I denne her tid slår mit hjerte en hel del hurtigere end det burde, og min nattesøvn er ikke den mest tilregnelige fætter. Jeg tror, at jeg er det, som man kalder for godt gammeldags ængstelig. Jeg traver rundt hele dagen med alt for mange følelser, der går i selvsving. Alt for mange gule Post-it sedler i tankerne, som jeg skøjter frem og tilbage imellem. Overblikket ryger, og jeg mister evnen til at bevare fokus på, hvad der lige nu og her helt konkret, ville være det mest konstruktive at handle på. Så det bliver pletvis handling på mange forskellige ting, og ingen af tingene i samme retning. Super frustrerende og ikke særlig produktivt. Det føles ikke som mangel på motivation, men mere som en slags lammelse.
Hvad handler det så om? Det handler super meget om Corona, om fremtid, om hjemmeundervisning og jobudsigter, om sikring af børnenes trivsel, og hvad skal der blive af os alle sammen? Hvordan fanden kunne det komme så vidt, som det gør lige nu i USA, hvem skal jeg lytte til fra Christiansborg, hvor skræmmende er det lige, at der allerede er grønne skud på buskene i vores have, hvor bliver vores vinter af, hvor skal jeg placere mig selv midt i alt det? Alle disse spørgsmål krydses med en lind strøm af selvbebrejdelse – hvorfor er jeg så træt hele tiden, hvorfor bliver mit hår så gråt – det har jeg sgu da ikke bestilt – hvorfor kan jeg ikke bare tabe de åndssvage 5 kilo, hvorfor kan jeg ikke komme i gang med at skrive den bog, jeg drømmer om, hvordan skal vi holde yngste datterens fødselsdag om en måned, og hvad skal jeg egentlig stille op med mig selv resten af det halve liv, jeg har tilbage?
Men hvilket ord kan man bruge som overskrift til alle disse utallige on-going ængstelses fremkaldende spørgsmål, der umiddelbart stritter ud i alle verdens hjørner?
UVISHED!
Uvished! Uvished – som defineres således i Den Danske Ordbog:
“Manglende viden om hvordan noget forholder sig eller vil forløbe”
Jeg har ikke svaret på alle mine spørgsmål, og jeg kender ingen, som kan give mig svarene. Og her må jeg bare komme med en indrømmelse: Jeg er… vanvittig dårlig!.. til at håndtere uvished. Og uvished er jo for fanden en livsbetingelse!
Jeg synes, det er svært at acceptere “at sådan er det bare.” Ikke at vide, hvorfor, hvordan, hvornår.
Og jo, jeg har mange gange tidligere været i perioder med stor uvished, men de har bare ikke rigtig lignet DENNE HER periode:
Midtvejs-måske-kommende-krise kombineret med Corona, kombineret med hvad-sker-der-med-vores-klima, kombineret med hvorfor-bliver-mine-børn-store-så hurtigt og blah blah blah!
Så jeg har umiddelbart ikke en super duper erfaring på lager fra tidligere til at berolige det bankende hjerte med lige nu og her. Og så alligevel. Kriser er vel kriser?
Hvis jeg gerne vil videre i mit favntag med den følelse af uvished, som fylder så meget lige nu, så bliver jeg nødt til at forsøge at handle mig igennem muren af lammelse og følelses-dvælen ved at rette fokus ind på noget meget konkret. Tage nogle beslutninger af praktisk karakter, som kan give mig følelsen af, at der stadig findes ting i mit liv, som jeg selv kan kontrollere. Det værktøj har helt sikkert hjulpet mig mangt en gang i løbet af mit livs Ups and Downs. Helt konkret vil jeg beslutte mig for 3 ting – ikke mere – som skal skrives fysisk ned på en TO DO liste for den kommende uge. Meget oplagt i forlængelse af mit nytårsønske om struktur som fokus i 2021, vil jeg starte med at booke den samtale hos min bankrådgiver. One down. 😊
På den måde vil jeg ved at udføre først punkt 1, så punkt 2 og så punkt 3 forsøge at sige til mig selv: Træk vejret Eva, og tag èt skridt ad gangen. Og i ugen efter – 3 nye på TO DO på listen . Måske kan jeg så eliminere antallet af Post-it sedler i mit hoved, måske kan jeg så holde uvisheden stangen imens, og måske kan jeg acceptere den bare en lille bitte smule mere, acceptere – at sådan er det bare.
Kærlig hilsen Eva
#lovelyladiesalive
God søndag til jer derude – måske I også har Corona-kuller eller Januar Blues? Del gerne jeres tanker med os her på bloggen eller på instagram Lovely Ladies Alive.
Læs eller genlæs om Evas nytårsønsker og hvordan struktur hænger sammen med mere ro for hende.
HAPPY NEW YEAR…ELLER HVA´?
Har du brug for akut hjælp af mere grundlæggende karakter, har vi personlige og virkelig gode erfaringer med psykoterapeut Jannik Bo Rasmussen.
Kære Eva,
Hvor jeg dog kender alle de tanker og overvejelser du har. Det er nok en meget god idé at lave små handleplaner, som du er i færd med. Jeg er ikke helt sikker på, at corona er skyld i dine tanker, der stritter i alle retninger og giver uro. Uvished gør, men nok også alderen; jeg tror, at jo ældre man bliver, jo mere indser man hvor lidt, du er i stand til at styre. Måske er det derfor, der er så meget fokus på troen i disse år; der kan du lægge ansvaret fra dig for en stund og lade gud eller skæbnen tage over. Jeg har ikke fundet ro der, og kommer nok heller ikke til det. I god litteratur kan man finde en vis form for trøst, fordi det er så universelt menneskeligt at tvivle, at føle sig utilstrækkelig og have alle de modsatrettede følelser samtidig. Du gør det så godt du kan og det er godt nok.
Kærlig hilsen Karin
Kære Karin
Tusinde tak for din kærlige besked! Hvor er det rigtigt, at man har brug for at kunne lægge ansvaret fra sig en gang imellem – få et åndehul midt i alle de modsatrettede tanker og følelser, som du også beskriver. Musikken og naturen bruger jeg ofte til at tage over, når det “larmer” for meget. Idag har snevejret og Billie Holiday været et par gode venner at følges med. Mange kærlige knus og tak for dine tanker. Eva
Privacy Overview