Hele huset er tyst, men stilheden er som fløjl. Olivia er her, og både hun og Morten sover i hver sin ende af huset. Det er sådan mit hjerte falder til ro i disse dage. Alle mine samlet under samme tag…igen. Noget har naget mig længe. Jeg har ikke kunnet ignorere det og heller ikke helt få tag i, hvad det var. Jeg har været bange for, at det var det at flytte på landet, den var gal med, og de sidste uger har jeg…