For et par uger siden stødte jeg på begrebet skønhedsarbejde. Jeg var i gang med at læse en artikel fra Zetland på nettet om shapewear, og i den forbindelse blev ordet brugt om alt det (ekstra) arbejde, vi kvinder gør, for at se godt ud. Vi gør det for vores egen skyld, men artiklens pointe var, at vi langt hen ad vejen også gør det, fordi det forventes af os. Og når man tænker efter, så er det jo ganske rigtigt ikke mange af os, der bevæger os gennem en gennemsnitshverdag i laset t-shirt, uden BH, med morgenhår og ingen make-up. Listen over skønhedsarbejde, kvinder udfører hver dag, for at blive klar til at gå ud af døren, er lang.
I mit tilfælde har listen altid været lang. Det har hele mit voksne liv taget mig mindst 5 gange så lang tid at blive klar til at komme ud af døren, inden jeg skulle på arbejde, end det gjorde for min mandlige partner. Man behøvede bare at se på forskellen i mængden af produkter, vi hver især havde på badeværelset. Hvad jeg ikke skulle igennem af ritualer! For mig var det sådan, at ritualet nogle dage var betydeligt længere end andre, og det var på de dage, hvor jeg også skulle i bad og tørre hår, plus alle de sædvanlige ting med make-up osv. Ud over det skulle jeg også rigtig tit stryge noget tøj, og i weekenden brugte jeg tid på at vaske mine delikate silkeskjorter i hånden, så jeg var klar til endnu en uge. Visse job krævede jo også at min partner strøg en skjorte, men for det meste stod han op af sengen kastede lidt vand i hovedet, børstede tænder, tog tøj på og havde derefter rigtig god tid til sin morgenmad. At de fleste af mine kærester og særligt min mand gennem de sidste 18 år altid har haft skæg, har jo bare betydet, at de ikke engang brugte tid på en daglig barbering.
Men artiklen og ordet “skønhedsarbejde” fik mig virkelig til at tænke over, at det er lidt af et regime vi er underlagt. For at være “rigtige kvinder” forventes vi at bruge al denne ekstra tid på at holde check på krop og udseende. Vi skal fjerne kropsbehåring under armene, på benene, i bikini-linjen eller hele molevitten, hvis man er til det: Vi skal stramme op og arbejde med appelsinhud. Vi skal have den rigtige kulør og i det hele taget hele tiden gøre os umage og lægge os i selen for at præsentere os selv så smukke og groomede som overhovedet muligt. Der er ingen nagelfast definition på, hvornår vi er smukke nok, og vi bliver bombarderet med budskabet om vigtigheden af vores skønhed alle steder fra. Særligt reklamer for skønhedsindustrien taler lige ind i myten om kvinders værdi gennem skønhed. De seneste år er sociale medier og influencers også blevet en stor del af marketingsmøllen. For andre kvinder på SOME ser jo så sindssygt godt ud, og vi føler hurtigt, at vi må gøre en endnu større indsats eller bruge endnu flere penge på skønhed. Jeg gad egentlig vide, om al den tid vi bruger på at spekulere på, om vi ser godt nok ud, også tæller med i regnskabet på skønhedsarbejde?
En af mine pointer, som hører hjemme her på min blog, som handler om livet midt i livet og fremad, er jo, at jeg synes, det tager længere og længere tid med alderen. Jeg synes faktisk, at der er flere hår, der skal plukkes, hårrødder der skal farves oftere og oftere, creme-regimer som bliver mere omfattende, for tørhed og leverpletter er for alvor flyttet ind. Nu er jeg jo for nyligt holdt op med at farve mit hår og jeg har på grund af min sygdom fået en frisure, hvor min mand lige kan bruge sin skæg-trimmer til at klippe min lange hår lige over, og så kan jeg klippe det lidt til selv foran. Det har jo sparet mig oceaner af tid. Både køreturen hver anden måned fra Nordsjælland til København (1 times kørsel), og timerne i frisørstolen for både at blive klippet og farvet, er tid jeg kan bruge på noget andet nu. Plus den tid jeg brugte på at farve udvoksningen selv mellem frisørbesøgene, som blev en hyppigere og hyppigere nødvendighed, efterhånden som jeg blev mere og mere gråhåret indenunder min røde manke. Hver farvning krævede, at jeg gik rundt med farve i håret og husholdnings-film om hovedet i timevis og til sidst skulle det gøres mindst hver 4. uge. Faktisk sidder jeg lige nu og glæder mig helt utroligt meget over, hvilken stor luns af mit skønhedsarbejde, det er lykkedes mig at skære fra med den lille øvelse. 😋
Men jeg bruger stadig mere tid end tidligere, på at plukke og farve øjenbryn, fjerne alle mulige hår fra min hage, min overlæbe og under og i min næse end tidligere. Jeg bruger mere tid på at fjerne hård hud på fødderne, smøre tørre hænder, knæ og underben ind i den fedeste creme, jeg har kunnet finde. Og så er jeg, godt hjulpet på vej af Dorte Andersen og hendes profil @yogafacelift på Instagram, begyndt at lave ansigtsyoga. Jeg er ikke vild med tanken om, at vi alle render rundt og forklæder vores alder og alderstegn med botox, fillers og kirurgiske indgreb. Jeg synes, det er med til at skræmme yngre kvinder fra sans og samling ved tanken om at blive ældre. Derfor bruger jeg i stedet tid tid på at at lave lidt øjenlågsløft, arbejde på de nedadvendte mundvige og egernposerne på siden af kinderne. Og så kaster jeg face-yoga-kærlighed på min hals og min dobbelthage, eller måske bare “skridende profil”, som vi alle får, efterhånden som vi bliver ældre.
Det tager alt sammen tid og det er træls, og samtidig, er jeg ikke modig nok til at lade være. Jeg har faktisk ikke lyst til at lade være, fordi jeg selv gerne vil blive så glad som muligt, hver gang jeg får øje på mig selv i et spejl. Faktisk opdagede jeg i den periode, hvor jeg kun kunne opholde mig i vandret position under starten af min sygdom, at jeg savnede at se mig selv i et spejl. Det var som om, jeg manglede at connecte med mig selv og validere at jeg eksisterede, når jeg ikke så mig selv i spejlet med jævne mellemrum. Derfor fik jeg også ret hurtigt et håndspejl, så jeg kunne holde rede på de vildfarne hagehår og checke ind med mig selv, mindst en gang om dagen.
Så jeg har ikke tænkt mig at holde op med hverken at spejle mig eller bruge tid på skønhedsarbejde. Men det er altså virkelig tankevækkende, at sætte fokus på den tid, jeg bruger på det. Jeg går ikke så tit med make-up i øjeblikket fordi, jeg jo er meget hjemme på grund af min tilstand. Men når jeg gør det, tager det mig i hvert tilfælde 20 min, måske en halv time, men så bliver jeg også vældigt meget pænere af det, synes jeg selv. Men når man ikke gør det så tit, så lægger man meget mere mærke til tiden, man bruger, og jeg synes, det er både kedeligt og irriterende at bruge tid på. Og så skal der jo også bruges tid på at tage det af igen. Og det skal altid gøres om aftenen, når man er træt og hellere vil i seng.
Jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert tilfælde fået noget at tænke over. Skønhedarbejde! Bummelum!
Jeg kommer lige i tanke om, at jeg i gymnasiet havde en dansklærer. Hun var den type, som jeg er helt overbevist om gik mest op i at være klog. Der var lidt morgenhår og ingen make-up. Det var korte kjoler om sommeren, som bare lige skulle over hovedet og ikke strammede nogle steder, og så var der andefødder i kernelæder og rågummisåler med en rem over vristen. Altså med god plads til fødderne. Og Tove kom stormende ind hver dag, når vi skulle have hende, og smed sin kerne-læder-taske på skrivebordet og så gik hun i gang med at undervise. Jeg havde på fornemmelsen, at det gik ret stærkt med at komme ud af døren hjemme hos hende på en sådan en-hurtig-kop-kaffe-og-en-smøg-måden. Og så syntes hun helt klart, at piger i gymnasiealderen, som så godt ud, skulle lyde 100% superkloge, når de åbnede munden, ellers kunne hun godt finde på at give et lille syrligt svirp med halen. Men hun har aldrig rigtig været nogen rollemodel for mig og helt ærligt, så tror jeg, at jeg meget hurtigt ville komme til at ligne hende på en prik, hvis jeg slap alt mit skønhedsarbejde nu. 😂
Nå, hun lærte mig dansk og det var jo fint, og vi skal også have andre værdier end udseendet, det synes jeg virkelig er vigtigt.
Måske skal skønhedsarbejde i samme kategori som begrebet Mental Load, som blev introduceret for nogle år siden og indkredser, at kvinder udfører meget mere mentalt arbejde med at holde styr på familien end mænd gør. Både skønhedsarbejde og arbejdet med familien udgør ekstra arbejde for kvinder, og det er ekstra arbejde, vi i mange tilfælde ikke engang sætter spørgsmålstegn ved. Det er mit håb, at du, ligesom jeg, er blevet nysgerrig på dine egne motiver for at bruge tid på skønhedsarbejde og måske har fået lyst til at undersøge, hvor meget du gør for at leve op til forventninger udefra, og hvor meget, der hører til under kategorien selvomsorg og velvære. Det er min klare overbevisning, at vi, hvis vi skal være tilpas med at blive ældre, må slippe alle de umulige idealer, vi hver dag bliver bombarderet med. Jeg ved, jeg vil være lykkedes med det, når jeg engang ude i fremtiden trasker rundt i behagelige sko med en stråhat på hovedet, bare svært tilfreds med at være til. For det kræver heldigvis ikke timer foran spejlet at finde skønheden i livet.
Rigtig god søndag 🌸
Kærligst
Pernille
#lovelyladiesalive
Læs meget mere om min transformation til det grå hår her:
Og om min tid med hårtab her:
Du kan også læse hele artikel fra Zetland om shapewear her:
Endelig kan du finde Dorte Andersen og hendes profil Yogafacelift her:
Rigtig god fornøjelse 😄
Ingen kommentarer til "Hvor meget tid bruger du på skønhedsarbejde?"