Det her blogindlæg skulle have handlet om noget helt andet. Noget som stod i festen og fejringens tegn. Men som så mange andre er vi i limbo omkring det, der sker i Ukraine lige nu. Følelserne står i kø og skifter mange gange i løbet af en dag. Og ind i mellem og meget af tiden er det jo også bare business as usual. Skal man for øvrigt føle skyld over det? Viser man kun sin støtte, hvis man er koblet på situationen via medierne…