Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

Pernille flytter på landet – midt i naturen

Jeg sidder her i mit køkken en tidlig morgen og kan høre skud! 😳
Ikke sådan nogle fra et TV i baggrunden, men rigtige sindssygt høje riffelskud lige over fra marken hos naboen.

Jagtsæsonen er gået ind og har afløst en måned med non-stop-døgnet-rundt brunstige hjortebrøl fra områdets to kronhjortetyre. I sig selv en fuldstændig uvirkelig oplevelse for to byboer som Morten og jeg. Vi har både grinet fjoget og er blevet lidt lange i ansigterne efterhånden, som det fortsatte og fortsatte, helt uden hverken søvn eller æde i flere uger for de stakkels… brunstige dyr.

Efteråret heroppe er natur på steroider. Tåge i lavlandet som i barndommens eventyr. Træernes farveskift i alle nuancer fra skarp grøn over utallige udgaver af gult til mørk brunt og knaldrødt. Og flere ugers blæsevejr med tårnhøje skumsprøjtende bølger på havet, og vindens hylen og heftige susen i træerne omkring huset, som ikke på nogen måde udkonkurreres af andre lyde, som f.eks. trafik, udrykninger eller nabostøj som i byen. Efteråret er den sidste årstid, vi mangler at opleve, før vi er kommet full circle med naturens år heroppe. Det føles lidt nostalgisk, for vi har virkelig nydt at være i beginners mind, som indianerne kalder det, og tage det hele ind uden at tage noget for givet.

Foto: Morten Schrøder

At komme tæt på naturen, at bo med den lige udenfor døren, var et af de allerstørste ønsker, vi havde, da vi flyttede fra København i februar i år. Særligt jeg havde i et par år oplevet en decideret længsel efter mere natur i mit liv. Jeg drømte om at kunne komme ud i naturen uden først at skulle forcere myldretidstrafikken i centrum af København, at skulle pakke som til en mindre weekendtur og skulle bruge en hel dag på projektet, som alt for ofte overhovedet ikke var muligt. Jeg kunne ikke beskrive nærmere, hvad det præcis var, jeg længtes efter i naturen, men jeg ville kunne stikke i et par gummistøvler, åbne min hoveddør og gå direkte ud i et landskab med marker, skov og strand. Og sådan er det blevet!

Foto: Morten Schrøder

Vi har nu boet her på landet i snart ni måneder, og vores oplevelser i naturen er blevet mangedoblet. Vi vandrer langs kysten, cykler i skovene her omkring og bader flere gange om ugen, nu også i vinterhalvåret. Særligt havet og den korte vej vi har til stranden, er kilde til stor glæde. Faktisk fik jeg, gennem de første seks måneder vi boede her, en oplevelse af umiddelbar genkendelse og lykke, HVER ENESTE gang jeg kom ned til vandet.

Jeg har haft den type oplevelse af total lykke før, men kun et par gange. Jeg kan blandt andet huske en frostklar vinterdag med høj sne og sol i Brønshøj. En af de der undtagelsesdage i byen, hvor alle for en lille stund giver op overfor naturen og mængden af sne. Alle lyde dæmpes og tempoet går ned. Det var sådan en dag, hvor folk lod bilen stå og fulgte deres børn i skole på kælk. Jeg var ude sammen med Olivia, der var 8-9 år gammel på det tidspunkt og vores lille nye kuldsorte schæferhvalp Eddie. Og mens jeg går der i den knitrende sne bagved en legesyg lille hvalp, der oplever sne for første gang og et barn der hopper begejstret rundt, skyder den der komprimerede og ultrastærke lykkefølelse gennem min krop. Og derfor glemmer jeg nok aldrig følelsen af frosten i næsen, sneen under fødderne, solen i øjnene og det øjeblik af ufortyndet glæde over livet og for at være i live.

Nu er det at komme ned til vandet desværre blevet en lidt mere afdæmpet hverdagsoplevelse for mig, men jeg har stadig en følelse af, at det at være ved vandet og i naturen i det hele taget, gør noget godt for mig og ændrer min tilstand. Både min sinds- og fysiologiske tilstand.

Aftenture i skumringen er en anden yndling, specielt hele sommeren har aftenlyset været magisk heroppe. Alt bliver svøbt i et blødere skær og vuet ud over et landskab, hvor alt ånder fred og dagen rundes af, går lige ind hjerte og hjerne. Jeg bliver selv mild og rund og passende nostalgisk af at være ude på den tid af dagen. 🙂

Men hvad er det reelt, der sker i krop og sjæl, når vi er i naturen? Og hvorfor er det så velgørende for os?

