Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

Undskyld – sagde du HUD-clairvoyant?

Holder du dig langt væk fra svømmehallens wellness afdeling, og får du klaustrofobi, når du hører ordet sauna? Får du sved på overlæben og nervøse tics bare ved tanken om at skulle med på en introtur i en vinterbadeklub? Ja, så har du det måske ligesom mig!

Jeg føler, at jeg bliver nødt til at uddybe en lidt måske sær, men dog alligevel ret konkret oplysning fra min præsentation her på bloggen. Nemlig den, at jeg har prøvet manicure og pedicure en enkelt gang, og at jeg aldrig, som i ALDRIG, skal prøve det igen. Så må du i hvert fald kalde mig for Mads, hvis det skulle gå hen og ske! 

Kombinationen af at skulle sidde stille i utrolig lang tid på samme sted, snakke med en vildt fremmed person, samtidig med at denne person rumsterer med mine negle på både fingre og .. især tæer.. Det er simpelthen for hård kost! Det er godt nok ved at være en 15-20 år siden, og det skal lige siges; der var helt sikkert ikke noget at udsætte på neglepersonen. Hun var formentligt både flink og dygtig og pædagogisk og alt muligt. Jeg kan bare ikke udstå, når nogen eller noget piller ved min negle! Og sådan er det altså stadig – her en halv generationstid efter ovenstående oplevelse. 

Godt så! Her tænker du måske: ”Ah, så slemt kan det da heller ikke være. Måske skal du bare tage et smut i wellnessafdelingen ovre i svømmehallen – har du prøvet det?”. Mm-mm.. det har jeg også prøvet. Efterfølgende det med neglene. Jamen, hvad skete der? Helt konkret ville jeg besøge en netop åbnet wellnessafdeling i Frederiksberg Svømmehal. Som udgangspunkt lød det jo vældig fristende, brochuren taget i betragtning. Og jeg havde egentlig glædet mig. Så jeg kommer ind i min smarte nye badedragt, og allerede her kan jeg godt mærke, at jeg måske er en lille smule of uden hvid badekåbe og blingbling tøfler. Nå, men jeg kaster mig ud i det, og første opgave i wellnessafdelingen er, at man skal skrive sit navn på en engangsplastickop med vand, så man under hele opholdet kan vende tilbage til den samme kop, i tilfælde af at man skulle blive tørstig… Hvor lang tid er det egentligt meningen, at man skal være i sådan en wellnessafdeling? NÅ! Men da jeg umiddelbart ikke er helt tryg ved denne lidt uventede start på mit wellnessbesøg, vælger jeg at skrive et andet navn på min kop, end mit eget. Og sådan et alias kunne jo være et hvilket som helst andet hunkønsnavn, men altså.. ud af det blå får jeg ligesom skrevet …Mogens Rubinstein! Navnet på denne her knalddygtige tidligere DR journalist, forfatter og tv-vært. Lad mig lige slå fast – Mogens ligner ikke mig, eller omvendt. Og jeg kommer aldrig til at nå Mogens til sokkeholderne!

Mogens Rubinstein. Journalist, forfatter og tv-vært. Som jeg husker ham.

Men altså, Mogens blev min usynlige ven den dag, og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Lad mig bare fortsætte kort – min erfaring med den i øvrigt ret flotte nyåbnede wellnessafdeling varer nok ca…20 min. og 3-4 glas vand. Men jeg udnytter tidsrummet meget effektivt, hvis jeg skal sige det selv. Jeg når både at passere afdelingen for bænke med røde varmelamper, et hurtigt konstaterende dyp i boblebadet – hvor alt for mange mennesker sidder meget tæt ved siden af hinanden i det samme vand på meget lidt plads, videre over i saltvandsbassinet for at erfare, at det ikke – og her vil jeg gerne sætte streg under IKKE – er en god idé at barbere ben samme morgen, som man planlægger at lægge sin krop ned i salt! Hurtigt på vej hen til min plastickop, for ligesom at dække over mit meget kortvarige ophold i saltet, observerer jeg talrige skrigende personer under tønden med koldt isvand, dampbade med citrus duft med kun én udgang i disen, mudder-indsmørings-områder, massagestole og flere kopper med flere navne på, og –  her må jeg simpelthen hen bare bogstaveligt talt smide håndklædet i ringen, og fortsætte direkte ud i omklædningen, ud af Frederiksbergs Wellness og hjem til mit eget brusebad, hjem til Matas’ gode gamle striber, som jeg har været så tryg ved igennem flere årtier.

Jeg synes nu ellers ikke, at jeg har været tilbageholdende med at udfordre min skepsis på wellnessområdet gennem tiden. Jeg har faktisk også været underlagt ansigtsbehandling! Ja, og massage! – både graviditets-, fysiologisk-, hawaiiansk- og sågar fodmassage i Bangkok! Ja, sidstnævnte er jo noget med tæer! Så. Men altså – jeg har da ikke helt givet op på massageområdet endnu. Jeg kan jo godt lide at gøre noget godt for min krop. Jeg er ikke anti-krops-agtig. Jeg er bare meget…selektiv! 😊

Du sidder nok tilbage nu med et stort ubesvaret spørgsmål, som du usigeligt gerne vil have svar på. For hvad faen er en hud-clairvoyant? Præcis! HVAD er en hud-clairvoyant? Spørgsmålet har fulgt mig igennem mange år efterhånden. Det opstod på bagsædet af en taxa på vej ned ad Nørre Farimagsgade i midten af 00’erne en eftermiddag, hvor jeg var på vej afsted til et sangjob. Meget detaljeret minde, men det har virkelig også printet sig ind i min hukommelse, som et af de mest bizarre øjeblikke i mit liv EVER!

Jeg var i mine unge dage i København magnet for diverse taxachaufførers behov for at indvie mig i oplysninger om nærmest alt fra prostata forsnævring, skilsmissedilemmaer og til ja… åbenbart også oplysning om aktuelle taxachaufførs bierhverv som… hudclairvoyant! Forestil dig, at jeg har kastet mig ind på bagsædet af en taxa ved hovedbanegården med favnen fuld af kostumer, håret sat til pep og en måske lidt kraftigt udseende makeup til sådan en helt almindelig tur i taxa en eftermiddag ved højlys dag. Og jeg var skidenervøs for det job! Chaufføren – en mager midaldrende måske pakistansk herre med turban og lædervest – var fra starten super klar med masser af wunderbaum og nysgerrige spørgsmål til mit ærinde, samtidig med han reflekterede over verden og eksistens i alt almindelighed, sådan non-stop faktisk. Pludselig blev der stille i taxaen, der midt i bilkøen på Nørre Farimagsgade. Chaufføren vendte sig om og kiggede mig direkte ind i øjnene, hvorefter han sagde: ”Jeg kan se, at du er en meget ulykkelig ung pige! Hvis du gerne vil have det, kan jeg godt læse din hud. Jeg er hudclairvoyant, når jeg ikke kører taxa.” Jep. Dette var ordene! Han ville gerne LÆSE min hud. Heldigvis for mig, begyndte bilkøen at bevæge sig, og jeg fik fremstammet et eller andet nonsens, og benyttede mig så af det gode gamle trick med at hive en slukket mobiltelefon op af tasken og begynde at tale i den.

Jeg anser mig selv for at være et både rummeligt og egentlig også ganske spirituelt anlagt menneske. Men – den oplevelse – blev ligesom et stort punktum for mine forsøg med wellnessrelaterede udfordringer i lang, lang tid. Jeg mener – hvad nu hvis alle de her skønne mennesker, som på daværende tidspunkt havde hevet i mine tæer, rykket rundt i mine negle og holdt mig under bademesteropsyn i wellnessafdelingen på Frederiksberg, I VIRKELIGHEDEN – alle sammen -var i besiddelse af synske evner, og faktisk hele tiden har haft overvåget, gennemskuet og læst mig igennem alle disse wellnessforsøg, men bare ikke har sagt noget?? Helt ærligt? Jeg tror, jeg blev grebet lidt af en Orwelsk panik, og prøvede bare på daværende tidspunkt at fortrænge oplevelsen. Men – den dukker alligevel op med jævne mellemrum – for hvad ER en hudclairvoyant? Hvis en sådan virkelig findes, skal et besøg hos vedkommende, MÅSKE være mit næste modige forsøg ud i at afprøve noget af det der..wellness:-)! Hvis du har et bud på, hvad dælen en hudclairvoyant er, eller måske simpelthen har en personlig erfaring med førnævnte taxakørende hudclairvoyant – så del det gerne. I´m dying to know!!

Det var blot det, jeg ville krydre din søndag med. Har du selv har haft sjove eller mærkelige oplevelser med wellness af forskellig art, er du velkommen til at dele den her på siden eller på vores insta Lovely Ladies Alive– jeg ville elsker at finde ud af, om der findes andre non-wellness typer derude, der har det ligesom mig 😊.

Vi ses!
Kærlig hilsen Eva
#lovelyladiesalive

Husk du kan få tilsendt en mail, når der er nyt på bloggen. Du skal blot tilmelde dig her på siden.
På genhør. 😊

Læs eller genlæs Pernilles indlæg om Nagging Nancy og kagedåsen her.


Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

4 kommentarer til "Undskyld – sagde du HUD-clairvoyant?"

  • Tak fordi du deler
    Jeg har også en håndfuld grufulde wellness-erfaringer… ligesom du (og sikker mange andre) ønsker jeg også, for tid til anden, at gøre noget godt for min krop! Men… Det ender altid med en dårlig oplevelse OG derfor sker det ikke så tit.

    Og den oplevelse der bedst beskriver mine erfaringer er fra Polen! Vi er fire venner (faktisk 2 kærestepar) der er kørt en weekend sydpå. Vi er havnet i en polsk kystby, der engang var wellnessens mekka. Det eneste sted tilbage i byen tilbyder strip i kælderen og massage i stueetagen. Vi vælger stueetagen. Vi kommer ind i et lillebitte rum, hvor der står en massagebriks og et spa. Her skal vi, de fire venner, tilbringe to timer. Min kæreste opfordrer mig til at tage imod en dejlig massage. Jeg kravler op på briksen og ind kommer den største mand jeg nogensinde har set. Med hænder på størrelse med møllehjul! Og i de næste 30 minutter flår han min krop, som en fisker flår skindet af en rødspætte… Jeg er mørbanket og kan næsten ikke bevæge mig i dagene efter.

    Og det er netop det der er mit problem. HVER gang jeg har taget mod til en omgang massage, er jeg mørbanket og kan næsten ikke bevæge mig i dagene efter…!
    Men jeg kan mærke min krop – måske er det ved at være tid snart igen

  • ph@strong-heart.dk skriver:

    Hej Sabrina:-) ÅHA hæ hæ! Tusinde tak for at fortælle om jeres uforglemmelige rejse til massagens Mekka:-)! Har du nogen i dit/jeres netværk, der kan lave en personlig anbefaling til en rigtig god massør, med hvem du måske kunne vende dine erfaringer og ønsker med ang. en massage, der passer til dig og din krop? Måske noget af skrive på ønskesedlen til jul? Vi krydser fingre for at det lykkes for dig!

    Kærlige hilsner fra Pernille og Eva:-)

  • Åh, hvor jeg griner af det her. – For det er bare så tæt på noget jeg synes at have oplevet selv. … Altså turen i Frb. Svømmehal . Ikke den turbanklædte, hudclairvoyante, taxachauffør.
    HVIS, og her mener jeg virkelig HVIS du vitterligt IKKE KAN slippe udenom en tur i offentlig Spa-oplevelse sendt fra helvede, fordi din spedalske, små-skaldede, nyfraskilte, yndlings halvsøster resolut har besluttet, at DET er løsningen på alle menneskets lidelser, så lad for fanden være med at have barberet dig. NOGEN SOM HELST steder! Og lad for Guds skyld være (!) med at nedsænke dig i saltvand der forsøger at trække lidelser ud igennem samtlige porer din krop, hvis du blot har blottet dem det mindste.
    Benene er ikke det værste sted der kan rammes af pineriet! …. Så er det lissom’ sagt!

    … Og så er jeg så meget med på, at folk skal lade mine negle være – og i særdeleshed dem på tæerne. Hvorfor (??!) udsætter folk sig for den slags frivilligt? Jeg forstår det ikke. Og i Thailand vil de oveni købet gerne IND MELLEM tæerne .
    I guder. Det er rædsomt!

    Og siden massøren på Nordre Fasanvej tænkte at en del af massagen åbenbart indebar malkning af mit yver (jeg var ammende og med mælkefyldte bryster – og en meget øm krop der trængte til afspænding), så har jeg siden ikke udsat mig for megen anden wellness end hvad en tur i badekarret kan præstere. (Heriblandt ganske ufrivillig, og temmelig chokerende, penetration ved barnestoretå. Oh yes… Det er endnu en vinder.)

    • ph@strong-heart.dk skriver:

      Kære Camilla!:-) Du ved med alt tydelighed, hvad det drejer sig om – velkommen ombord! Uf, for et par stygge oplevelser, du har haft! Hvor er det bare rart at høre, at der findes andre derude, som også har erfaring med the non-wellness-feeling. Tak, fordi du delte!

      Kærlig hilsen Pernille og Eva

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.