Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

En mors dag

Ingen af os er vokset op med Mors Dag. Den ene fordi dagen ikke rigtig var noget, der blev dyrket i de glade 70’ere og 80’eres provinsliv og den anden fordi holdningen i hjemmet var, at mors dag udelukkende var konstrueret af amerikanerne for at blomsterhandlere og andre kunne tjene flere penge.

Sandheden er jo, at det var amerikanske Anna Marie Reeves Jarvis’ datter, som startede med at hylde sin mors hårde arbejde på den anden søndag i maj. Anna Marie Reeves arbejdede for at forbedre hygiejnen på hospitaler og derved mindske den frygteligt høje børnedødelighed, som var udbredt i det meste af verden gennem 1800 tallet. Dagen kom først til Danmark i slutningen af 1920’erne og her var det ganske rigtig blomsterhandlerne, der først så en mulighed for at sælge rigtig mange blomster, som begyndte at reklamere massivt for dagen.

Men på trods af dagens trange kår under vores opvækst, så har særligt Evas familie taget traditionen til sig. Der er forventninger i luften og udveksling af uendelig kærlighed og små velovervejede gaver, og hele familien nyder dagen. Og når alt kommer til alt, så er vi jo begge mødre og har oplevet det at blive mor, som en af de allermest skelsættende begivenheder i vores liv og derfor vil vi på denne 8. maj, alle mødres dag, gerne hylde moderskabet og alle som udøver moderlig omsorg for andre.

To unge kvinder med deres to døtre i rødt regntøj
Fra venstre Eva, Anna, Pernille og Oliva.

Pernille til Eva:
Hvad kan du lige sådan lynhurtigt komme i tanke om, du har lært af din egen mor Eva?

Jeg er meget bevidst om, at rigtig mange af mine grundværdier og af de ting, jeg har i livets værkstøjskasse, kan jeg takke min mor for. Selvom hun i perioder af min barndom og ungdom var alvorligt syg, var hun helt klart limen i familiestrukturen. Hun holdt fast i relationerne, i nærværet, i hverdagens behov for rammer, i vigtigheden i at holde fast i traditioner, i at gøre sig umage i livet og ikke at være ligeglad. Og selvom hun også haft sine udfordringer, og i perioder har været kraftløs og udmattet både fysisk og mentalt, så har jeg ikke været i tvivl om, hvad hun gav til mig eller om hvilke værdier, hun repræsenterede. Selvfølgelig sorterer og justerer man i, hvad arv og miljø giver med i livets bagage, ligesom vores egne børn også vil gøre. Nogle ting vil man tage med sig, andre ting vil man lade blive tilbage. Og sådan skal det være, når man skal leve sit eget liv. Men grundlæggende kan jeg helt klart skrive under på, at min mor har lært mig at være hjælpsom, at se med hjertet , at rumme de fleste og at gøre mit bedste for at være et ordentligt menneske. OG – sidst men så absolut ikke mindst – min mor har sået frøet til min indre julegris! HURRA! Og så viste hun mig, ved selv at gøre det, at det bare er super fedt at klæde sig ud til fastelavn, at lave fis og ballede og grine højt og larmende – også selvom man er voksen og de andre voksne ikke gider lege med. TAK, MOR!! 🙂

Eva til Pernille:
Hvad med dig? Hvilke redskaber i din værktøjskasse, står der din mors navn på?

Min mor har lært mig rigtig mange ting. Først og fremmest at lave selvangivelse og vaske tøj i hånden. 🙂 Selvangivelsen skal jeg heldigvis ikke lave selv mere og jeg må indrømme, at jeg også skulker fra de tre gange skyllevand, hun lærte mig var nødvendige for at få al sæben ud af tøjet. Sorry mor. 🙂

Men det er sjovt, som jeg kan støde på ting som jeg, her mere end 30 år efter jeg flyttede hjemmefra, stadig gør på den måde, min mor lærte mig det. Og det er ikke løgn, at jeg skænker hende en rigtig kærlig tanke, når jeg en gang om ugen hygger mig med mine silkebluser og vand og sæbe. 🙂

På den lidt større klinge har hun lært mig, at man skal gøre sig umage og have respekt for andre og behandle alle mennesker ordentligt. Og hun har lært mig at have orden i mine ting som økonomi, regnskaber og aftaler, med andre ord at have orden i stort og småt.

Og så har både min mor, min søster og jeg evnen til at tale med alle mennesker. Vi er alle tre den type gæst, der ofte ender ved siden af den stille lidt indadvendte onkel. (Ikke at nogle af min egne onkler er stille haha) Jeg ved ikke rigtig, om jeg har lært det ved at se på hende eller om jeg har arvet evnen, men vi bidrager til stemningen, der hvor vi er, med nærvær, energi og samtale. Nå, jo og så har hun lært mig at have opmærksomhed på, hvor man kan hjælpe til. Jeg kan stadig huske hendes blik eller lille opmuntring, når vi var ude. Det var en del af min opdragelse, at vi unger liiige rejste os og hjalp til med at bære ud eller andet. Det ligger helt bestemt indgraveret i min rygrad og er noget, det har været vigtigt for mig at give videre. Et smækkys til min mor. 🙂

Til højre Pernille Højgaard og til venstre Eva Boland Koch begge gravide
Fra venstre mod højre Pernille (Og Olivia) og Eva (Og Anna).

Pernille til Eva:
Hvad har det betydet for dig selv at blive mor? Bare sådan et lille beskedent spørgsmål sendt afsted her på en stille onsdag formiddag 🙂 🙂 :-).

Åh ja HA – det lille beskedne spørgsmål. 🙂 Det er en kæmpe kæmpe gave for mig at være mor. Det har gjort mig stærk, det har gjort mig handlekraftig, det har udfordret mig, det har modnet mig, det har gjort mig klogere, det har fyldt mig med så meget kærlighed. Jeg ELSKER simpelthen at være mor, og har aldrig været i tvivl om, hvorvidt jeg havde lyst til det eller ej. I mine unge dage kunne jeg være i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde ville finde én, at få børn sammen med, og så igen efter skilsmissen fra min ældste datters far – om jeg så ville få flere børn i mit liv. Lysten har aldrig manglet. Sådan er det. Og hvis min krop havde kunnet, ville jeg gerne have haft mange flere børn. Mine æggestokke røg jo året efter, at vores yngste datter blev født. Og det var faktisk en kæmpe sorg. Selvom jeg er helt klar over, at 3 børn er så fint til vores liv, og at jeg er privilegeret at kunne få dem, så fulgtes krop og sjæl slet ikke ad der. Jeg var simpelthen ikke klar til at give slip på – “og så er det slut med at være gravid, slut med at få flere børn.” Det tog faktisk nogle år, før jeg holdt op med at sørge over det, om end jeg udmærket kunne se fornuften og realiteterne meget tydeligt. Det at være mor, er for mig så dybtliggende en del af min identitet. Det giver ro, og det giver mening. For mig. Det fylder mig op 24/7 med kærlighed og følelse af formål. Selvfølgelig følger alle bekymringerne og udfordringerne jo også med, som det gør for os alle sammen. Men jeg tager det hele, og siger hurra imens. Det er ikke sådan, at jeg glemmer mig selv og mine egne drømme og ønsker for livet (de bliver sat på naturlig pause i perioder) – men jeg går heller ikke på kompromis omkring mine børn. De vil altid være første prioritet. Hvis man kan bruge ordet “karriere” i denne her forbindelse – så er jeg allermest stolt af min karriere som mor – og den går jeg aldrig på pension fra. 🙂

Eva til Pernille:
Hvad betød det for dig og dit liv, da du blev mor?

Når jeg sætter det hele på spidsen, så tror jeg på en måde, det reddede mit liv. Ja, jeg ved det er store ord. Men med min datter oplevede jeg for første gang, i hvert tilfælde så jeg kunne tage det ind, at være elsket betingelsesløst. Børn tager jo ikke stilling (før langt senere haha) til, om du er for meget det ene eller for lidt det andet. De er bare så kistelykkelige for at være sammen med dig. Og det var et stort vendepunkt for mig. Jeg opdagede også ret hurtigt, at “jeg godt kunne finde ud af” at være mor, så følelsen af at lykkes var lige så vigtigt. Jeg oplever ikke min rolle som mor som en karriere, for jeg har haft og har en karriere ved siden af, og det har også betydet rigtig meget for mig at bevise mit værd ude i verden. Men det lykkedes først efter min forløsning ved at blive mor. Nu er det så tydeligt for mig, at Olivia har ansvar for sit eget liv og at hun har mest råderum og plads til at agere frit i sit eget liv, hvis jeg også er optaget af andre ting, men det er stadig den største glæde af alle for mig, hver gang vi taler sammen eller ses. Jeg ville gerne have haft flere børn, men sådan kom det ikke til at gå, og i dag har jeg fuldstændig fred med det, for jeg har stadig så mange ting, jeg gerne vil prøve og skabe i mit liv, og det ville der ikke være helt lige så meget plads til med flere børn. Så jeg er godt tilfreds. Der er balance i mit liv og det føles godt. Og så står jeg klar i kulissen til mormorrollen, som jeg jo kan se på min egen mor og andre privilegerede kvinder er lige så magisk. Og der skal den have max gas, når den tid kommer. 🙂

Pernille til Evas ældste datter Anna på 21 år:
Hej Anna, hvad er det bedste ved at have Eva som mor? 🙂

Noget der betyder rigtig meget for mig, er den tillid, hun viser mig til, at jeg er i stand til at kunne træffe mine egne valg. At jeg bliver bliver bakket op i det, jeg vil og det jeg gør. Og der er mange beslutninger og valg hele tiden, når man er flyttet hjemmefra, uddanner sig osv.

