Lovely Ladies Alive

– En blog om kvindeliv af Pernille Højgaard

×

Har du mødt stavepolitiet? – en saga om hjerteblod og selvværd

Lyt til indlægget her.

Der er rigtigt mange ting, jeg er god til, men stavning er ikke en af dem. Det er som om min hjerne bare ikke registrerer og lagrer ord og deres stavemåder på samme måde, som den lagrer utroligt mange andre ting. I mange år undrede det mig virkelig, men så kom jeg på kursus i den psykologiske personlighedstest Master Person Analysis (MPA) og her fandt jeg endelig en forklaring på mine udfordringer, der gav mening.

MPA’en måler flere karaktertræk og placerer dine resultater på en skala. Et af dem handler om, hvorvidt man befinder sig mest i et helhedsorienteret eller et overvejende detaljeorienteret perspektiv. Og guess what, jeg trimler nærmest udenfor skalaen på det helhedsorienterede helikopterperspektiv, og så er det måske ikke så mærkeligt, at jeg ikke husker detaljer, som hvordan et ord præcis staves.

Den rubrik jeg er havnet i, tæller 10 % af befolkningen. At prikken er elipseformet, betyder heldigvis, at jeg kan omstille mig og have fokus på detaljer, hvis det er påkrævet. Meget godt, da man ofte bruger MPA i jobsøgningsprocesser.

Min hjerne leder primært efter meningen med det, jeg læser og skipper gerne resten. Men det betyder desværre også, at jeg ikke ser detaljer som nutids-r og alt muligt andet af den slags. Jeg bruger derfor utroligt megen tid på at nærlæse og prøve at fange fejlene i ALT, hvad jeg skriver. Alligevel lykkes det til min store ærgrelse sjældent.

Derfor ramte det mig også lige i hjertet, da en i mit netværk af skønne kvinder på Instagram, lavede en historie om at få mails om sine grammatiske og staverelaterede fejl fra en af sine følgere.

Carina Hindkjær med sønnen Walter i armene på en af familiens mange ture ud i naturen.

Carina Hindkjær har profilen Drømmesteder på Instagram og Facebook og skaber hver dag indhold om alle Danmarks vidunderlige små steder, hvor man kan overnatte nær skøn natur og sætte tempoet helt ned som familie. Hun samarbejder med overnatningssteder rundt omkring i Danmark og resten af norden, og er startet ud som iværksætter, med en drøm om at kunne leve af sine profiler og medfølgende hjemmeside.

“Jeg blev bare så ramt følelsesmæssigt, fordi pludselig så jeg bare mig selv på en scene, hvor der står 5500 følgere med hver deres tankeboble. Gad vide, hvad de har tænkt på rejsen med mig og Drømmesteder, og så følte jeg mig bare så ekstremt lille i det.”

Carinas historie fra profilen Drømmesteder på Instagram.

Carina og jeg taler sammen en grå martsmorgen over telefonen fra henholdsvis Nordsjælland og Østjylland. Og der går ikke mange minutter, før vi griner lettet over at have fundet en medsammensvoren med de samme udfordringer som os selv.

For vi må begge se i øjnene, at siden sms’en kom til verden for 30 år siden, er det blevet mere og mere almindeligt at kommunikere på skrift. Måske mere end nogensinde før. Rigtigt mange personlige møder og telefonsamtaler er blevet erstattet af skriftlig kommunikation.

Også på de sociale medier, hvor både Carina og jeg boltrer os til hverdag, foregår rigtig meget via skrift. Det at være synlig og skabe indhold, men også at kommentere andres og skabe relationer, og være en del af et fælleskab via internettet, kræver, at der skrives hele tiden. Og det er alt sammen med til at udstille de af os, der har svært ved at stave og bøje de danske ord korrekt.

“Jeg har stået imod så meget andet på min iværksætterrejse. Ting der var meget voldsommere end at få at vide: Du laver stavefejl. Men det gik bare ind, fordi jeg ved, jeg skriver krøllede vendinger og det har jeg altid gjort. Jeg har altid haft mit eget sprog og pludselig kunne jeg bare mærke alle de feedbacks og røde streger fra mine skoleopgaver, og så satte det bare gang i nogle dybereliggende følelser og tanker om det hele.” Carina sukker i telefonen fra Jylland og jeg føler instinktivt med hende, da jeg selv har rigtig mange lignende oplevelser i bagagen.

Jeg fløj i blækhuset, da jeg så Carinas historie på Instagram. Udtrykket stavepolitiet fandt jeg på til min mand , da jeg startede bloggen og kom på Instagram, fordi han netop har den detaljeorienterede hjerne, der spotter alle fejl. I starten udpegede han alle mine i mine opslag på nettet, men nu har vi gjort en dyd ud af hans evner som korrekturlæser her på bloggen.

For det er jo ikke fordi, at både Carina og jeg, ikke ved, vi staver dårligere end gennemsnittet. Og det er heller ikke fordi, vi ikke gør os umage. Både Carina og jeg bruger uforholdsmæssigt megen tid på at lede efter og rette fejl. Og jeg spørger hele tiden min mand, som er udpræget medlem af stavepolitiet om hjælp. Men han er jo ikke altid i nærheden, når jeg lægger ting op på min profil på nettet. Og der har jeg besluttet, at jeg må have lov til at være spontan og impulsiv. Carina udtrykker det sådan her:

“Jeg går hjemme med vores yngste og tiden er en faktor. Så jeg ville blokere mig selv fuldstændigt, der ville slet ikke komme noget ud, hvis jeg ikke bare sendte afsted nogen gange. Og det er ikke, fordi jeg ikke læser det igennem, for det gør jeg. Men først, når det er blevet lagt op, kan jeg se fejlene. Så jeg har også måtte sige fuck it og så komme videre, for man forstår forhåbentlig pointerne.”

Carina på arbejde hjemme ved køkkenbordet.

Jeg lufter en mistanke, jeg har haft om stavepolitiet længe, da jeg spørger Carina: “Hvor gammel tror du, afsenderen af mailen er?”

“Det har jeg prøvet at finde ud af, men vedkommende er ikke på de sociale medier. Men hun brugte ordet artikel, om det jeg laver på instagram og det betyder nok, at hun er i den ældre gruppe af mine følgere, dem over 45″

Og der bekræfter hun min tese. Min generation og dem, der er ældre, som er født før internettet, er opdraget med et stærkt værdisæt omkring det danske sprog og særligt det skriftlige udtryk. Vi har meget klare opfattelser af, hvad der er korrekt, og mange har en meget stor trang til, at dette kodeks skal flytte med ind på nettet og gælde alle steder, hvor vi udtrykker os på skrift. Men her er det de unge generationer, der fører an og kommunikerer hjemmevant over alle mulige platforme. De dater, skændes med bedsteveninden, forhandler løn og har lange dybe samtaler på skrift. Det har organisationen Børns Vilkår f.eks. erfaret, da de for nogle år siden oprettede en chatbasseret skriftlig hjælpelinje som supplement til deres telefonlinje. Det første år udgjorde de skriftlige henvendelser ca. 10% af alle henvendelser fra børn med behov for hjælp, mens det i dag er vokset til hele 57%.

Og med så megen skriftlig kommunikation i hverdagen, bliver tid afgørende for de unge og derfor skipper de rask væk store bogstaver, tegnsætning og det at rette slå- og stavefejl. Min datter på 23 udtrykte det sådan her, da jeg i min research til dette indlæg, spurgte hende om hendes og hendes jævnaldrendes holdning til det at skrive korrekt:

“Dem der sætter kommaer i beskeder, er sindssyge!”

Og hun fortsatte med at fortælle om, hvordan hun helt naturligt oversætter beskeder fra sin omgangskreds, som er kommet hurtigt afsted. Kun hvis et ord absolut ikke giver mening, rettes det i en ny besked med en lille stjerne* efter. Nemt, bekvemt og for alt i verden tids- og energibesparende for en generation, der ikke bruger tid på at rette sig selv eller hinanden. Man kan overveje, om det at stave korrekt vedbliver med at være en kompetence, man kan bryste sig af i fremtiden, for som Olivia sagde: “Mor vi er jo vokset op med alverdens digitale værktøjer til stavekontrol”.

