Du kender sikkert lyden af denne her: “..ud i det blå kun med klipklapper på..” sunget af Det Brune Punktum, måske vipper din fod med i takt til Kim Larsens gode gamle kending: ”.. ud i det blå, ud og se på, til verdens ende..”, eller måske havde du som jeg soundtracket til 80’er klassikerne Betty Blue og Big Blue kørende på repeat på dit teenageværelse? Der er bare noget med det der BLÅ.
For mig har farven blå altid fyldt en helt masse – både som i farvens helt konkrete forstand, og samtidig også i den symbolik og den følelse, der ofte knyttes til farven blå. Og hvordan i alverden kommer man så i tanke om at skrive om en farve – tja, jeg kiggede en dag på min yngste datter, der som så ofte før, var klædt i blå fra top til tå. Hun elsker simpelthen blå. Ligesom mig. Og så begyndte jeg at tænke lidt nærmere over, hvorfor den farve egentlig tiltrækker mig så meget. Så derfor mine damer og de herrer: Denne uges indlæg går i blåt! 🙂
Da jeg var lille, gik piger i rødt/lyserødt og drenge i blåt/lyseblåt. Sådan var det. Min cykel var rød, min skoletaske var rød, mit sengetæppe var rødt, mine gardiner var røde. Alt var bare rødt. Ikke at der er noget som helst i vejen med rød eller lyserød, men jeg har nok aldrig rigtigt kunnet finde ro i de farver i længere tid ad gangen. Undtagen selvfølgelig ved juletid og til de røde sommernegle – det er klart – you know me! 🙂 Men jeg tror, jeg forbinder rød meget med en; “alarm, her kommer jeg – farve”, og som lille – ja, der ville jeg endnu mere end jeg gør i dag, bare rigtig gerne selv bestemme, hvornår nogen skulle få øje på mig.
Min mor syede engang en kjole til mig med blå blomster – jeg elskede den kjole (og jeg har den skam endnu). Den fortalte mig på en eller anden måde, at hun havde fået øje på mig midt i alt det røde. At det var okay, at jeg var mig. Den kjole blev en slags fysisk safezone. Jeg følte mig rolig og tilpas i den. Til gengæld græd jeg i skjul af skuffelse, dengang min elskede farbror overhørte mit brændende ønske om et stykke kongeblåt thaisilke fra en af hans Østen rejser, da han i stedet hjembragte stoffet i en skinnende blodrød variant. “Den farve passer perfekt til dig!”, sagde han. Pligtskyldigt syede jeg en ægte firser-vest at stoffet – behøver jeg at sige, at den aldrig kom på. 🙂 Han intention var selvfølgelig at glæde mig, og jeg var bestemt taknemmelig over, at han havde brugt tid på at finde en gave til mig. Men – det er nu tankevækkende, hvordan det at bære tøj i en bestemt farve kan påvirke ens selvfølelse.
Hvis jeg kigger i mit klædeskab i dag, er der masser af blåt i alverdens varianter. De obligatoriske jeans i flere nuancer, blå skjorter, blå T-shirts, blå sweatre, blå nederdele. Rundt om i vores hjem er der puder med blå striber, tæpper med blå mønstre, billeder med blå motiver, opvaskebørsten er blå, mit telefoncover er blåt, sengetøjet er blåt, yndlings håndklædet er blåt, ja selv de karklude som jeg hækler for tiden er overvejende blå. 🙂 Og jeg tænker faktisk ikke bevidst over valgene. Blå er simpelthen nok bare den farve, som får mig til at føle mig allermest hjemme. 🙂
Og måske handler det om tryghed? Om at høre til et sted? Blå siges jo at symbolisere noget oprindeligt både som havets og himlens farve, og som navnet på vores planet. Der er altså noget genkendelighed i den blå farve, som måske vækker en genklang i vores allerinderste DNA. Farven har også helt tilbage fra gammel oldtid været knyttet til verdens religioner – det guddommelige. Odins kappe, den ægyptiske himmelgud Amûn, de oldindiske guder Vishnu og Krishna, og Jomfru Marias kappe. Hvis man kigger indenfor hos de royale i vores vestlige del af verden, er blå også en markant farve, der relateres til det kongelige liv – se bare på den danske Elefantorden eller den franske Helligåndsorden. Jaha, så siger man jo også, at vi alle er i familie med de kongelige et sted langt derude på slægtstræets grene, og dermed går rundt med et lille skvæt af det berømte blå blod i vores årer. 🙂
Men anyways – som et resultat af den måde, hvorpå blå er blevet anvendt til at signalere f.eks. guddommelighed, styrke og troværdighed, så bruges farven jo stadig til at signalere, at der er “styr på tingene” og at “du kan trygt melde dig ind i vores klub” – bare kig på farvevalget hos f.eks. pensionsselskaber, banker, store byggekoncerner og fragtfirmer. Og jeg må da indrømme, at er skiltet hos den lokale tandlæge pink eller orange – så går jeg med det samme forbi, og vælger hellere tandlægen med det mere anonyme skilt med en diskret blå stribe som signatur. Det er fuldstændig skørt – I know – men jeg tror simpelthen, at det for mig handler rigtig meget om, at blå giver mig oplevelsen af tryghed og af at høre til.
Og så handler det også om længsel og følelser! Hvor tit har jeg ikke stået ved en strand og kigget ud havet, sukket dybt med hjertet helt ude i alle fingerspidser og bare længtes efter kærlighed, frihed, vished, eller forandring. Det kan både knytte sig til det helt nære som relationer eller valg om levevej, men også om det lidt større perspektiv som f.eks. klodens fremtid, eller om hvilke andre eksistenser, der egentligt eksisterer deroppe i vores uendelige verdensrum. Blå rummer den der mystiske, hemmelighedsfulde kraft, som både kalder på melankoli og eventyr, og som også rummer spændet imellem det lyse og det mørke. Både rent konkret i overgangen mellem dag og nat – “ den blå time” når tusmørket falder på, men også i den følelsesmæssige afdeling, hvor blå kan symbolisere både den lyse og den mørke side af kærligheden. Kærlighed, der både kan være fin og smuk, men også besættende og destruktiv. Tænk også på udtrykket “I got the blues”, eller på den animationsfilmen “Inderste inde”, hvor den blå “Triste” lægger figur til en af menneskets elementære følelser tristhed, som ikke kan undværes i vores følelsesspektrum, hvis vi skal opnå harmoni og balance indeni. Vi rummer det hele.
Så derfor – jeg elsker blå – det er min grundfarve – men jeg hilser bestemt også andre farver velkomne! Så blomster, solnedgange, sommernegle og (mindre)dele af mit klædeskab må hjertens gerne indeholde pang og halløj – Ellers ville jeg vist sidde fast i en tilstand af kronisk blues. 🙂
Kære læser
Elsker du også blå? Eller har du en anden yndlingsfarve, som du igen og igen vender tilbage til, og ved du hvorfor? Ligegyldigt hvilken farve der fylder dit liv, så vil jeg meget gerne høre om dine oplevelser eller betragtninger om lige netop DIN farve, så del dem endelig her på bloggen, i en besked eller på vores instagram profil. Nogle gange finder man overraskende viden, når man graver lidt dybere i, hvad grunden er til, at nogle ting tiltrækker en mere end andre. F.eks. har jeg lige fundet ud af, at bestemte farver også knytter sig til bestemte stjernetegn. Jeg er Skytte – og gæt hvilken farve, der knytter sig til den? – BLÅ! 🙂
Rigtig god søndag!
Kærlig hilsen Eva
#lovelyladiesalive
Har du lyst til at krybe i filmskjul i de lune sommeraftner, så er her et bud på tre fantastiske blå film, som alle kan ses ganske gratis på https://fjernleje.filmstriben.dk/
Har du lyst til at blive endnu mere i den blå-filosofiske afdeling, kan du læse eller genlæse indlægget OG SÅDAN ER DET BARE?!! her på bloggen, der bl.a. handler om uvished som et menneskeligt vilkår.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Ingen kommentarer til "Vil du med ud i det blå?"