Så er min mor bare god til at skabe og vedligeholde traditioner – fx: Melodi Grand Prix Dag! 🙂 HAHA! Sådan en dag består af Melodi Grand Prix Greatest Hits (de gamle) på anlægget hele dagen, fjollet dans, gode snacks og så enten det danske eller det europæiske Melodi Grand Prix på skærmen.

Og hun har mod til ikke at sidde fast i en bestemt rolle, men derimod altid udvikle sig i alle sine roller, som mor, som menneske, som partner og professionelt. Det synes jeg, er ret fedt. Min mor har også evnen til at vise sårbarhed og følelser, og det har lært mig, at voksne også kan føle, og at der ikke er noget farligt ved at snakke om, hvad der sker indeni. En god ting er helt klart også, at min mor gerne erkender sine egne fejl. Det er vigtig at kunne sige undskyld til hinanden, eller sige højt, hvis man ved, man har lavet noget forkert eller har taget en forkert beslutning, og så stå ved det.

Anna Boland og Eva Boland Koch i parykker og partydrinks
Anna og Eva på en stilfærdig Grand Prix aften.

Eva til Pernilles datter Olivia på 22 år:
Goddaws Olivia! 🙂 Hvad synes du, er det allerbedste ved at have din mor, som mor?

Det bedste ved min mor er, at hun er den i verden, der kender mig allerbedst. Hun kender mig så godt, at jeg mange gange slet ikke behøver sige noget, hun ved bare, hvad der er galt. Og når vi så taler sammen, så er hun så god til at forstå ALT, hvad jeg siger og hjælpe mig med, hvad jeg skal gøre. Det er ikke altid, jeg gør det, hun siger :-), men hun ender tit med at have ret. 🙂

Og det næste er, at hun ALTID er der. Klar til at hjælpe, også selvom det er midt om natten. Der er aldrig noget andet end “Vi kommer og henter dig Olivia” og så kan jeg komme hjem til hende, og så ved hun altid lige, hvad der skal til, fordi hun kender mig så sindssygt godt. Det er virkelig dejligt at vide, at der altid er nogen i ens hjørne. Og det er jeg evigt taknemmelig for. Specielt fordi vi bor så langt væk fra hinanden (Olivia bor i Vanløse 100 m fra sit barndomshjem og Pernille bor i Nordsjælland ved Vejby) og ikke mere ses så tit, som da jeg boede hjemme.

Jeg ville gerne sige noget, der også er irriterende ved hende, men efter jeg er flyttet hjemmefra, så er der ikke rigtig noget. På nær måske når jeg bliver forkølet, så ved hun altid lige, at det er noget, jeg har spist eller at jeg har haft for lidt tøj på, men så tænker jeg bare: “ja ja det er min egen skyld” eller også lader jeg bare være med at fortælle hende det. 🙂 🙂

Olivia og Pernille på shopping
Pernille og Olivia på shopping

Kære Læser

Vi håber, du har en mor i dit liv som er værd at hylde denne søndag. Det er måske dig selv, din egen mor, din datter, en veninde eller nogens svigermor. Der er skrevet meget om, at denne dag kan være rigtig svær for de, som ikke har fået de børn, de ønskede sig eller har mistet deres egen mor. Og må vi have lov til at sende alle med disse svære følelser på en dag som i dag en ekstra kærlig tanke. For os er mor-begrebet også forbundet med en energi, med en særlig type omsorg og opmærksomhed på dem, man holder af, og den energi har vi begge mødt hos mange kvinder uden børn. Moderskab er altså for os også noget, man kan praktisere uden at være biologisk forbundet, eller uden at man har barnet eller den unge i sin direkte varetægt. Vi sætter begge selv vores modernatur i spil med andre børn og unge og den paraply kan sjov nok skærme langt flere end bare vores egne unger. Moderenergien i os er som en elastik, der kan strækkes ved behov og indhylle både voksne mænd og andre kloge koner som os selv i moderenergi. Kommer du for tæt på en kvinde, der på den ene eller anden måde har foldet sin indre moder ud, så er der altid en chance for at du bliver vasket med en smule spyt… bogstaveligt eller i overført betydning. 🙂

Så i dag hæver vi glasset for alle mødre, der knokler, kæmper og elsker som gjaldt det livet. Og vi sender en hilsen til at alle kvinder, der spreder varme og omsorg omkring sig. Længe leve moderen i os alle.

Rigtigt god mors dag 🌸

Kærligst

Eva og Pernille

Vil du læse mere om, hvordan det opleves, når de store børn flytter hjemmefra, så kan du læse mere her.

En kvindehånd med en babyfod i

Du kan også læse forfatteren Liv Nimand Duvåsens personlige beretning fra Femina om, hvordan det, at vi som samfund har mistet respekten for det at blive mor, ved blandt andet at udsulte landets fødeafdelinger, påvirker fødende kvinder. Find artiklen her.

Liv Nimand Duvå

Rigtigt god fornøjelse 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

Ingen kommentarer til "En mors dag"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.