Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

Adventus Domini – eller bare første søndag i advent

I dag er det første søndag i advent, men vidste du også, at det er kirkeårets nytår? Højst sandsynlig ikke. Vidste du, at adventskransen stammer fra 1839 og at det var den tyske teolog Hinrich Wichern som første gang fandt på at bruge den i sit missionsarbejde. Han begyndte med et gammelt vognhjul og satte fire store hvide lys på. Et for hver søndag frem mod jul. Men han tilføjede også flere små røde lys, som symboliserede alle hverdagene frem mod den store fejring af Jesu fødsel og den store julefest. Egentlig var kirkens farve for advent allerede dengang lilla, men Wicherns krans i rødt og hvidt har for evigt skabt farveforvirring omkring vores moderne krans.

Heldigvis har vi jo i dag lov til at kaste os ud i præcis det udtryk, vi har lyst til og kan skifte udseendet på vores krans fra år til år. I år er Pernilles f.eks. af læder, meget enkel, men med et moderne take på lysene. Og Evas er mere traditionel og hylder de rød-hvide farver, tilsat en enkelt kvist gran.

I dag kan vi heldigvis boltre os i design af adventskranse og der er noget for en hver smag.

Faktum er dog, at vi meget sjældent kender historierne bag de juletraditioner, vi tager hul på nu. De fleste af os er vokset op her i Norden og stiller ikke rigtig spørgsmålstegn ved, hvorfor, vi egentlig gør, som vi gør. Hvorfor fejrer vi f.eks. jul d. 24. om aftenen, i stedet for julemorgen, som man gør i mange andre kristne lande? Det vigtigste ved julen er jo, at den er, som den altid har været. Det ved enhver. 🙂

Men de sidste år har tingene jo ikke heeelt været, som de plejer, og i år er endnu et år med usikkerhed om, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre her i julemåneden. Måske er vi endda endnu mere forvirrede i år. Sidste år var der klare retningslinjer lagt ned over os af regering og myndigheder. I år er det mere rodet. Nogle arbejdspladser har aflyst julefrokosten, fordi ingen har råd til at halvdelen af virksomheden lægger sig med Corona, andre fortsætter som vanligt. Og så bliver det jo i ubehageligt høj grad op til os selv, hvad vi vil gøre, hvad vi finder forsvarligt og hvad vi efterhånden kan holde ud. I dette morads prøver vi så, også her hos Lovely Ladies Alive, at finde vores juleben.

Men med vanlig trods, og hang til hygge og sjov lægger vi fra land og råber “Hej Jul“. Det er i dag det hele begynder, Corona eller ej.

Hmm, ok der er jo altid det med teknikken. Men lige om lidt er vi klar. 🙂

Pernilles første spørgsmål til Eva:
Hvordan er din nu-starter-julen energi i år? Er du klar? Kan du mærke nogen forskel fra sidste år? Eller fra de gode gamle dage? (Før Corona)

Det er faktisk rigtig godt, du stiller det spørgsmål, for JA – det kan jeg i den grad! Mærke forskel fra sidste år. Hele 2020 var så plastret ind i Corona. Den ene ting efter den anden blev aflyst, og humørbarometret faldt adskillige grader, hver eneste gang det skete. “Nå,…så røg DET også i vasken.” Og med det røg faktisk også mit gode gamle julehumør, der ellers sagtens kan starte op start/midt november for fuld skrald. Det gjorde det ikke sidste år. Der var fokus på at kompensere og finde andre og kreative løsninger for at ungerne og bedsteforældre alligevel kunne mærke, at det faktisk VAR jul. Og helt klart – det kom der mange rigtig fine løsninger ud af, og nogle tåler måske faktisk at skrive sig ind som nye traditioner ved siden af de gamle. Men MIT fokus var rigtig meget på “her skal løses en opgave, og det må ikke gå galt “, og knap så meget på afslapning og julesommerfugle i maven.

I år er der stadig Corona – men nu er det en ting, vi er vant til at håndtere – der behøves ikke opfindes og løses og findes på som en on-going brandslukning. Det skal nok komme til at fungere alt sammen. Så min juleenergi brager derudaf, med masser af laber julemusik, planer for bagning og julemenu, glæde ved at puste nissehuerne af for støv, og efter en skøn, skøn miniferie i Ribe, som jo simpelthen ER Jul i Gammelby IRL, sammen med min lille mor, ja – så er jeg faktisk klar-parat-startklar til masser af jul!

Eva til Pernille:
Hvordan står det til med DIN juleenergi, Pernille? I år hedder det jo “Jul på landet” for første gang, arvingen er flyttet hjemmefra og meget må føles helt nyt? Hvad siger julebarometret hos dig?

Uhhh rigtig godt spørgsmål. Jeg har lige for nyligt bladret gennem mine fotos på telefonen for at finde brugbare julebilleder af juletræer og glade mennesker, der fejrer jul, og der stødte jeg på billederne fra 2019. Det år vidste vi, at vi skulle flytte i løbet af det nye år, så jeg sugede det hele til mig. Trofaste læsere af bloggen vil vide, at jeg på daværende tidspunkt boede i min mormor og morfars hus, hvor hele familien har fejret jul siden 1956. Og det var meget vemodigt at skulle sige farvel til vores alle sammens all-time favorite julehus i Brønshøj, men vi havde sådan en fantastisk aften.

Skæbnen ville så, at vi fik endnu en jul i huset, fordi det godt nok blev solgt november, men vi først skulle flytte første februar. Og det kender man jo godt. Det er altid lidt lunkent at skulle sige farvel mere end én gang. Og så blev det jo som alle andre steder en corona-jul.

Nu står jeg så her på tærsklen til en ny tid, også i juleforstand. Ny idyllisk rød bondegård på landet. Tid til at være kreativ og genopfinde julen. Hvordan skal jeg pynte op? Skal vi have nye traditioner osv.? Da vi flyttede ind, glædede jeg mig så meget til at invitere min familie herop til jul, men på grund af coronasituationen, som vi oplever helt tæt på i min familie med min far og hele min søsters familie, der er syge lige nu, så planlægger vi foreløbig at holde jul i byen hos min søster. Det plejer også at være superhyggeligt, meeeen jeg kan ikke rigtig bestemme mig for, om jeg skal sætte julen på full speed ahead eller gå efter en vaskeægte luskejul.

Pernille til Eva:
Har du nogensinde sprunget det hele lidt over og gennemført en luskejul? 🙂

Ha ha ha!! Åååååh…. luskejul! Det er et sjovt ord!
Men der må det korte svar vel egentlig være – nej. Ha ha! Jeg ER jo en ægte julegris. 🙂

Jeg elsker hele stemningen ved jul – for mig er december den ultimative “Gå med hjertet først måned”, og det er det, julen handler om for mig. Der er knald på relationer, traditioner, minder og nærvær. I love it. Så decideret luskejul – nej. MEN – der har afgjort været tidspunkter i mit liv, hvor jeg har været ulykkelig i julen, hvor nissen i mit hjerte har følt sig forladt, og hvor ensomhed har braget derudaf. Og de gange har det været en sorg, ikke at kunne smile i december, for at vælge julen fra – det har jeg ikke været i stand til. Så har der været år, hvor familiekalenderen har været så spækket, at jeg bare har haft lyst til at sige: “Hey – lad os finde et sommerhus eller pakke en kuffert og tage afsted – lad os komme lidt væk fra det hele.” Men altså… det kan jo godt blive en udfordring at få samtlige julepyntskasser og et juletræ ind i bagagerummet eller igennem tolden, så vi bliver hjemme og holder godt fast i hinanden i stedet. 🙂

Eva til Pernille:
Har du nogensinde tænkt over, hvordan du ville have lyst til at fejre julen, hvis du ikke skulle fejre den sammen med familien? Altså – hvis det bare var dig og julen alene sammen?

Jeg har faktisk for ikke så længe siden fejret jul helt alene. Det var af nød, men på en sær måde var det rart. Jeg havde arbejdet ALT for meget op til jul og på en arbejdsplads med en masse problemer. Så da vi kom til afrejsedagen for familiens tur til Norge, hvor vi skulle prøve at fejre jul i knæhøj sne, kunne jeg ikke se ud af øjnene af træthed. Jeg følte nærmest, at jeg var ved at gå i opløsning. Vi havde ni timer i bil foran os og en uge i sommerhus, hele storfamilien med mine forældre og min søster og svoger i en hytte på fjeldet. Og på en eller anden måde vidste jeg, at hvis jeg forsøgte at gennemføre den tur, så ventede der nok en sygemelding på den anden side. Når jeg tænker tilbage, var det en af de situationer, hvor man kan mærke, at alder og erfaring betyder noget. Jeg vaklede frem og tilbage i min beslutning og pakkede alt i bilen og 5 minutter før afgang, hvor jeg havde gråden siddende i halsen og kvalme af udmattelse, tog jeg min beslutning. Både min mand og min datter syntes selvfølgelig, det var ærgerligt, men de var meget forstående. Så jeg blev hjemme alene. I JULEN.

Og jeg må sige, at da jeg først havde sluppet den dårlige samvittighed og accepteret, at dette var en tag-iltmasken-på-selv-først-situation, så var jeg så lettet, at jeg sov tre døgn i træk. Jeg slæbte madrasser, dyner og puder ind foran fjernsynet, sikrede mig endnu en gang, at familien var ok og så lagde jeg mig under dynen og stod kun op for at hente lidt mad og gå på toilettet de næste tre dage. På fjerdedagen var det juleaften og her lavede jeg lidt andebryst med Irmas julesovs til mig selv, facetimede lidt med familien og gik på hovedet i seng igen, og lå og så tv hele aftenen, mens min hånd kørte i pendulfart til og fra dåsen med juleguf. Det var bare så dejligt med en pause fra ALT. Og fordi det faldt sammen med juledagene, var hele verden omkring mig jo også gået i stå. Juleaften, mens der spises og danses om træet, er der meget stille i København. Indimellem kører en tom bus forbi, men det er det, og det var balsam for min sjæl, at hele verden holdt pause sammen med mig.