Kære læser

Budskabet med dette indlæg er, at vi skal være varsomme med at udpege hinandens fejl. Der er forsket i nulfejlskulturer og man ved, at disse har en voldsomt hæmmende effekt på innovation, kreativitet og arbejdslyst. Vi ved også, at en helt afgørende faktor for, at vi kaster os ud i ting som mennesker, er, at vi tror på, at vi har evnerne til at lykkes. Og stavepolitiet udfordrer alle disse faktorer hos os, der konstant modtager rettelserne, ligegyldigt hvor velmente de er. Vi peger jo heller ikke på én, der halter og siger: “Hej, du halter. Vi andre går altså sådan her. Det er den korrekte måde at gå på”.

Vi skal give plads til alle grader af ordblindhed, så alle med fred i sindet kan ytre sig og indgå i alle de mange fælleskaber, der opstår gennem skriftlige kanaler. Og alle os fra de ældre generationer kan med fordel se os nysgerrigt omkring med åbenhed og villighed til at lære, så vi ikke bliver den sure dinosaur i hjørnet, der kæmper en umulig kamp mod en udvikling, vi ikke bryder os om. Skriftlig kommunikation på alle mulige måder er kommet for at blive og der skal være plads til os alle.

Rigtig god søndag 🌸

Kærligst

Pernille
#lovelyladiesalive

PS: Hvis ikke du er stødt på stavepolitiet, så er du måske stødt på et andet belærende politi. Det kan være, at du har fået et niv i hjertet eller i selvtilliden af at støde på børneopdragelsespolitiet, sundhedspolitiet, miljøpolitiet, kropspolitiet, kønspolitiet, alderspolitiet eller noget helt andet. Jeg vil meget gerne høre om det. Skriv gerne i kommentarfeltet her under eller på LOVELY LADIES ALIVE’s sider på Instagram eller Facebook. Du kan også skrive til mig direkte på mail: info@lovelyladiesalive.dk

Journalist Aske Munk

Måske er du den heldige indehaver af et abonnement til Weekendavisen, så kan du nemlig læse en artikel af journalist Aske Munk (52 år), der bryster sig af at være stolt medlem af stave-og sprogpolitiet. Overskriften er Idiom-idioter og i indledningen til artiklen, står der følgende:
I udbrud. Mens andre nøjes med at trække på smilebåndet ad andres sproglige og grammatiske fejl, føler jeg mig tvunget til at rette dem. Uanset hvem misdæderen er.
Fortsæt her, hvis du har lyst.

Tekst om ordsprog på blå baggrund

Du kan også læse mere om mit forhold til sprog og særligt mine yndlingsordsprog her. Et af dem handler pudsigt nok om fejl.

Rigtig god fornøjelse 😊

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

2 kommentarer til "Har du mødt stavepolitiet? – en saga om hjerteblod og selvværd"

  • Hanne Koefoed skriver:

    Allerførst , TAK ❤ for at jeg nu kan lytte dine skriv. Fedt.
    Dernæst , så har jeg aldrig opdaget at du ikke staver korrekt. Jeg er ellers medlem af stavepolitiet.
    Det springer i øjnene på mig , når der ikke staves korrekt. Eller man undlader at starte en sætning eller navneord med stort bogstav Tilgengæld retter jeg ikke . Kan godt finde på at rette nære relationer. når de bliver ved at skrive syntes. Når det er noget de synes lige nu … Kunne aldrig finde på at rette en jeg ikke kender. eller noget jeg læser på nettet. Irriterer det mig tilstrækkeligt, så undlader jeg at læse mere. Man kan jo ikke gøre for at hvis man ikke kan se eller høre hvordan noget staves. At de unge ikke synes de har tid til at skrive korrekt, kan de sikkert heller ikke gøre for …. Og jeg fortsætter med at sætte kommaer i beskeder

    Mht at blive forfulgt af et politi, så har vaccine politiet været/ og er efter mig. Påvirket og forstyrret mit privat og især mit arbejdsliv…
    Så de følelser med at hade og have lyst at sende folk ud på en øde ø, kan jeg genkende.

    Så skal vi ikke hylde mangfoldighed , så vi alle kan være her ❤

    • ph@strong-heart.dk skriver:

      Kære Hanne.
      Tak for tilbagemeldingen på lydsporet til bloggen. Det er dejligt, det kan bruges.
      Og ja vaccinepolitiet, det har også været voldsomt tænker jeg. Respekt for din beslutning og for at du holdt stand gennem stormvejret. Jeg kan afsløre jeg heller ikke skal have flere vacciner.

      Håber du får en rigtig dejlig påske fri af alle mulige slags politi.

      Kærlig hilsen
      Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *