Lovely Ladies Alive

– En blog om kvindeliv af Pernille Højgaard

×

Og så var reden tom vol. 2

Pernille og datter med snapchatfilter

Hele huset er tyst, men stilheden er som fløjl. Olivia er her, og både hun og Morten sover i hver sin ende af huset. Det er sådan mit hjerte falder til ro i disse dage. Alle mine samlet under samme tag…igen. Noget har naget mig længe. Jeg har ikke kunnet ignorere det og heller ikke helt få tag i, hvad det var. Jeg har været bange for, at det var det at flytte på landet, den var gal med, og de sidste uger har jeg…

Læs mere her

Hvad høster du?

Måske tænker du, at det er underligt spørgsmål. Hvorfor dog skrive et blogindlæg om at høste? Det skal jeg fortælle dig. Selvfølgelig er årstiden oplagt – høstsæsonen er gået i gang, og der er fuld knald på rundt omkring på markerne, og haverne bugner. Og med det, vælder det frem i mit system med minder om cykelture på landet til duften af august, når kornet blev kørt ind, og smagen af lun hjemmelavet æblegrød fra min mors køkken. Men rent faktisk er det, fordi jeg…

Læs mere her

Kære dagbog

En dagbog med en grinesmily på

Da min farmor døde, fandt jeg en masse kalendere i hendes gemmer. I dem havde hun dag efter dag, år efter år noteret vejret og lidt om, hvad hun havde lavet i løbet af dagen. De kalendere er kommet til at betyde rigtig meget for mig, for i dem kan jeg se sort på hvidt, hvor tit jeg egentlig besøgte hende. Jeg vidste selvfølgelig godt i forvejen, at vi var tætte, men kalenderne gemte alligevel på en overraskelse. Vi gjorde oftest én af to ting,…

Læs mere her

Skal du med på TOUREN?

Nærbillede af Pernille i skoven på cykel

Venskaber henter ofte masser af energi i alt det, vi har til fælles, og lever også af, hvor godt vi komplementerer hinanden. Men indimellem træder forskellene frem. Det behøver heldigvis ikke skabe problemer, men kan give anledning til kærlig undren, nysgerrighed, morskab, og efterfølgende refleksion over eget syn på samme sag. Det gælder også for os. Selvfølgelig har vi altid været klar over små og store forskelle hos hinanden, men der sker altså noget, når man napper 1 stk. forskellighed og sætter den under lup….

Læs mere her

Hvilket stof er du gjort af?

Ung kvinde med armene oppe på en færøsk klippe ud til havet

Allernederst nede i min sjæl har jeg en urkraft. Det er en ekstraordinær styrke, som jeg trækker på, når livet virkelig bider fra sig. Styrken er på mange måder uforklarlig for mig, men jeg har mødt den igen og igen, og graver jeg dybt nok, er den der altid. I hverdagen er jeg både sensitiv, sårbar og lidt til den ængstelige side. Og ofte må jeg vende ting og sager med mine omgivelser, fordi jeg gerne vil være HELT sikker på, at intet kan gå…

Læs mere her