I dag er det præcis et år siden, vi satte denne blog i søen. Og det er præcis et år siden, vi sad med sommerfugle i maven for at se, om der overhovedet var nogen der ville opdage os, da vi åbnede vores Instagram profil og lagde vores allerførste post op. Så utroligt meget er sket siden, og det føles på en gang som en meget lang rejse, vi har været ude på og samtidig som om, det var i går, det hele begyndte. Vi har…
Overgangsalder er ikke altid sjovt. For rigtig mange kvinder føles det i perioder mere som undergang end overgang. Da vi startede denne blog, var vi, på trods af hvor vi er i livet, ikke indstillet på, at beskæftige os særlig meget med den berygtede alder. Dels fordi der allerede er rigtig mange dygtige fagfolk og kvinder med selvoplevede historier, som beskæftiger sig fuld tid med emnet, og dels fordi vi syntes, at overgangsalderen fylder rigeligt for kvinder i vores alder, og vi derfor hellere ville…
Jeg voksede op som den eneste høne i andegården. Eller hvad det nu hedder, når man ikke er den berømte enlige hane i hønsegården. Jeg var den eneste pige i søskendeflokken, der udover mig, talte min storebror og min lillebror. Og faktisk stopper den ikke der. Jeg har kun fætre. I en meget voksen alder fik jeg en kusine – men hende har jeg kun hilst på ganske kort på ved en enkelt lejlighed. Så jeg er reelt set vokset op som den eneste pige…
Mig og min hjerne, vi er bedste venner. Altså sådan nogle godt gammelkendte venner, der går way back og kender hinandens små særheder rigtig godt. Jeg elsker at være i mit hoved, som en velmenende psykolog en gang kaldte det, da hun forgæves forsøgte at opmuntre mig til “at være mere nede i kroppen”. 🤪 Min hjerne er det sted, jeg føler mig allermest hjemme i min krop. Her boltrer jeg mig blandt masser af tanker om alt, lige fra en lille krumme, som ligger…
Du kender dem – de dage, hvor du vågner op, og bare mærker -“så er vi der igen”. En af de der dage, hvor kroppen er tung, sjælen blå, og tankerne kører ud af en tangent. Kort sagt – en rigtig god gammeldags ØV-dag, hvor du bare har lyst til at råbe RØV OG NØGLER, fra solen står op til solen går ned. Nogle gange synes der at være en ganske forståelig grund til netop denne tilstand. Noget konkret er sket – voila – dér…