Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

Halvanden julegris, og ikke et ord om mink

December banker på, og vi er SÅ klar til at tage imod med åbne arme.
Efter nogle turbulente måneder i det politiske landskab både indenlands- og udenlands, og ikke mindst snart 1 års bekendtskab med Corona og en helt anderledes hverdag, trænger vi til friske farver på paletten. Vi trænger simpelthen til at få rystet posen lidt, vende op og ned på det hele, og se på hinanden i det gode gamle velkendte julelys. 

Men hvordan gør vi så det? En måned, der – måske for mange – traditionelt set byder på masser af socialt samvær, bjældeklang i gaden, og traditioner, der ikke så let lader sig bryde? Corona er fortsat den ubudne gæst, som har plantet sig solidt midt i julestemningen, så hvad gør man for at holde fast i det, man elsker allermest ved julen, og hvordan kommer den til at se ud i år? Det har vi taget en LOVELY-LADIES-ALIVE-snak om.

Tegner: Alex Mathiesen

Eva første spørgsmål til Pernille:
Hvad er indbegrebet af december for dig?

Uhh, jeg har det blandet med december. På den ene side er jeg kisteglad over, at julemåneden dukker op i mørket, for at forestille sig en lang vinter uden julens lys og hygge og fest er næsten ikke til at bære. På den anden side kommer den også altid og insisterer på sig selv midt i en hel masse andet. Jeg tror, at december og jul er en af de ting, jeg, hvis jeg havde muligheden, ville komme til at udsætte igen og igen, fordi jeg liiige skulle have overstået noget andet først. Så på den måde er det godt for mig, at julen ikke er til forhandling 😊.

Og så er december for mig en måned, der udover travlhed også altid byder på store forventninger. Hvert år forestiller jeg mig den perfekte december i mit hoved og så forsøger jeg efter bedste evne at leve op til mine egne forventninger. Det er endnu ikke lykkes at komme helt i mål, og de sidste år har jeg faktisk forsøgt at have forventninger om bare at tage det hele, som det kommer, men er alligevel endt med at blive fortravlet og forpustet inden måneden er omme. Jeg har faktisk en lille forhåbning om, at corona i år lægger en kærkommen dæmper på antallet af arrangementer og at der derfor bliver tid til at nyde de decembersysler, jeg glæder mig til hvert år, men alt for sjældent når. Så som at bage og komme ud i naturen efter pynt og være lidt kreativ. Nu får vi se 😊.

Nå ja, og så er december altså også bare hygge for mig, særligt den der bare opstår uden de store forberedelser eller arrangerede rammer. Og endelig betyder december ferie. De sidste mange år har jeg insisteret på at holde fri mellem jul og nytår og få pustet ud efter opløbet til juleaften og det giver mulighed for ro og julenostalgi inden, det hele går løs igen efter nytår 😊.

Pernille til Eva:
Du er jo, som du skriver i din præsentation her på bloggen, julegris og jeg vil gerne inspireres af dig og din glæde ved det hele. Hvad er det, du elsker så meget ved julen og december? Og hvordan holder du liv i din glæde gennem hele måneden, som traditionelt er så travl?

HA ja, jeg er vist en ægte julegris. Jeg elsker simpelthen jul, og for mig er december alt, alt for kort. Jeg tager ikke dog forskud på glæderne på den måde, at jeg pynter op til jul i november, eller lader juletræet stå til langt ind i januar. Hver ting til sin tid. Så det der med, at alle butikker er plastret ind i julepynt samtidig med halloween pynt og tilbud om næste års fastelavnsboller – ja, det gør mig faktisk lidt ked af det. Og det er fordi, det for mig ødelægger illusionen om, at noget gerne må få lov til at være ganske særligt og magisk, ved at gøre det hele til en lang pølse af ens blikfang. Så bliver det hele jo pludselig bare ligegyldigt, hvis intet har lov til at være specielt og værd at vente på.

Julen er for mig stadig fyldt med sommerfuglestøv og lyksalighed. Jeg hopper op og ned i takt med børnene, når julekasserne med pynt og minder kommer ned fra loftet den første adventsweekend, jeg får stadig tårer i øjnene, når lyset tændes på juletræet, og mit hjerte slår ekstra hurtigt, når min mand sætter stjernen fast på toppen af træet. Og det vil jeg gerne have lov at beholde. Eneste undtagelse til ‘hver ting til sin tid’ er, at jeg selvfølgelig har et hemmeligt sted i huset, hvor jeg i løbet af året fylder op i mit lager af gaver til folk, når jeg falder over noget, der bare er helt perfekt. Jeg elsker at give gaver. Det er bare det bedste. Nåå ja… og så må jeg også gerne se en julefilm eller to i de sidste uger af november – bare lige til at varme op på 😊. Men så heller ikke mere, før det går løs 1. dec.

Jeg tror, at december og jul i det hele taget giver mig en følelse af at være i direkte kontakt med mig selv helt tilbage fra, jeg kan huske noget om jul. Jeg tror, jeg giver mig selv lov til at blive barnligt begejstret, og til bare at have alle kanaler åbne. Det betyder også, at der i denne måned er direkte adgang til følelser, minder og savn af forskellig slags – men er det ikke også det, julen handler om? Kærlighed, længsel, savn kombineret med lys, fejring og håb? Jeg kan godt lide de kontraster – jeg trives godt, når jeg kan mærke, at alle mine følelser får lov til at være. Det er måske i virkeligheden det, der er svaret på begge dine spørgsmål? At december får mit hjerte til at banke ekstra levende og højt, og derfor zoomer jeg ind på alt i løbet af måneden, der fylder mig med en følelse af at være i live😊.

Eva til Pernille:
Har du eller du og familien nogle særlige juletraditioner, som I er nødt til at omtænke eller simpelthen undvære i år på grund af corona?

Åhhh, hvor du skriver dejligt om julen kæreste Eva.❤️ Jeg tror simpelthen, jeg er lidt bange for alle de følelser, du taler om, som du nyder og som får dig til at føle dig levende. Jeg tror, jeg, inspireret af dig, vil prøve at være lidt mere i mine følelser denne jul og ikke være så bange for savnet, nostalgien og vemodigheden. Så må vi se, om jeg ender i en december-depression eller om det også giver plads til glæden og magien. Udfordring accepteret! Check! 😍

Nå, det med traditioner satte virkelig gang i tankerne. Jeg bor jo her i min mormor og morfars hus (lidt endnu), som har været rammen om vores familiejul så længe, jeg kan huske. Og den tradition har jeg forsøgt at holde i hævd, efter vi købte huset, så alle kunne blive ved med jævnligt at holde jul som i deres barndom. Men for et par år siden måtte vi kaste håndklædet i ringen og erkende, at vi simpelthen var blevet for stor en familie og at en juleaften med 28 familiemedlemmer både bliver for hektisk og lidt mindre hyggelig, end vi kunne tænke os. Derfor har vi brugt et par år på at finde os til rette i en ny tradition, der indebærer, at vi holder jul i mindre grene af vores familie og det betyder, at vi nu kun er ti her hos os og lige præcis under grænsen for hoveder til en coronajul.

Vores brud med en over tres år gammel og utrolig værdsat tradition har lært mig, at det er muligt at skabe nye traditioner, som man kommer til at holde lige så meget af som de gamle. Nu flytter vi jo til februar og jeg skal finde et nyt sted at samle min familie og tro mig, jeg tager julebrillerne på, når jeg kigger på hus, for jeg skal kunne have plads til kærlige, varme, hyggelige juleaftner med hele familien og så skal der skabes de mest magiske nye juleaftentraditioner, der nogensinde har været til. Det har jeg nemlig lovet min niece😊.

Det eneste jeg faktisk rigtig kommer til at savne i år er en sjov julefrokost i gode kollagers selskab og julekoncerten i Brønshøj kirke med Brønshøjs kirkes pigekor, hvor min datter sang i mange år. Julesange sunget af børn og unge piger i et gammelt kirkerum har cementeret min julestemning år efter år og det savner jeg meget. Sang og musik kan jo noget ganske særligt, når det kommer til at skabe stemning, men det vender vi jo tilbage til sidst i det her blogindlæg ik’ 😉.

Pernille til Eva:
Har I særlige adventstraditioner hjemme hos jer? Noget der skal være der og andet, der kan undværes?

I mit barndomshjem, i de tidlige år, var advent altid en stor dag i ugen, som jeg husker det. Min mor lagde fin juledug på bordet, der var altid julekage eller varme æbleskiver på bordet om eftermiddagen, hvor familien samlede sig i stuen. Min far satte julemusik på stereoanlægget. Har jeg sagt, at jeg elsker julemusik? Jeg elsker – julemusik! Men lige det der moment, hvor jeg kommer ind i stuen og ser, hvad min mor har puttet på adventsbordet, julemusikken og den stemning, det vækkende indeni mig – den prøver jeg at holde fast i.

Hos os i dag har vi lavet en anden slags adventstradition, fordi min dejlige mand oftest arbejder både lørdage og søndage i hele julemåneden. Så i stedet gør vi noget ud af at være samlet alle sammen om morgenbordet i weekenden. Så får den ellers gas med julemusik og adventsstagen, og når vi tænder lys i den, synger vi en helt bestemt adventssang hver gang.  Det er blevet vores tradition. Det er simpelthen så hyggeligt. Ungerne er så småt ved at være mere med i køkkenet, så jeg tænker, at der i år også kommer fokus på at få dem med til at planlægge og laven maden til adventsmorgenerne.

En anden tradition, som betyder meget er, at vi pynter juletræet sammen alle sammen. Det behøver ikke være den samme dag. Vi planlægger efter, at vi alle sammen kan være med. Og Morten sætter stjernen på juletræet – det kan man ikke lave om på 😊. Vores store datter er flyttet hjemmefra, og vi bor pt i hver vores landsdel – og der må vi ty til de digitale goder, som endnu mere i år, vel nok bliver aktuelt. Vi filmer pyntningen undervejs, sender hyggelige billeder, og snakker sammen. Og selvom det niver i hjertekulen, at vi ikke fysisk kan være sammen om det, så føles samhørigheden stadig lige stærk. Når hun så kommer hjem til jul, så er det hende, der styrer produktionen af hjemmelavet konfekt – det er også blevet en tradition 😊.

Eva til Pernille:
Har du et yndlingsjuleminde?

En tradition som startede, da jeg blev ny vært for vores familiejul, er juleballet. Efter middagen danser vi på livet løs, mens køkkenholdet tager opvasken. Den tradition har vi beholdt, selvom vi er blevet færre og den tager vi med os. Et af mine yndlingsminder fra en juleaften er knyttet til denne tradition. Et år da vi holdt stor jul, var min fætters børn med og de talte kun spansk på det tidspunkt, fordi familien bor i Barcelona. Jeg havde tilføjet ‘Feliz Navidad’ til playlisten og du skulle have set deres øjne, da Michael Bublé gik i gang. Jeg fik mig en god svingom med min fætters datter og jeg glemmer aldrig hendes smil og store grin under hele dansen (åhhh her kommer de første tårer) 😅😘. 

Juleaften hos Pernille 2019

Pernille til Eva:
Dit yndlingsjuleminde?

Sidste år lavede vi juletræstænding ude i vores have (Endda på min fødselsdag! Fås det bedre!) – OH MAAAAN- der var jeg i himlen! Vi er nu flyttet så tæt på familien igen, at det faktisk kan lade sig gøre at samles en eftermiddag til sådan noget. Den der forventningens glæde om hvorvidt lyset virkede, da det skulle tændes. Sangene, vi stod og skrålede ud over nabolaget, og familiens unger, der fistrede omkring. Det var SÅ hyggeligt. Den må vi desværre undvære i år – jeg håber, det kan lade sig gøre næste år, for det må gerne blive til en ny tradition i min bog. Juletræstænding 😊.

Pernille til Eva og tilbage til Pernille igen:
Hvad ønsker du for vores læsere og deres december?

Kære læsere.
Må I (på trods af c…..) få en skøn højtid med alt, hvad december indebærer af glæde, modsatrettede følelser, frustrationer og kærlighed. Og må I lykkes med bare at go with the flow ind i mellem, at mærke magien, hvor den opstår og må julestemningen bide jer i bagen lige, når I mindst venter det 😊.

Rigtig glædelig første søndag i advent

Kærligst Eva og Pernille
#lovelyladiesalive

Lovely Ladies Alive julekalender 2020 🎄

Vi har lavet en særlig juleplayliste på Spotify.
Hver dag frem til juleaften vil vi tilføje et nyt yndlingsnummer og linke til det fra vores instagram.
Find listen direkte på Spotify: Pernille Højgaard – Lovely Ladies Alive jul 2020. Første nummer ligger allerede klar.

Få en smagsprøve her:

Ditte Højgaard Andersen (Pernilles søster) og Kammerkoret Camerata


Rigtig god fornøjelse 😊


Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

Ingen kommentarer til "Halvanden julegris, og ikke et ord om mink"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.