Det har jeg spurgt psykolog Eva Broby Johansen og underviser Pernille Riis Durafour om. De har sammen Naturhaven i Hellebæk, hvor de udbyder forløb og en-dags-arrangementer til stressramte. Forløbene afholdes i Gl. Skovhus’ vilde skovhave, som ligger direkte ned til sø, skov og vild natur. Den er indrettet efter model fra Terapihaven Nacadia i Hørsholm, som Eva tidligere har været tilknyttet, og bygger på veldokumenteret forskning om, hvilken indretning en virkningsfuld terapihave skal have. Naturhaven er f.eks. indhegnet med naturhegn og giver deltagerne mulighed for at søge ly, ro og hvile i eget selskab i havens mange forskelligartede rum. Pernille fortæller om, hvordan én type rum i haven kan være ideel for en deltager i starten af et forløb, mens andre rum bliver foretrukket, efterhånden som deltagerne igennem forløbet finder tilbage til en indre ro i sig selv.

Eva beskriver det sådan her: “I det øjeblik det er sanserne, der tager over, kan der skabes grobund for, at der er noget stilhed inde i en, som vi alle sammen indeholder, som kan få lov til at udfolde sig. Vi kan ikke jagte stilheden, men vi kan skabe nogle omstændigheder for den. Og når stilheden indeni udfolder sig, og du ligesom kan bruge stilheden som en grundtone, så gør det ikke så meget at havet f.eks. larmer.”

Foto: Morten Schrøder

Ligesom i forskningsprojektet i Nacadia i Hørsholdm, bygger arbejdet i Naturhaven på to forskningsteorier, som beskriver relationen mellem mennesket og naturen.

Den første, Aesthetic Affective Theory, er udviklet af den amerikanske miljøpsykolog Roger Ulrich og bygger på tanken om, at mennesket er et biologisk væsen og derfor skabt til at være i naturen. Rigtigt mange mennesker bor i dag i byer, mens vores genetik stadig er en samme som i stenalderen. Den gang overlevede man på naturens præmisser og ved hjælp af det Roger Ulrich kalder vores affekter. Affekter er instinktive og ubevidste kropslige reaktioner på det, der omgiver os, og de har været afgørende for vores overlevelse langt tilbage gennem evolutionen. I et bymiljø kan vi ikke bruge disse affekter, men må i stedet være logisk tænkende, som i følge Ulrich i højere grad fører til træthed og stress.

Den anden teori, Attentive Restoration Theory, er udviklet af forskerparret Stephen og Rachel Kaplan og beskriver to typer af opmærksomhed mennesket benytter. Den Målrettede opmærksomhed anvender vi i unaturlige miljøer som f.eks. et bymiljø, og Spontan opmærksomhed eller Soft Fascination, anvender vi, når vi opholder os i naturen. Den målrettede opmærksomhed hjælper os med at sortere i de mere end 11 millioner informationsbidder, vi modtager i sekundet, og den slipper kun de væsentligste 15 til 20 bidder igennem til pandelapperne til yderligere bearbejdning. Denne type opmærksomhed kræver væsentligt mere energi end Soft fascination, og giver behov for regelmæssig hvile. Hvis vi ikke får den nødvendige hvile, træder vores sympatiske nervesystem hjælpende til, og hormoner som kortisol og adrenalin sendes ud i kroppen. Og her begynder alle os, der har været ramt af stress nok at ane et velkendt mønster.

Soft Fascination derimod, har en meget kortere tur gennem hjernen til amygdala, som er en lille mandelformet kirtel i det limbiske system. Amygdala bearbejder sansninger og fornemmelser lynhurtigt, før vi overhovedet når at tænke. Når vi er i naturen, er det denne del af vores opmærksomhed, vi bruger og den koster os nærmest ingen energi. Samtidig giver det den målrettede opmærksomhed en pause, så en overtræt hjerne kan hvile og samle fornyet energi.

I følge WHO er stress en af de største trusler mod folkesundheden i den vestlige verden. Stress er en reaktion på et overaktivitet sympatisk nervesystem og efter længerevarende stressbelastning har vi brug for hvile, ikke bare i form af søvn, men også i form af mental vågen hvile. Flere forskere betragter i den forbindelse natur- og havemiljøer som effektive rammer for denne tilstand af vågen hvile, som også kaldes restoration. (Kilde: Konceptmodel Terapihaven Nacadia)

Eva Broby Johansen forklarer arbejdet i Naturhaven sådan her: Vi er biologiske væsner og vi er skabt til at være i naturen. Det er meget kort tid, vi har befundet os i byer. I et bymiljø kan vi ikke bruge vores affekter til noget. Og det skaber stress og træthed. I naturen har vi en tryghed, som gør noget i forhold til vores nervesystem. Det autonome nervesystem som består af det sympatiske nervesystem, som rejser energi og det parasympatiske, som er der vi falder til ro. Så snart vi er trygge, fodrer vi det parasympatiske nervesystem – så tryghed er en vigtig nøgle. Det er derfor, at der i et projekt som det her skal være et afskærmet område. Tryghed er en rigtig vigtig faktor for at komme igennem en helingsproces efter stress.

