Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

Juletræet med sin pynt

Vidste du, at 92 % af alle danskere går rundt om juletræet – og at 82 % af os synger “Højt fra træets grønne top”, mens vi gør det?

Eller vidste du, at det at danse om juletræet er en speciel nordeuropæisk tradition, som muligvis stammer fra f.eks. det at danse om majstangen? Og ja – så stammer juletræstraditionen faktisk slet ikke fra Tyskland, som de fleste af os går rundt og tror, men fra det gamle Livonien (Estland/Letland), hvor der helt tilbage fra 1441 blev stillet træer på markedspladserne ved juletid. Det var også her, man mener, at verdens første pyntede juletræ blev sat frem til offentlig skue.

Senere hen – kender vi historien med, hvordan juletræsskikken bredte sig op gennem Tyskland til det bedre borgerskab i Danmark, hvorefter det med tiden blev allemandseje at have et juletræ indenfor i stuen – enten som et træ eller som det lidt billigere alternativ – en kost pyntet med grene. Jo jo – der er meget at fortælle om det kære gamle juletræ.

Pernille har i år forsøgt sig med en ny variant af juletræet. Eller måske er den gammel. 🙂

I virkeligheden giver det ikke meget mening at fjerne et træ fra dets naturlige omgivelser, tage den indenfor i stuen, fylde det med flitterstads, for derefter at kassere det, på den anden side af juledagene. Men – vi gør det rundt omkring i hele verden, og mange af os glæder os til lige præcis – juletræet – i flere måneder, inden det er tid til at hente det grønne vidunder.

Nogle henter allerede træet ind i stuen i slutningen af oktober og pynter det for fulde gardiner. Ved samme tid bugner butikkerne at julepynt i rigelige mængder – både det traditionelle og de mere eksperimenterende, og humoristiske varianter. Alle har deres helt egen smag og egne traditioner indenfor juletræspyntning, og ikke alt står til at diskutere eller ændre på. :-). Og når det kommer til SELVE træet, så foretrækker nogle blågran, andre den traditionelle rødgran, nogle vil have grantræ på fod, andre træ i potte, og andre igen har investeret i et genanvendelig træ i plastic – måske ovenikøbet i en helt anden farve end grøn!

I sin oprindelige kristne betydning kom træet ind i stuen for at symbolisere, at Livets Træ aka Jesus Kristus blev født julenat, og alle gaverne på eller under træet symboliserer frugten fra Livets Træ. Men hvad betyder juletræet egentlig for os nu til dags, hvis man ikke på den måde er inkarneret i den kristne tro? Hvad er det denne tradition vækker i os?

Det har vi taget en juletræssludder om:

Evas første spørgsmål til Pernille:
Hvad betyder juletræet for dig?

Hmm tænke tænke…..
Jeg tror faktisk, jeg vil svinge mig helt op til at sige, at det først er med træet julen for alvor rykker ind. Vi kan gå og hygge med alle forberedelserne, høre julemusik, bage julesmåkager, købe gaver og pakke dem ind osv., men det er på en måde kun der, hvor træet står, julen for alvor holder sit indtog juleaften.

Jeg tror den fornemmelse stammer fra min barndom, hvor vi ikke havde juletræ hjemme, fordi vi altid holdt jul hos min mormor. Og når vi havde et træ, så var det altid lidt forkert. For for alle os børnebørn var det min mormors træ, der var det RIGTIGE juletræ. Pyntet med en farvet lyskæde og alle min mormors kugler, stjerner og engle. Mit eget træ er en efterligning af hendes træ helt klart. Masser af farver, humor og liv.

Helt symbolsk fik vi også først et lille træ, som vi pyntede hjemme hos Olivia og mig, da Morten kom ind i vores lille familie. Af samme grund. Vi skulle ikke være hjemme juleaften og jeg var alene med et barn under fem år, så pengene var små. Men med ham blev vi en familie og så skulle vi da også have vores eget træ. Det var under en meter højt og vi havde kun pynt til forsiden. Men vi satte det op på en skammel, købte en lyskæde og kom alt det pynt på, vi havde og ved du hvad, dér flyttede ikke bare alle forberedelserne, men også den rigtige jul ind hos os. 🙂

Jeg elsker at sidde julenat, når det hele er faldet til ro igen efter en dejlig aften med alt andet lys slukket og bare kigge på træet og forsøge at få krop og sjæl til at mødes i et øjebliks julefred og taknemmelighed over at være til.

Træet betyder meget for mig. Uden træ er det en lille smule luskejul. 🙂

Pernille til Eva:
Er der et særligt træ, der betyder meget for dig?

Jeg elsker juletræet. Og hvert eneste år, holder jeg ligeså meget af dette års træ, som det foregående års træ, så jeg kan ikke sådan sige af ét træ har været mere vigtigt end andre. Men der er nogle træer, som jeg husker mere end andre.

Da jeg var lille, havde jeg mit eget lille træ stående på et af trappeafsatserne op til overetagen i mit barndomshjem. DET var ret magisk. Mit helt eget juletræ i min helt egen verden. Det var fantastisk. Og alt hvad der kunne sættes ved træet af dukker og bamser blev klædt på og nøje placeret, og alle fik en gave af mig. Pakket ind, naturligvis. Jeg havde en fest – resten af familien havde problemer med at kunne komme videre op af trappen. 🙂

Så var der dengang, hvor min store datters far og jeg, i sidste øjeblik en lillejuleaftens dag, drønede ned til nærmeste juletræssælger på Amagerbrogade for at nå at købe et træ til den store familiejul hos os dagen efter (Ja, jeg ved ikke, hvorfor vi var i så rasende dårlig tid.) Der var 1 træ tilbage. I en størrelse beregnet til en balsal eller et indkøbscenter, eller et andet sted med utrolig højt til loftet. Vi fik det for en 50’er – og manden, vi købte det af, var lykkelig for at slippe af med det. Så slap han for at skulle fjerne det selv. 🙂 Vi savede, som jeg husker det, over 1 meter af, for at det lige akkurat kunne presses ind i stuen. Aldrig har jeg ejet så kæmpestort et træ, og jeg elskede hvert et sekund. Totalt Jul på Slottet.

Så er der de år, hvor det at købe et juletræ betød noget helt specielt. Det første år som enlig mor med en lille pige på 4 år betød det uendeligt meget, at min lillebror kom forbi for at hjælpe mig med at bære et juletræ hjem i min lejlighed og at vi vandrede med træet på skuldrene ned af Falkonér Allé på Frederiksberg højt fløjtende og syngende en eller anden Disneysang. Det var helt klart en nødvendig manifestation for mig; “Jeg køber mig eget juletræ – ergo er jeg i live.”

Og så var der det første år min Morten og jeg boede i hus i Randers. Jeg var højgravid med vores mindste datter, og de to andre børn hoppede rundt med nissehuer på, imens Mortens satte lys på træet og startede traditionen med, at det er FAR, der sætter stjernen på toppen. Det elsker jeg ham for. Morten er fantastisk til at skabe rammer som er kærlige og trygge og som bare emmer at varme. Så juletræ er så meget lig med familie og kærlighed for mig.

Eva til Pernille:
Hvis vi nu forestiller os, at du et år simpelthen ikke kunne få et træ som du plejer og ønsker, og at kasserne med alt det gode velkendte julepynt ikke var tilgængelige – hvordan ville du så etablere “juletræet” – hvad skulle det være, hvordan skulle det se ud?

Uhhh jeg gyser en lille smule bare ved tanken. 🙂

Men jeg ville nok lave det, jeg i netop denne stund døber en Daddyudgave af et “juletræ”. Mine forældre blev skilt, da jeg var 8-9 år gammel og vi fejrede altid jul med min mor, for min far var luskejulens mester. Han var, for at være helt ærlig, ikke særlig vild med jul eller familiesammenkomster, så det var fint for ham og fint for os. Men han ville alligevel gerne hygge bare en lille smule om os og hvem ved, måske har min søster og jeg tigget om det. Men under alle omstændigheder så købte farmand et bundt grangrene på nærmeste hjørne, satte dem i den eneste vase han ejede og pyntede dem med masser af LAKRIDSBÅND. Røde, sorte og brune. Så holdt han os hen, jeg husker ikke helt hvor længe, men min far kunne godt skabe en hype, når det passede ham og drille sine børn i en grad, så jeg for evigt forbinder det at drille og blive drillet med stor kærlighed.

Men da han endelig gav los, måtte vi æde det hele på en gang. Ikke noget med at beherske sig eller gemme til en anden dag, og det elskede vi ham for.

Det tror jeg, jeg ville gøre i den situation, og så ellers se at få gang i en ny samling farverigt julepynt til mit næste træ. Et godt tip i øvrigt, til alle der skal starte eller starte forfra på en samling, er at købe lidt julepynt hvert år EFTER jul, for så koster det helt utroligt meget mindre. Og det er faktisk en lille lykke hvert år at pakke det pynt ud, man fuldstændig har glemt at man købte sidste år. 🙂

Pernilles til Eva:
Kan du tage mig på en lille rundtur på dit juletræ? Hvordan er pyntereglerne hjemme hos jer?

Vores juletræ skal helst ikke fylde…for lidt. 🙂
Og selvom vi har downsizet helt utrolig meget på boligareal, ja…så er der ikke faktisk ikke så meget kompromis på træets højde og drøjde. Det skal se ud, som det altid har gjort – det er der bragende enighed om herhjemme. Også selvom vi juleaften må kante os omkring langs væggen, når vi danser. Så vi giver vi den til gengæld max dansegas med “Nu’ det jul igen” rundt i alle rum – også badeværelset! Sidste år drønede vi også rundt ude i haven og skrålede af fuld hals. Åh haha…stakkels naboer!

Vi har ikke nogen fast tradition omkring hvornår træet skal skaffes, eller hvornår det skal ind. Det afhænger af kalender, vejr og tid. Vi er nemlig rørende enige om, at når der skal købes juletræ, så skal alle være med.

Efter vi er flyttet til Gilleleje, har vi faktisk gjort det, at vi har købt træet nogenlunde omkring 1. advent eller 1. december, og så stillet det udenfor i haven og afholdt juletræstænding med sang og varm kakao. Så har det stået der og skabt dejlig stemning hele december måned, og en af de sidste dage inden jul kommer det indenfor til næste fase. Pyntning. Også her skal vi alle sammen være med, og der skal være godter på bordet og julemusik i højtaleren. Aaaah I love it!

Morten starter med at sætte lyskæder på, får styr på ledninger, der skal skjules, og den slags. 🙂 Så kommer ungerne med hver deres kasse med deres eget personlige julepynt – en herlig blanding af eget klippeklister, klenodier fra institutionstiden med julegaveværksteder og pynt de har fået af mig eller af nissen. 🙂

Jeg har også mit helt personlige pynt – og det er altså kun MIG, der må hænge det på. 🙂 Det er også en herlig samling af ting, jeg lavede som barn og julepynt jeg har fået af mine børn, min mor eller af min barndoms kalendernisse. Og de øverste grene lige under stjernen er altid – og her mener jeg altid – reserveret til mine helt særlige glasengle, som jeg købte samme år som mit første træ som enlig mor. De er de levende beviser på, at “jeg kan selv”. Skørt – men sådan er det. Åååh, og så er der de små fugle i gul, pink og spurvebrun – dem elsker jeg. Og snefnuggene.

Til sidst er det Mortens opgave at sætte stjernen på træet – en meget vigtig opgave. Og det helt perfekte punktum på vores ofte – måske lidt overlæssede træ 🙂 – men det er bare helt præcist, som det skal være hos os. Et ægte familiejuletræ i alle regnbuens farver og stilarter.

Evas sidste spørgsmål til Pernille:
Har du taget nogle pyntetraditioner med fra din barndoms jul?

Vores eller måske i højere grad mine pyntetraditioner 😉 stammer helt klart fra julen hos min mormor. Og hun havde udpræget æstetisk sans, også helt ned i detaljen. Hvert år blev træet købt, nøje udvalgt efter min mormors instruktioner. Juletræer skal være lige, symmetriske, ikke mangle grene forneden eller andre steder, og det er sket, at min onkel Bjarne er blevet sendt ned for at bytte et træ eller købe et andet, fordi min mormor ikke var tilfreds. Med årene har vi alle taget de standarder med os, og her hos os har min mand forlængst vænnet sig til, at der skal noget til, før et træ kommer gennem mit nåleøje. Også selvom vi skal bruge en hel formiddag på at køre fra juletræssælger til juletræssælger. 🙂

Det samme gælder pynten. Da alle vi børnebørn blev unge voksne, skabte min mormor en ny tradition. Hun samlede os alle sammen, typisk weekenden inden juleaften, til juletræspyntning. Så gik alle vi fætre og kusiner, inklusiv kærester og børn efterhånden som de kom til, og pyntede træet. Vi fik sludret og hygget inden den store aften, og min mormor fik en aften med os alene inden det store rykind. Når træet stod i al sin glans, var der grilkyllinger og fritter fra den lokale grill, og så sad vi der spredt over hele stuen og smovsede med fedtede fingre. De stunder med min mormor sidder i hjertet på os alle sammen.

At min mormor så ALTID liiige rettede et par småting på træet når vi var gået, var jo bare vores elskede mormor i en nøddeskal. 🙂

Og ja, lad os bare sige, at når det gælder æstetik, så er jeg SÅ MEGET hendes barnebarn. Faktisk er det efterhånden kun mig, der pynter her. De andre får ikke et ben til jorden. Det er en stående joke mellem min datter og mig, at det bestemt ikke har været hendes hjemmelavede pynt, der har fået centerstage, hverken på juletræet eller i resten af huset. Det griner vi meget af…i dag. 🙂

Og her synes min mand lige, at jeg skal nævne, at vi i år har brugt dage på at diskutere farven på vores udendørs julebelysning. Jeg synes i korte træk, at de seks forskellige kæder min mand allerede har købt og forsøgt sig med, er for gule til vores røde bondegård. Nu giver vi det et sidste forsøg denne weekend, og så lader vi i øvrigt være med at regne på, hvor mange timer vi har brugt på det, og hvor mange dage, der har været liiidt anstrengt stemning over det her i huset. 🙂

Tak mormor for at lære mig, at visse ting ER for vigtige til kompromisser. 🙂

Pernilles sidste spørgsmål til Eva:
Nævn de tre stykker juletræspynt, du ville redde, hvis huset stod under vand. Uhh jeg ved, jeg stiller dig en svær opgave her. 🙂

Nooooo Pernille – det er jo en umulig opgave! OMG!!
Men altså…det er jo en udfordring jeg bliver nødt til at tage op. Kun 3 stykker siger du…mnja. Okay
.

Det må blive min lille røde lut med hvidt glimmer i kanterne – den har fulgt mig siden jeg var helt lille. Er der forresten nogen, der spiller på lut mere? 😅

Så er det min lille pink spurv jeg købte som barn i den lokale farvehandler for mine egne lommepenge. Jeg var ved at græde, da jeg fik øje på den dernede i virvaret af andre julefugle, kugler og kurve. Den er efterhånden temmelig forpjusket, men jeg er ligeglad. Jeg elsker den.

Til sidst må det være en meget smuk hvid stofengel med fine broderier, som min mor forærede mig som ung voksen. Min mor elsker engle, og den er så meget hende, så den er vigtig for mig.

Og så må jeg ikke mere, siger du? MEN – så ville jeg få mine 3 unger til at lave aaaaalt det nye pynt, hvis julekasserne ikke stod til at redde efter sådan en gang oversvømmelse. ❤


Kære læsere.

Så mange fine historier gemmer sig i alle landets juletræer. Historier om familietraditioner, elskede familiemedlemmer og kærlighed til til alle de minder, vi samler os gennem et langt liv.

I har helt sikkert også jeres egne. Vi forstiller os, hvordan I alle sammen går rundt en af de nærmeste dage og pynter jeres træ med elskede ting og sager fra julekassen. Alene gensynet med det hele, sætter som regel den indre mindebiograf i gang.

Vi håber, I vil nyde denne stund, at der er tid til at nyde det hele, og at jeres arbejde med at pynte også værdsættes af dem omkring jer.

Del meget gerne jeres bedste juletræspynt, pynteregler og traditioner med os. Vi elsker at høre alle de små og store historier, der siger så meget om, hvad julen og juletræet betyder for jer.

Vi håber, I har nydt en lille rundrejse i familierne Højgaard og Boland Koch.

Rigtig glædelig 3. søndag i advent ❤️

Kærligst

Pernille og Eva
#lovelyladiesalive

Du kan læse meget mere om julens traditioner hos os i indlægget Halvanden julegris og ikke et ord om mink.

Tegner: Alex Mathiesen

Verdens ældste, levende træ er et juletræ. Træet står i Sverige i 910 meters højde, og er en 9500 år gammel rødgran.
Træet hedder “Old Tjikko”.

Foto: Karl Brodowsky. (Kilde: www.experimentarium.dk)

Rigtig god fornøjelse 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

Ingen kommentarer til "Juletræet med sin pynt"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.