To dage senere kom familien tilbage fra en superferie, men jeg må indrømme, at jeg ikke var helt færdig med at lade op. Så det var svært. Men efter et par dage, var jeg tilbage i vatter igen og vi fik en dejlig nytårsaften sammen. Det er en af de ferier, hvor jeg har følt mig allermest udhvilet, da jeg kom tilbage på arbejde. Og jeg ville ikke være bleg for at gøre det igen. Når man ikke er alene til hverdag, kan det være nærmest spirituelt at være alene på mærkedage og netop have rum til at mærke sig selv og verden omkring sig. Jeg holder meget af det.

Så for at svare på dit spørgsmål, så ville jeg hygge mig og mærke efter. Connecte med universet så at sige. 🙂 Det er ikke så dårligt endda, men det er 100 % afhængigt af, at man ikke er ufrivilligt alene og har masser af mennesker og kærlighed omkring sig til hverdag.

Pernilles sidste spørgsmål til Eva:
Hvad skal du prøve, som er nyt denne december?

Jeg skal fortsætte med at prøve at sætte en stopper for min indre blæksprutte. Jeg skal simpelthen acceptere, at jeg når det, jeg når. Og at det er godt nok. Selvfølgelig har jeg en liste i hovedet over den ultimative PLAN A for december, men jeg må bare erkende, at jeg aldrig helt kan forudsige eller planlægge, præcis hvordan tingene former sig. Det kan man jo ikke. Og faktisk tror jeg, at én af de store erfaringer, som du og jeg Pernille, har gjort med vores fælles hjertebarn Lovely Ladies Alive i år, virkelig er noget, som kan komme mig til gode, når december måned lige om lidt sprinter derudaf; nemlig at der altid findes en plan B eller en plan C. Og at de ikke nødvendigvis er dårligere eller af mindre betydning end plan A. Nogle gange viser de sig jo faktisk, at være lige præcis sådan som det skulle være. Så det vil jeg sætte min lid til, som noget nyt denne december. Trække vejret, gøre én ting ad gangen og have tiltro til, at det hele kommer til at gå på dejligste og fineste julevis.

Evas sidste spørgsmål til Pernille:
Kan du nævne en ting ved julen, som du glæder dig allermest til i år?

Uhhh det er nok faktisk til den er ovre. Hahaha.. Jeg ELSKER den der stund juleaften, når alle er gået efter en kanonhyggelig aften. Så sætter jeg mig tit alene efter de andre er gået i seng og sutter lidt på hele julen, som om den var et hold-kæft-bolsje og så sidder jeg der for mig selv og glæder mig over alle de dejlige mennesker, al den kærlighed og hygge, jeg har i mit liv, og over at der nu er et helt år, til vi skal gøre det hele igen. 😂

Kære læsere

Julen er for nogle en kort intensiv sprint, der kommer buldrende år efter år og nydes til fulde, og for andre er den et maraton, der af alle mulige årsager bare skal overstås.

Under alle omstændigheder er det som om, julen er et stort forstørrelsesglas på alt det andet i vores liv. Når alting spiller, giver julen det hele endnu mere glans og vækker vores taknemmelighed. Og de svære ting, det der måske mangler – sorg, savn og smerte, bliver tilsvarende forstærket. Nogle gange endda side om side. Julen er mange store følelser presset ned i en lille bitte måned. Og det kan være overvældende.

Men ikke desto mindre, julen 2021 står for døren. Festen skal i gang. Og om vi er klar eller ej, så begynder det hele for alvor i dag. Må december blive en måned i kærlighedens tegn for os alle sammen. Til os selv, til hinanden og til verden omkring os. ❤️

Rigtig glædelig første søndag i advent

kærligst

Eva og Pernille
#lovelyladiesalive

Hvis du er nysgerrig på, hvor vi var første søndag i advent sidste år, og læse meget mere om, hvordan vi fejrer jul hver især, kan du gøre det her.

Du kan også finde hele vores juleplayliste fra Spotify lige her.

Og så var der jo lige det med, hvorfor vi egentlig fejrer jul d. 24. her i Norden. Det gør vi, fordi vi, før uret blev opfundet, mente at en ny dag startede ved solnedgang dagen før. Voila så ved du det. Fordyb dig i mange flere historiske fakta om vores juletraditioner her.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

Ingen kommentarer til "Adventus Domini – eller bare første søndag i advent"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.