Gl. Skovhus ligger i Hammermølle Skov, tæt på Hellebæk Station i Nordsjælland.
Selvom jeg besøgte Naturhaven og Gl. Skovhus på en af de mest regnfulde og blæsende efterårsdage, kunne jeg sagtens fornemme den vilde skovhaves kvaliteter. Bare det at forestille sig at sidde i en af de her stole med tæppe om sig og kaffe i hånden, har en beroligende effekt.
Pernille Riis Durafour og Eva Broby Johansen står i spidsen for Naturhavens mange forskellige forløb og tilbud til helende oplevelser i naturen. De kan kontaktes på tlf: 60 94 81 43

Kære læser

Der er ingen tvivl om, at naturen har magt. Magt til at ændre din dag, dit humør og din tilstand lige nu og på længere sigt. Der er ingen tvivl om, at den gør os alle sammen godt. Og besøget hos Eva og Pernille i Naturhaven har givet mig flere bud på, hvorfor det er sådan. Den store udfordring er at få nok af den. At prioritere tid nok ude i den. Og det gælder stadig også mig og min familie heroppe. For hverdagen tager over, også for os nytilflyttere og alle de andre ting, vi er vant til at prioritere højere, fylder. Det at komme ud, kommer let til at stå på luksushylden og luksus er jo ikke til hverdagsbrug.

Men jeg oplever så tydeligt, hvordan det at tvinge mig selv ud hver dag, at lade møder med naturen overrule deadlines, to-do-lister og alle mulige andre pligter, giver velvære og overskud til alt det andet. Det balancerer min søvn, giver fornyet energi og forebygger mental og fysisk uro og stress. Og helt basalt giver det mig en oplevelse af at være stoppet op, for rent faktisk at nyde mit liv lidt.

Så jeg vil gøre mit yderste for at blive ved med at komme ud og måske vil du være med. Jeg vil hænge min kalender op på mit køleskab og sætte en rød stjerne på de dage, hvor det lykkes, og lur mig, om ikke jeg bliver bidt af de små sataner. Faste læsere af bloggen ved, hvad jeg mener. 😋 Ellers kan du læse mere her.

Jeg håber, du vil være med og lave din egen naturkalender. Det kan være, at du sætter en stjerne for en tur, du tog dig tid til i den lokale park, eller for at du tillod dig sidde lidt længere på en bænk ved en sø, bare for at se på fuglene, eller det kan være, du prioriterede en længere tur med hunden på en ellers travl dag. Mit motto er: Lidt har også ret, og du er mere end velkommen til at låne det. 😉

Under alle omstændigheder begynder en ny uge lige om lidt og min skal endnu en gang stå i naturens tegn.

Rigtig god søndag 🌸

Kærligst

Pernille
#lovelyladiesalive

Vi du læse de andre indlæg i føljetonen om, Pernille flytter på landet, kan du starte her.

Ansigt af kvinde med lukkede øjne

Et af de næste arrangementer i Naturhaven er en skovbadningsvandring d. 03.11.2021. Alle er velkomne. Find mere information om Eva og Pernilles arbejde i Naturhaven her.

Eva og Pernille underviser på deres stressforløb efter det veldokumenterede forskningsprogram MBSR (Mindfulness-Baseret Stressreduktion) og forløbene er inspireret af den svenske Alnarps Rehabiliterings-trädgård, der gennem forskning er førende i Norden indenfor naturbasseret rehabilitering. Læs mere om MBSR her.

Vil du læse om Terapihaven Nacadia i Hørsholms’ konceptmodel, kan du gøre det her.

Rigtigt god fornøjelse 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

2 kommentarer til "Pernille flytter på landet – midt i naturen"

  • Tak for spændende læsning og egentlig giver det jo mening at vi finder ro i naturen , fordi vi oplever tryghed i vores nervesystem. Vi er jo oprindeligt også designet til at leve mere i pagt med naturen end vi gør i dag.

    Og fed ide med de røde stjerner. Tænker der nok skal gå sport i de stjerner.

    Kh
    Louise

    • ph@strong-heart.dk skriver:

      Hej Louise.
      Tak for din kommentar. ❤️
      Ja nogen gange giver endnu mere mening at komme ud, når vi er bevidste om, hvorfor det er så godt for os. Det kan i øvrigt godt være, de røde stjerner skal være grønne hjerter denne gang.
      Hav en skøn aften
      Kh
      Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *