Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

Pernille flytter på landet – om indre børn og indianske læremestre

“Hold nu kæft Honey! Kom lige og se den stjernehimmel. De ligner fucking lamper!”

Uha ikke videre ladylike, men ordene er mine og de stammer fra en af de utallige oplevelser heroppe på landet, som har vækket min indre barnlige begejstring i en grad, så ingen af vores naboer længere kan være i tvivl om, at to ærkekøbenhavnere fra stenbroen er flyttet ind i den røde bondegård i Vejby.

Nu har vi været her på landet en måned, og mere end noget andet lægger jeg mærke til, hvordan det at flytte på landet, har genoplivet mit indre barn. Som børn har vi fri adgang til det sted i os selv, hvor følelsen af ærefrygt og anderkendelsen af verdens vidundere bor. Børn oplever nye og overvældende ting med åben mund og polypper. De glemmer alle gode manerer og stiller sig gerne op og peger, glor uhæmmet og siger lige det, der falder dem ind med den største begejstring i stemmen. Her kan man kan virkelig tale om, at hvad hjertet er fuld af, løber munden over med.

Pernille, 4 år.

Og når det sker for os, som for børn, vil vi bare gerne dele oplevelsen og det var det, der skete, første gang jeg gik ud på terrassen en aften heroppe, hvor det var klart vejr. Jeg blev helt væltet bagover af synet af stjernehimlen. En stjernehimmel jeg ikke har set uden lysforurening i mange, mange år. Jeg ville gerne dele oplevelsen med Morten og glemte fuldstændig at censurere mig selv for bandeord og anden uhøvisk tale. Hvis ikke det havde været så bidende koldt, havde jeg slået mig ned i en havestol og nydt synet til mine øjne havde set sig mætte på et af naturens helt store vidundere. 🌟

Og disse oplevelser af spontan og overvældende begejstring har jeg haft igen og igen heroppe. Som den tidlige morgen, hvor jeg sad alene i køkkenet i et anfald af inspiration og skrev på et blogindlæg. Pludselig kom 4 dådyr fra et eventyrland gående gennem haven få meter fra terrassedøren, hvor jeg sad. Med tilbageholdt åndedræt sad jeg bare og forsøgte at fatte, at jeg fik lov til at være en del af deres magiske dyreverden. Og kun fordi vi trods alt lever i den digitale tidsalder, hvor ting ikke er sket, hvis ikke de er delt på Instagram, havde jeg åndsnærværelse nok til at liste telefonen op og få dem på video. 😋

En tidlig morgen i februar.

En anden eftermiddag kørte vi hjem af landevejen mod vores hus og så en gruppe på omkring 25 dådyr, der stod helt stille og tæt i en nedsænkning på en sneklædt mark i solen og varmede sig ved hinanden. Igen måtte vi helt mundlamme af synet standse bilen og liste ud for at tage et billedet af noget, der nærmest mindede om et fatamorgana.

Så var der den første morgen, efter frosten havde forladt jorden, hvor dampen fra markerne malede et overjordisk og magisk landskab for os. Eller den sene eftermiddag på stranden ved Heather Hills, hvor danmarksmesterskaberne i magisk modlys udspillede sig for øjnene af os, da solen var på vej ned bag de smukkeste slørskyer. Tro endelig ikke, at de to københavnere ikke forstår at sætte pris på alt det, de ser og oplever heroppe, meget af det for allerførste gang.

De amerikanske indianere har et udtryk for denne indre evne til at overgive sig til oplevelser, der bjergtager og begejstrer. De kalder det Little Child Energy og Beginners Mind. At flytte på landet er stille og roligt ved at genoplive mit forhold til naturen på celleniveau. Ud af tågerne kommer bidder af den urgamle lære om Grandmother Earth, Grandfather Sun and The Sacred Dream of Life, som to efterkommere af amerikanske indianere lærte mig over en periode på to år midt i 00’erne.

At være havnet på det her sted, har bragt min gamle spirituelle træning til live igen og det er virkelig uventet og dybt overraskende. De meget konkrete værktøjer jeg tillærte mig i de år, var forsvundet under bjerge af arbejde og livet i overhalingsbanen. Altid i høje hæle og med byen som bagtæppe. Der var sgu ikke lige tid til medicinhjul og morgenhilsen til jorden. Og det hele blev, med en slet skjult, lettere arrogant hovedrysten over mit yngre jeg, gemt væk i en kasse i kælderen. 🙄

Nu hvor det hele kigger frem fra gemmerne igen, først og fremmest i mit sind, begynder små melodistumper af sange vi sang og morgenritualer vi havde, at dukke op. Og et af de værktøjer jeg har genkaldt mig, er The Four Shields of Balance, hvoraf den nævnte Little Child Energy er en af hovedingredienserne. Evnen og adgangen til Curiosity, Adventure, Awe and Wonder og Emotional Flexibility lever i fuldt flor heroppe og hold nu op, hvor har den del af mig været gemt væk længe.

WindEagle en af mine fantastiske lærere beskrev Little Child Energy med en anekdote om den gang, hun på en bustur i Canada kom forbi et vandfald, der var frosset helt til is og bare mærkede et dybt ønske om at have været tilstede i netop det øjeblik, da det frøs. 🤩❤️

Levn fra en fjern fortid.

Kære læser.

Udover Little Child energi består værkstøjet The Four Shields of Balance af Warrior/Warrioress i nord, som indeholder Strategi, Action, Resource og Assembly, Magical Child i vest, som indeholder Imagination, Creativity, Playfullness og Poetry, og Nurturer i øst, som indeholder Teaching, Balancing, Healing og Nuturing. I følge den indianske lære skal vi have fri adgang til, og bruge alle fire områder i os selv for at være i balance som mennesker.

Har du mon jævnlige oplevelser med dit eget indre lille barn med evnen til ærefrygt, nysgerrighed, sans for eventyr og følelsesmæssig fleksibilitet? Det håber jeg! ❤️

Ellers er du velkommen til at følges med mig i denne tid, hvor mit indre barn er ved at vågne af sin dvale. Du kan ligesom jeg holde øje med dine oplevelser, og måske endda opsøge aktiviteter, der kan give plads til ærefrygt og begejstring. Hvis det giver mening, kan du skrive dem ned eller fotografere dem eller måske endda indtale, hvad du oplever på din telefon, så du lagrer dem i din hukommelse.
Som altid bliver vi glade, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser med os. Du er velkommen til at bruge vores hashtag #lovelyladiesalive på Instagram, så skaber vi et helt lille fælleskab med inspiration til Little Child Energy. Ingen oplevelser er for store eller små. Bare prøv at følges med en toårig hen ad gaden, så kan man blive inspireret til Awe and Wonder for hvert skridt, når et nyt blad eller ny lille sten dukker op. 🤩

Vi ønsker dig og dit indre begejstrede barn en vidunderlig uge.

Rigtig god fornøjelse. 🌸

Kærligst

Pernille
#lovelyladiesalive

Du kan læse mere om Pernilles oplevelser med at flytte på landet her.

Og her kan du læse om Pernilles uddannelse til Counsel Guide på The Ehama Institute, New Mexico, USA.

RainbowHawk og WindEagle; to fantastiske lærermestre.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

2 kommentarer til "Pernille flytter på landet – om indre børn og indianske læremestre"

  • Så fint skrivet, nästan smärtsam längtan till landet dyker upp i mig som bor mitt i Stockholm. Kommer från en liten stad i Dalarna. Vi behöver stillhet och reflektion för att utvecklas . Följer varje nytt avsnitt och det inspirerar. Tack Pernille och Eva!

    • ph@strong-heart.dk skriver:

      Åhh ja den længsel kender vi alt for godt.
      Vi har brug for luft og stilhed omkring os med jævne mellemrum for at kunne høre os selv.
      Ingen af os har været i Dalarna, men det er på ønskelisten nu.

      Stort kram fra os begge
      Eva og Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *