En af de ting som kendetegner kvinder på vej mod, igennem og efter overgangsalderen, er at vi i højere grad får tid til og mod på nye eventyr. Længsler og drømme, der har været på hold, godt begravet under familietid og arbejde, begynder at dukke op i faretruende nærhed af overfladen og nu er der både tid og energi til at sætte efter dem. Og et eventyr kan være mange ting. For noget af det, der også kendetegner os, er at vi generelt oplever at…
Ingen af os er vokset op med Mors Dag. Den ene fordi dagen ikke rigtig var noget, der blev dyrket i de glade 70’ere og 80’eres provinsliv og den anden fordi holdningen i hjemmet var, at mors dag udelukkende var konstrueret af amerikanerne for at blomsterhandlere og andre kunne tjene flere penge. Sandheden er jo, at det var amerikanske Anna Marie Reeves Jarvis’ datter, som startede med at hylde sin mors hårde arbejde på den anden søndag i maj. Anna Marie Reeves arbejdede for at…
Hvordan har du det med at være alene i dit eget selskab? Går du i panik bare ved tanken, eller nyder du stilheden, tiden og rummet til lyden af din egen tankelarm? Jeg tænker meget over det i øjeblikket. Alenetid. Jeg tænker over, hvordan jeg har brugt alene tid igennem mit liv, hvilke følelser der har været forbundet med det, og hvordan oplevelsen af alenetid har ændret sig igennem mit liv. Selvfølgelig er jeg med på, at det at være alene ikke altid er valg,…
For et par uger siden tog jeg turen til min barndomsby, fordi jeg i længere tid har haft lyst til at skrive om, hvor jeg kommer fra. Eller, hvor noget af mig, kommer fra. Som så mange andre mener jeg, at alt hvad vi møder i vores liv, og især hvem vi møder i vores liv, har kæmpe stor betydning for, hvem vi udvikler os til som personer. Men – en stor grundsubstans inden i os er blevet bygget på et specielt tidspunkt og på…
Det her blogindlæg skulle have handlet om noget helt andet. Noget som stod i festen og fejringens tegn. Men som så mange andre er vi i limbo omkring det, der sker i Ukraine lige nu. Følelserne står i kø og skifter mange gange i løbet af en dag. Og ind i mellem og meget af tiden er det jo også bare business as usual. Skal man for øvrigt føle skyld over det? Viser man kun sin støtte, hvis man er koblet på situationen via medierne…