Pas på vægten, ret dig op, dyrk styrketræning, brug tandtråd, spis grønt, undersøg dine bryster, træk vejret, pas på stress, hjertekarsygdomme og kræft…..
De sidste år har jeg opdaget, at jeg er rykket ind i alderen for formaninger igen. Denne gang kommer formaningerne dog ikke fra min mor og andre velmenende voksne omkring mig, men fra alle mulige fagpersoner, der gennem medierne, og in real life målretter deres formaninger mod min aldersgruppe generelt og mig som person i særdeleshed. I løbet af en måned sidste år observerede jeg, at jeg fik hele 5 formaninger fra forskellige mennesker om ting, der skulle gøres eller passes på med i forhold til min alder og det at blive ældre.
First up var en tandlæge, der malede paradentose-fanden på væggen og opfordrede mig kraftigt til en rutine med adskillige rensninger i løbet af dagen. Næste gang jeg kom, var det bedre og jeg slap for yderligere tiltale, meeen nu mente hun, der var brug for en bideskinne til natten for at beskytte mine tænder og forebygge…. ja, jeg må indrømme, at jeg lukkede ørene for resten. I mellem tiden havde jeg nemlig været hos frisøren og fået besked på at gå til osteopat for at få rettet mit hoved op, som åbenbart har en lille tendens til at hælde til højre. Jeg tænker selv: Ja for hulan, jeg har levet i mere end 50 år. Det er sgu da for meget forlangt, at jeg stadig skal fremstå helt symmetrisk. Og endelig ved jeg jo godt, at jeg skal styrketræne nu, for at kunne blive ved at holde balancen, for at forbrænde det ekstra fedt som har sneget sig på, og for at holde det noget svingende overgangshumør oppe. Eneste problem er, at listen af formaninger nu er så lang, at jeg ikke kan lave noget andet hele dagen, hvis jeg skal nå igennem det hele.
Så jeg har lavet mig et filter. Altså sådan ét der sorterer i information og andres meninger om, hvad jeg skal rette op på, forebygge og passe på med. Og så har jeg bestemt mig for selv at vælge et par ting eller tre jeg fokuserer på ad gangen, for ellers bliver jeg både bims, stresset og trist af at tænke i forebyggelse og alderdomsskavanker dagen lang. Og møder du mig en dag, hvor jeg ikke er i humør til flere formaninger eller gode råd, forbeholder jeg mig retten til at lukke ørene. Naturligvis med et høfligt, lettere distræt smil på læben imens. 🙂
Nå, men heldigvis var mine ører helt åbne den dag en af bloggens faste følgere Dorte Andersen kontaktede os med sin personlige historie om knogleskørhed. Måske husker du vores sidste indlæg om overgangsalderen, hvor vi talte med praktiserende læge Charlotte Lysén om de ting, kvinder oftest henvender sig til lægen med i denne periode. Den snak fandt sted efter jeg var stødt på formaningsfænomenet, så jeg skar til sidst i samtalen ind til benet og spurgte hende om, hvad vi som kvinder særligt skal tage alvorligt efter overgangsalderen. Jeg spurgte hende simpelthen om, hun kunne skære igennem alt støjen for mig og det gjorde hun med følgende to punkter:
Praktiserende læge Charlotte Lysén:
Knogleskørhed og hjertekarsygdomme, er de to ting, kvinder særligt skal være opmærksomme på efter overgangsalderen. Før overgangsalderen beskytter østrogen kvinder mod begge dele. Efter overgangsalderen har vi samme risiko for at udvikle hjertekarsygdomme som mænd, og særligt tynde kvinder har en øget risiko for at udvikle knogleskørhed.
DERFOR lyttede jeg særligt efter, da Dorte fortalte os sin historie.
Dorte Andersen er en smuk, høj, slank kvinde på 71. Hun fik for 2 år siden konstateret knogleskørhed, men er heldigvis rask i dag og det er vejen til den raskmelding, hun gerne vil dele med andre kvinder, der kunne være i risiko for at udvikle knogleskørhed efter overgangsalderen. For som hun siger:
“Det er dyrt at få knogleskørhed.”
Dorte oplevede ingen symptomer, men vidste godt, at hun med sin højde og slanke skikkelse var i ekstra risiko for at udvikle knogleskørhed, så hun bad selv sin læge om at få det tjekket. Til hendes store overraskelse var testen positiv. Og det på trods af, at det var blevet tjekket nogle år før, da hun som 64 årig faldt og brækkede albuen.
“Jeg var selvfølgelig chokeret over at have fået knogleskørhed og jeg så mig selv som en gammel foroverbøjet dame i fremtiden. Lidt ligesom Dronning Ingrid de sidste år.”
Dorte fik konstateret knogleskørhed i juni 2020 i en alder af 70 år og fik med det samme ordineret knoglemedicinen Alendronat.
“Jeg fik ret hurtigt bivirkninger af den og gik fra at være toptunet uden symptomer, til at være uoplagt og have ondt i skelettet hele tiden.”
Derfor læste hun op på de alvorlige bivirkninger, der kan følge med at tage medicinen. Og på Facebook, i den gruppe hun er med i for kvinder med knogleskørhed, gjorde kvindernes lidelseshistorier med medicin og bivirkninger stort indtryk.
“Jeg begyndte at læse om, hvad medicinen gjorde ved min krop, og det var skræmmende læsning. Lige fra død kæbe, hvor knoglen forstener, til tænder, der bliver løse og muligheden for at miste mit hår.”
Dorte spiste medicinen ca. 4 måneder, så ville hun ikke mere og begyndte at lede efter alternativer til den medicinske behandling.
“Jeg begyndte at afsøge markedet for alternative metoder, og fandt OsteoStrong, et træningscenter på Østerbro, der har specielle maskiner, der træner knoglerne ved at give dem en kontrolleret simulering af et stød, som kan sammenlignes med at hoppe ned fra 1.sal og lande på fødderne og få stødet op i rygsøjlen. Det giver en kortvarig, højintensiv belastning, så man opnår en kompression af knoglerne. Er denne kompression høj eller kraftig nok i forhold til din vægt, aktiveres de naturlige knoglevækstprocesser.”
Dorte trænede hos OsteoStrong i 8 måneder, en gang om ugen. Eneste problem var, at det er dyrt, og koster 999,- pr måned. Yderligere var Dorte efter nogle måneders træning lidt i tvivl, om det virkede, og efter et besøg hos sin tandlæge, som også frarådede hende at spise mere medicin, gik Dorte igen på jagt efter flere muligheder for at optimere sin vej mod at blive rask.
“Lidt tilfældigt falder jeg over Åge Winther. Han er speciallæge i økologisk medicin (biomedicin) og bruger behandlingsmetoder, der er baseret på orthomolekylær terapi, og kan kombineres med konventionel medicinsk behandling. Åge Winter forklarede mig, at det hele handler om biotilgængelighed. Han startede med at gennemgå de vitaminer, jeg tog på det tidspunkt, og kasserede de fleste af dem, da de ikke var sat rigtigt sammen, og derved nærmest modvirkede hinanden. Han tog også blodprøver og fandt ud af, at jeg lå lavt i C, D, K2, magnesium og zink. Magnesium skal nemlig være magnesium maleat, da det er det eneste, der optages af kroppen. Han forklarede mig også, at der er en såkaldt nøgle, der åbner ned til knoglerne. Og det er kombinationen af magnesium, zink, D-vitamin, C-vitamin og K2-vitamin.”
Udgifterne til træningen og alle vitaminerne er løbet op, og for Dorte har det været en dyr omgang.
“Det har kostet mig 35.000 at have knogleskørhed. De 28.000 var til speciallægen, og der er jeg ikke færdig endnu og de 8.000,- til OsteoStrong, som jeg overvejer at starte hos igen, når jeg er færdig hos Åge Winter.”
Og det er derfor, det ligger Dorte så stærkt på sinde, at nå ud til andre med budskabet om, at vi kan forebygge mange af de her udfordringer med knogleskørhed, så vi undgår både lidelse og at det skal koste kvinder så mange penge at blive raske igen. Yderligere vil Dorte gerne vise andre kvinder, at der er valgmuligheder, hvis man skulle få diagnosen.
Man ved fra forskning, at en god sund livsstil med daglig fysisk aktivitet er forebyggende, og så ved man fra undersøgelser, at kvinder der løber, stort set aldrig udvikler sygdommen. Igen fordi den trykbelastende motion gavner knoglernes evne til at producere ny knoglemasse.
Her er Dortes tre bedste råd til os alle sammen:
Til sidst lægger Dorte stor vægt på, at vejen til at blive rask er forskellig fra kvinde til kvinde, og at det, der har virket for hende, ikke nødvendigvis virker for andre. Hun har f.eks. en veninde, som har spist medicinen i to år og også er blevet rask igen. Helt uden at opleve eller skænke bivirkningerne mange tanker.
Kære læsere
Jeg må indrømme, at Dortes historie har gjort indtryk på mig. Vi er slanke i min familie og min mor, som er super slank og har været det hele sit liv, har været en livslang ivrig løber og har derfor ingen problemer, selv her sidst i halvfjerdserne. Og min søster løber allerede fortovene tynde hjemme i Vanløse. Men jeg har ikke løbet i årevis, jeg sidder alt for meget ned og mine ture på mountainbike og lidt styrketræning på min yogamåtte herhjemme batter ingenting i det store knogleregnskab. Om jeg kan stave til risikogruppe? Det tror jeg nok, jeg kan.
Derfor er der nu kommet en lille hopperutine ind i mit program. Dorte råder til, at man hopper rundt i et firkantet ottetal, og jeg vil tænke over at hoppe ned fra trapper og store sten, når jeg kan slippe afsted med det. Og så har jeg sat et træningssjippetov på ønskelisten, så jeg, ligesom Dorte, kan få en daglig dosis nem knoglevenlig motion.
Så skulle I i den nærmeste fremtid støde på en rødhåret, hoppende dame ude i det virkelige liv, så er det bare denne Lovely Lady, der forkæler sine knogler, og så må resten af verden altså tænke, hvad de vil. Thank you very much.
Rigtig god søndag 🌸
Kærligst
Pernille
#lovelyladiesalive
Du kan finde vores andre indlæg om kroppen her og vores første indlæg om overgangsalderen her.
Dorte Andersen er age-influencer og har den smukkeste profil @sensommer på Instagram, hvor hun blandt andet viser sin stilfulde og aldersløse måde at sætte tøj sammen på i samarbejde med butikken Særlig i Valby, og fotograf Fransisca Hansen, som du også kan finde på instagram her.
Og er du blevet interesseret i mere viden om knogleskørhed, kan Osteoporoseforeningens hjemmeside anbefales, særligt deres knoglevenlige træningsvideoer, som du finder her.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Tak for et oplysende indslag, hvor jeg startede med at klukle i skægget over alle formaningerne. Det holdt dog op, da vi kom til alendronaten, som jeg (indtil videre) gladeligt spiser 1 af hver mandag morgen, da jeg i forbindelse med opdagelsen af leddegigt også blev testet “positiv” for knogleskørhed (og jeg er hverken høj eller tynd). Jeg synes ikke, at jeg har opdaget nogle bivirkninger af medicinen. Trætheden tillægger jeg gigtanfald og almindelig dovenhed og det trælse vejr. Men jeg er da kommet lidt op på dupperne efter at have læst indlægget. Uh, jeg ville gerne lægge træningsdovenheden på hylden … og jeg er da også begyndt at vandre mere igen i de seneste 6 måneder. Jeg løb meget i 40’erne og 50’erne, men hælspore satte en stopper for det.
Lad mig se, om jeg kan komme i gang med noget mere bevægelse … snart.
Hej Conny.
Tusinde tak for din kommentar og at du deler dine personlige erfaringer med knogleskørhed. Det er jo rigtig positivt, at du ikke mærker til bivirkninger ved medicinen, for som vi understreger i indlægget, så er det, der virker for os hver især meget forskelligt.
Vi krydser fingrerne her for, at du ligesom Dorte vil mærke bedring og måske kan slippe diagnosen igen. Og træningsdovenskab – åh jo den kender vi også godt.
Kærlig hilsen
Eva og Pernille
Privacy Overview