Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

På visit i barndommens gade

Træ med rødt hjerte

For et par uger siden tog jeg turen til min barndomsby, fordi jeg i længere tid har haft lyst til at skrive om, hvor jeg kommer fra. Eller, hvor noget af mig, kommer fra. Som så mange andre mener jeg, at alt hvad vi møder i vores liv, og især hvem vi møder i vores liv, har kæmpe stor betydning for, hvem vi udvikler os til som personer. Men – en stor grundsubstans inden i os er blevet bygget på et specielt tidspunkt og på…

Læs mere her

Hvad med lidt barmhjertighed

Podcasten Hvad med lidt barmhjertighed's logo

“Damen” , vores kære blog, har fået en ung veninde! Hun er trendy og hip, og med på den værste. Hun har egen temasang, og er så meget med på en bølge og oppe i tiden. Og så er hun til dig, kære læser, og til alle dem, der hellere vil lytte end læse. I har sikkert allerede gættet det. “Hun” er vores nye podcastserie, og du vil fremover kunne finde hende her på siden under kategorien podcast og alle andre steder, hvor du lytter…

Læs mere her

Vi har fødselsdag – kom med behind the scenes

Vi fejrer fødselsdag med en bordtenniskamp i køkkenet

I dag er det præcis et år siden, vi satte denne blog i søen. Og det er præcis et år siden, vi sad med sommerfugle i maven for at se, om der overhovedet var nogen der ville opdage os, da vi åbnede vores Instagram profil og lagde vores allerførste post op. Så utroligt meget er sket siden, og det føles på en gang som en meget lang rejse, vi har været ude på og samtidig som om, det var i går, det hele begyndte. Vi har…

Læs mere her

Én af drengene

Eva med solbriller og vind i håret

Jeg voksede op som den eneste høne i andegården. Eller hvad det nu hedder, når man ikke er den berømte enlige hane i hønsegården. Jeg var den eneste pige i søskendeflokken, der udover mig, talte min storebror og min lillebror. Og faktisk stopper den ikke der. Jeg har kun fætre. I en meget voksen alder fik jeg en kusine – men hende har jeg kun hilst på ganske kort på ved en enkelt lejlighed. Så jeg er reelt set vokset op som den eneste pige…

Læs mere her

Kære dagbog

En dagbog med en grinesmily på

Da min farmor døde, fandt jeg en masse kalendere i hendes gemmer. I dem havde hun dag efter dag, år efter år noteret vejret og lidt om, hvad hun havde lavet i løbet af dagen. De kalendere er kommet til at betyde rigtig meget for mig, for i dem kan jeg se sort på hvidt, hvor tit jeg egentlig besøgte hende. Jeg vidste selvfølgelig godt i forvejen, at vi var tætte, men kalenderne gemte alligevel på en overraskelse. Vi gjorde oftest én af to ting,…

Læs mere her