I går var en fantastisk dag. En af de dage man husker på sin rejse mod at blive rask. Jeg havde haft et par dage op til, med virkelig seriøse udrensningssymptomer og var lagt lidt mere ned, end jeg plejer. Og i går kom så belønningen. På et tidspunkt skal jeg rejse mig fra sofaen, hvor jeg ligger en hel del i øjeblikket, fordi min krop ikke kan så meget andet lige nu. Og jeg er nærmest ved at falde ud af den. Jeg forstår…
