I går fyldte kronprinsessen 50. Og er det nu noget særligt? Ja det er det, synes vi. Ikke fordi hun er kronprinsesse, men fordi hun fylder 50. Der er gået et par markante runde fødselsdage forud for denne, men ingen kan helt måle sig med The big five O. For hvordan vi end vender og drejer det, så er det ikke bare endnu et skarpt hjørne, man runder, når man fylder 50. Det er den første runde dag EFTER halvdelen af livet statistisk set er gået. Det er på mange måder en ny æra, man træder ind i kropsligt, familiemæssigt og for rigtig mange også i forhold til rammerne for ens liv. Det er de store forandringers årti med tab af fertilitet, børnefamilieliv, hårfarve, den krop man har kendt og alt det andet, vi kender så godt. 50 er the reel deal og a big deal. Også for kronprinsesser.
Pernille til Eva:
Nu er du jo 46 og kun lidt over halvvejs gennem dine 40’ere, hvad tænker du om den runde fødselsdag, der venter om nogle år? Har du det anderledes med den, end de andre runde fødselsdage du har fejret?
Altså – både ja og nej. Jeg elsker fødselsdage – det ligger vist i mit DNA lige ved siden af julegrisen. 🙂 Og jeg elsker ANDRES fødselsdage næsten endnu mere mere end min egen. Min 30 års fødselsdag blev fejret i et forsamlingshus på Vesterbro med plads til 40 mennesker. Jeg var piv syg, men sikken en fest med mexi-tema og dj-pult til gæsternes frie afbenyttelse. Det var sgu skørt. 🙂 Jeg er egentlig ikke særlig pjattet med, at alle kigger på mig på samme tid, og det kan jo være liiiidt svært at undgå, når man vælger at fejre sig selv, haha. 🙂 Men jeg elsker at samle folk, jeg holder af omkring mig til en dejlig stund.
På min 40 års fødselsdag var jeg på turné med en teaterkoncert, og skulle på scenen langt væk fra familien derhjemme. Det gnavede faktisk lidt i mit fødselsdagshjerte, selvom mine kolleger var skønne og meget kærlige. Jeg fejrede det efterfølgende i etaper med familien, og det var faktisk piv hyggeligt. Så altså.. min 50-års.. hvis jeg nu kunne få frit valg på alle hylder… så ville jeg leje et af de store forsamlingshuse med plads til alle de mennesker, som jeg har har kendt og holdt af gennem livet. Både børn og voksne og babyer i en stor dejlig flok. Stor buffet, frie pladser, og en DJ, der spiller alle de gode gamle. Dansefest! Og kulørte lamper! Måske endda et havefesttema, bare indendørs? Jeg er jo decemberbarn, så det har jeg aldrig prøvet. 🙂 Og hvem siger egentligt, at fester skal starte om aftenen? Måske skulle jeg overveje at invitere til kl. 12 , fuld knald på musik og kulørte lamper, og så slut prut kl. 20 med pølsevogn og farvel? Så kunne jeg nemlig ligge i min seng inden midnat, og være sikker på, at mine børnegæster også kunne komme med? You got me startet med det spørgsmål, Pernille! 🙂
Men det, som er anderledes i de her år frem mod de 50, er, at jeg har en stærk følelse af, at “det er fandeme NU eller ALDRIG.” Som om det er sådan absolut final call for et eller andet. En magisk grænse. Måske er det kroppen, der instinktivt fortæller mig, at en periode nu er ved at være forbi, og at den nu er i gang med at forberede sig på tranformationen i denne her overgang? Det kan godt skræmme mig en lille smule ikke at vide. For jeg har bare ikke lyst til at miste modet og gnisten, og ende med at sidde i et hjørne og tænkte; ” nå…det var så det.” Så jeg går lidt og graver i mig selv, for at finde ud af, hvad det egentligt er, det handler om. Hvad er det, jeg synes, jeg skal nå? Og hvorfor skal et tal have lov til at definere noget som helst i mit liv? Eller samfundsnormerne? “Tillykke med de halvtreds – velkommen til seniorliv, og en masse andet besværligt.” Bare fordi man har fået et nyt tal. Det gider jeg ikke! Jeg vil ikke defineres af et tal. Heller ikke af mig selv.
Eva til Pernille:
Hvad tænkte du egentligt selv om fylde halvtreds Pernille? Var det noget, der fyldte, eller var det bare et tal, som så mange andre fødselsdage?
Uhh jeg syntes ikke om det, må jeg indrømme. Hver gang jeg har skulle sætte et nyt tal forrest på min alder, sker der noget. Jeg tager tilløb og gør status. På godt og ondt. Og det er faktisk ikke så bevidst, det sker ligesom bare. Og det er altid lidt frustrerende, for jeg vil helst selv bestemme, hvornår det er tid. Jeg vil hellere mærke det naturligt, når jeg er klar til noget nyt og til forandring.
Jeg ELSKEDE at være i fyrrerne. Alt kørte derud af. Jeg havde fået mere frihed til at give min karriere et ordentligt spark, fordi Olivia var blevet større. Og jeg havde orden i kærligheden, helbredet, økonomien…det var skøøønt. I slutningen af fyrrerne begyndte min krop jo at lægge an til overgangsalder, en anden sårbarhed kom til og jeg gik ned med stress. Set i bakspejlet måske med udgangspunkt i disse ændringer, men selvfølgelig også fordi jeg var på en shitty arbejdsplads. Så 50 blev et lidt skræmmende tal. Instinktivt mærkede jeg, at forandringer var på vej, store forandringer jeg ikke havde lyst til på det tidspunkt. Og forandringer der kom indefra og var ufravigelige, og ikke til at komme udenom. Her kom drømmen om at flytte på landet f.eks. ind, noget der absolut ikke havde kunnet komme på tale bare et par år før. Jeg var inkarneret Københavner og en rigtig stenbroløvinde med hele byen som min hjemmebane. Men lige pludselig havde jeg brug for helt andre ting. Ting jeg ikke kendte, men som mit inderste kaldte på.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg overhovedet ikke lide at rejse mod et mål, jeg slet ikke kender, og det var sådan, jeg følte omkring det at fylde 50. Jeg havde hverken overskud eller lyst til at fejre den, men hold nu op, hvor jeg glæder mig til din Eva. 🙂
Pernille til Eva:
Når du kigger på de kvinder, du har omkring dig, der er fyldt halvtreds, er der så noget, der springer i øjnene? Giver vi dig på nogen måde noget at glæde dig til, eller får vi dig bare til at glædes over, du ikke er der endnu? 🙂
Se det er et super nemt spørgsmål for mig at svare på! Jeg ser skønne kvinder, der er SÅ fulde af power, nysgerrighed og en stærk stærk integritet. I ved, hvad I vil, og hvad I ikke gider mere. I er fulde af latter og selvironi. Fulde af kloge tanker og ærlige følelser. Også midt i følsomhed og usikkerhed og sorg.
Men generelt tænker jeg faktisk ikke så meget over, hvilken alder kvinderne omkring mig har. At en del af jer har passeret de 50, ved jeg jo godt på papiret, men jeg tænker aldrig “ah ja.. det er jo også fordi, hun er over 50.” Selvfølgelig er overgangsalderen, som bestemt også er begyndt at sætte sine tydelige spor i krop og sjæl hos mig, ikke bare en dans på roser. Men det er en del af vores kvindeliv, som vi skal være fælles om – på tværs af tal og generationer. Så jeg er ikke skræmt. Jeg er mere sådan.. fuck, hvor er I seje! På trods af hedeture, på trods af kropslige forandringer, på trods af følelsesmæssige rutcheture og ændringer i familie og arbejdsliv (måske), så har kvinder, når de når det her tidspunkt i livet, DET DER BLIK! Der er en særlig dybde i øjnene. De ved. Og de ser.
Så når jeg kigger på jer, bliver jeg bestemt ikke skræmt! Når jeg kigger på mig selv, – ja så kan jeg godt blive lidt skræmt over, hvor tiden blev af. Men den dukker vist op som en tro følgesvend for alle mennesker hele vejen igennem livet. 🙂 Vi må vist tage spørgsmålet op igen om et par år, når jeg runder the big five O – det kan være, du bliver nødt til at hive mig mig ind over stregen, hæ hæ!
Eva til Pernille:
Pernille – du har jo et par års erfaring ud i det at være 50 – det må man gerne sige, ikke? 🙂 – hvad er dit allerbedste råd til vores nye 50-årige Kronprinsesse?
Mit allerbedste råd til Mary vil være, at hun skal prøve at være modig og omfavne sin fysiske aldring. For den er mere end noget andet, prisen vi må betale for den power, du taler om Eva. Når jeg ser kinder der strutter, og helt glatte ansigter på 50+ kvinder, så ser jeg den indre usikkerhed og frygt, før jeg ser skønhed.
Jeg er selv usikker hver eneste dag, og må tage min mentale rustning på og kæmpe med mit mindreværd for at stå stærkt i, hvem jeg er. Også med min synlige aldring. Det er ikke for børn. Og hvis man som kronprinsessen ser sig selv plastret op på forsider hver eneste dag og på en måde lever af at blive fotograferet og skabe opmærksomhed, så er det en monumental udfordring. Det har jeg stor forståelse for. Men alligevel kunne jeg virkelig ønske, at Mary ville bruge sin platform til at sende et budskab til os alle sammen, og ikke mindst vores og sine egne døtre, om, at der findes en anden skønhed end den unge. Og at aldring ikke er noget, vi behøver at skjule. Den opfattelse kan vi kun ændre, hvis vi er mange nok, der tør og holder ud. Også på de dårlige dage. Og rigtig mange kvinder ville turde, hvis en som Mary tør.
Faktisk kender jeg ikke en eneste mand, der synes rynker og poser og tynd hængehud skal fjernes, så jeg ville gerne give kronprinsessen et stort, varmt kram og sige: Gør som Frederik og stå ved hans side, smuk som du er. Verden vil elske dig for det. ❤️
Kære Mary
Velkommen til en meget særlig periode i dit liv og velkommen i de rigtig seje kvinders klub. Udfordringerne kan være mange, men heldigvis kommer denne fødselsdag ikke uden gaver. En af dem er, at din bullshit-radar bliver skærpet, en anden at du går ind i en periode, hvor din frihed vil øges. Det er også en del af fødselsdagsgaverne, at du nu kender dig selv til bunds, og i dit næste årti vil spare utroligt meget tid på IKKE at gå ned af den forkerte vej, ikke give ligegyldige ting for meget betydning og ikke sige helt så meget ja, når du mener nej. Ok lige der, er der nok rigtig meget, du stadig er nødt til at sige ja til i din position. 🙂 Men mon ikke en kronprinsesse også vil mærke urkvindens power banke på? Frederik må nok hellere lære at dukke sig, for skideballerne vil blive mere højlydte og uden sugarcoating og ind i mellem vil de komme helt uden tilløb. 🙂
Vi håber, du vil tage godt imod det hele, og få en mild tur gennem forandringsmøllen. Vi ønsker for dig, at du vil komme ud på den anden side med kærligheden til dig selv og det liv, der er dit, intakt. Vi lover, at du, når bølgerne har lagt sig, vil møde en ny styrke, der vil være til gavn og glæde for dig selv og rigtig mange omkring dig.
Kære Mary, rigtig hjerteligt tillykke med de 50 år. 🇩🇰
Kærligst
Eva og Pernille
#lovelyladiesalive
Hvis du vil læse lidt om overgangsalderen, der jo også står på kronprinsessers to-do liste, når de runder 50 , kan du læse vores indlæg her.
Du kan også høre kronprinsessen fortæller om sit liv og syn på overgangsalderen i Ellen Hillingsøs helt nye podcastserie Mary på DR’s radioapp DR Lyd. Find første afsnit af serien her.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Ingen kommentarer til "Velkommen i klubben Mary"