Lovely Ladies Alive

– En blog om kvindeliv af Pernille Højgaard

×

Kære dagbog

En dagbog med en grinesmily på

Da min farmor døde, fandt jeg en masse kalendere i hendes gemmer. I dem havde hun dag efter dag, år efter år noteret vejret og lidt om, hvad hun havde lavet i løbet af dagen. De kalendere er kommet til at betyde rigtig meget for mig, for i dem kan jeg se sort på hvidt, hvor tit jeg egentlig besøgte hende. Jeg vidste selvfølgelig godt i forvejen, at vi var tætte, men kalenderne gemte alligevel på en overraskelse. Vi gjorde oftest én af to ting,…

Læs mere her

Hvilket stof er du gjort af?

Ung kvinde med armene oppe på en færøsk klippe ud til havet

Allernederst nede i min sjæl har jeg en urkraft. Det er en ekstraordinær styrke, som jeg trækker på, når livet virkelig bider fra sig. Styrken er på mange måder uforklarlig for mig, men jeg har mødt den igen og igen, og graver jeg dybt nok, er den der altid. I hverdagen er jeg både sensitiv, sårbar og lidt til den ængstelige side. Og ofte må jeg vende ting og sager med mine omgivelser, fordi jeg gerne vil være HELT sikker på, at intet kan gå…

Læs mere her

Fem leveregler, der ændrede mit liv

Jeg har et særligt forhold til ord. Ord der på magisk vis kan opsummere en livsvisdom eller huske mig på noget vigtig om det liv, vi mennesker lever. Jeg synes, det er magisk at støde på sætninger, der formulerer noget kompliceret på en meget enkelt måde og jeg elsker, når ordene giver mig en følelse af genkendelse og af, at deres budskab er værd at huske på. Jeg ville ønske, jeg selv havde den særlige sproglige evne, men her må jeg nøjes med at nyde…

Læs mere her

Jeg savner at se dig, så derfor er jeg i køkkenet

Mad er ikke altid “bare” mad. Mad er også smækfyldt med relationer, samhørighed og kærlighed. Elementer som alle er en del af at være menneske, og som binder os til hinanden gennem livet. Mad fortæller historier om os, om den tid vi lever i, om de mennesker vi elsker, og om de mennesker vi savner. Min Januar-blues og Corona-kuller består fortsat. Jeg bakser stadig med gule sedler, og tanken om uendelig uvished, men det er okay. Jeg får nogle konkrete ting fra hånden, og det…

Læs mere her

Og så var reden tom

To piger der griner i et telt med dukker i hænderne

Kender du det, at man er blevet så forbundet med sin telefon, at man fornemmer, den brummer i lommen, også når den slet ikke gør det. Gad vide, om man kan få det sådan med lyden: Moar!.. Det måtte jo komme, også selvom vi som forældre og måske særligt som mødre ofte ønsker os, at dagen aldrig vil oprinde. Ungerne flytter hjemmefra! For nogle er forberedelserne og tilvænningen en lang proces, hvor man af en eller anden grund kender den præcise dato et stykke tid…

Læs mere her