Lovely Ladies Alive

– En blog om kvindeliv af Pernille Højgaard

×

Karmisk efterårsgarderobe

Sommeren synger, om vi vil det eller ej, på sidste vers. Hos os betyder det, at varme sokker, natbukser med lange ben og uldne trøjer umærkeligt er begyndt at snige sig ind i vores liv og garderober igen.

Den anden dag besluttede vi os derfor for rent faktisk at tage et seriøst kig på vores efterårsgarderober i håbet om, at indholdet kunne inspirere os og løfte humøret ved tanken om de lange underdrenge og huehåret, der lurer i horisonten.

Vores ønske var så vidt muligt at undgå nykøb og belastning af miljø og pengepung, men derimod at shoppe i egen garderobe og optimere den, vi allerede har.

I processen fik vi samlet vores bedste tips og tricks til en bæredygtig og karmisk nulstillet efterårsgarderobe, der kun koster dig lidt tid og en smule knofedt. Genvinsten er en opgraderet kærlighed til dit efterårstøj, muligvis med en bivirkning i form af en hyggelig eftermiddag med en eller flere andre karmafashionistaer i din omgangskreds.

En hyggelig gendesign-din-efterårsgarderobe-dag kan redde dit humør og din pengepung.

Here we go:

Her lagde vi blusen lidt ind på ryggen, så halsudskæringen blev mindre og så lagde vi ærmerne op til Evas yndlingslængde 3/4.
Pernille er bedst i lidt åbne jakker uden for høj krave, men i erkendelsen af at det ville kræve en større operation, gav hun jakken til Eva, som den jo klæder guddommeligt, helt som den er.
Man fornemmer hyggen ik’ ? 🙂

Kære Læser.

Dette var ordene her fra pop-up systuen. 🙂
Vi håber, du har fået blod på tanden til at kigge en ekstra gang i klædeskabet og finde de ting frem, som blot hænger der til ingen verdens nytte. Måske kan de med lidt hjælp fra dig selv eller i fællesskab med gode veninder blive en del af din nye bæredygtige efterårsgarderobe, og så helt uden at du har haft den store pengepung oppe af lommen. Det er sjovt, det er overraskende, og det er hyggeligt.!

Ligger du selv inde med endnu flere gode tips til at optimere garderoben, så send dem rigtig gerne videre til os og alle de andre, der læser med her. Ligesom med tøj bliver tips og tricks kun bedre af at blive delt. 🙂

Du kan dele dine karmiske garderobetricks lige her under indlægget, eller på vores instagramprofil.

Efterår(s-garderobe) – kom bare an! 🙂 

Rigtig god søndag 🌸

Kærligst

Eva og Pernille
#lovelyladiesalive

Du kan læse om en anden af vores fælles interesser her.

Yes, det handler om fugle. 🙂

Og så vil vi på det varmeste anbefale (ikke reklame) hjemmesiden Wardrope by me, hvis du allerede syr dit tøj selv eller gerne vil i gang. Christina Albeck, der står bag siden, er dansk og har efter mange år i modeindustrien herhjemme og i USA, kastet sig over at bringe lettilgængelige mønstre, vi alle kan sy efter, ud i verden. Du kan finde hende på Instagram eller endnu bedre på YouTube, hvor du får specifik hjælp til hvert mønster, du måtte kaste dig over.

Rigtig god fornøjelse. 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

Ingen kommentarer til "Karmisk efterårsgarderobe"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *