum, vi havde besøgt det meste af formiddagen. Og heldet var med mig, at vi havnede lige bagved presseområdet, hvor jeg uden at ænse min kæreste (det vil jeg godt indrømme) klatrede op på hegnet og lidt efter lidt fik krappet mig ned mellem alle pressefolkene og helt frem til hegnet, hvor jeg kunne se direkte ind i alle kommentatorboksene. Alle de tykmavede franske journalister talte begejstret til mig på meget hurtig fransk, klappede mig på ryggen og gav mig fri adgang til første parket, lige så snart de hørte jeg var fra Danmark. Og jeg skulle hilse og sige, at alle de gode foto-ops jo er lige der, foran alle pressefotograferne. Igen, DET VAR KOOONGE!!!
At min kæreste ikke lige fik sin popo med over hegnet og derfor ventede på mig i timevis i en kæmpe folkemængde i varmen, deeeeet er jo en anden side af den gode historie. Men jeg mente jo nok, at han måtte skynde sig at blive god igen og tilgive mig i en så livsdefinerende situation. 🙂
Eva til Pernille.
DET er sgu en fantastisk historie – det forstår jeg godt!! Alt det med at være touren tro en stor del af sommeren, forstår jeg jo også godt – sådan rent objektivt. Det der med Klodshans, der ender med at nappe hele kongeriget foran prinsen. Intrigerne, dramaet og kommentatorernes evne til at bygge spænding og stemning op. Yes. Men jeg kan altså bare slet ikke tåle så meget som at HØRE om tourens styrt – mine stakkels knæ krymper sig ved de gamle minder, der popper op, om asfalteksem non stop som lille. 🤓
Og doping – det gør mig sgu’ sur – så er det hele jo snyd!🤣😎
Men altså Pernille – jeg bliver jo nysgerrig på, hvordan du egentlig selv har det med at cykle ? Hvordan bruger du din egen cykel, har du overvejet en racer, og kunne du selv forestille dig at deltage i et cykelløb?
Pernille:
For at svare på det sidste først: Nej, jeg kunne ikke på nogen måde forestille mig at deltage i et løb. Faktisk hader jeg at cykle! – med mindre det er på et solbeskinnet, vindstille sted eller på min mountainbike, hvor det er meget mere actionpræget. I mange år cyklede jeg rundt i København til alt, hele året, også som enlig mor med barn og bæreposer på, men efter jeg fik bil og blev lidt tungere bagi, så er jeg altså kommet til at HADE at cykle i dårligt vejr. Jeg synes, det er kedeligt og tungt, og at det går AAAALT for langsomt. Men i skoven op og ned af bakkerne og ind og ud mellem træerne – DET ER SJOVT. Og du må gerne komme med på tur, for vi har jo to cykler her EVA!!!!
Jahaaa vi skal i skoven, der slår man sig heller ikke så hårdt, når man falder, sådan da….. 😉
Kære læser!
Og sådan skulle det gå for sig, at jeg denne søndag både lærte noget om Pernilles familiære og varme forhold til Tour de France, og samtidigt også lærte noget om, hvad det helt præcist er, dette sagnomspundne cykelløb egentligt har at byde på. Og det er jo bestemt ikke peanuts! Nogle gange er det meget sundt at vende de forudindtagede briller lidt på hovedet, og prøve at sætte sig ind i, hvorfor noget kan betyde så meget for nogle, når det intet betyder for én selv. I dette tilfælde har vores forskelligheder vist sig at bunde i nogenlunde det samme; Pernille elsker touren, fordi den er lyden af barndom, sommer og samvær med familien – Eva elsker Nytårskoncerten fra Wien 1. januar, fordi den emmer af barndom, juleferie og samvær med familien. Så måske er det der Tour de France ikke så farligt endda? 🙂
Og i 2022, hvor Touren jo har hele 3 etaper i Danmark, KUNNE det jo være, at Lovely Ladies Alive skulle slå et smut forbi et godt sted på ruten og kigge nærmere på stemningen? Og så ville det jo være meget passende også at skyde året i gang med en fælles skål til Nytårkoncerten fra Wien. 🙂
Hvilket forhold har du selv til Tour de France og det at cykle? Hader du at være på 2 hjul, bruger du cyklen hver dag til transport eller har du måske selv en racer eller en mountainbike stående på spring i garagen? Det kan også være, at du har en helt anden glødende interesse, som din omgangskreds ikke altid lige forstår. Som altid er vi nysgerrige, så del gerne lige her eller i en kommentar eller en besked på vores instagramprofil @lovelyladiesalive.
Rigtig god søndag🌸
Kærlig hilsen
Pernille og Eva 💕
#lovelyladiesalive
Du kan læse mere om en af de interesser vi til vores store overraskelse har til fælles her. 🦩
Og vil du også med til Tour start i Danmark i 2022, så kan du læse meget mere om Grand Départ Copenhague Danemark 2022 her.
Og er du typen, der lytter til musik, mens du tramper i pedalerne, så lyt med herunder. 🙂
Mandag Midnat – “Bjarne Riiserne”
Rigtig god fornøjelse 🙂
Ingen kommentarer til "Skal du med på TOUREN?"