Kære Læser.
Juli er i fuld gang, og snart står vi på tærsklen til de lune august aftner fyldt med stjerneskud og sensommer magi. Forhåbentligt nyder I alle sommer, frihed og og skønne oplevelser trods vejrgudernes gevaldige humørsvingninger.
På kontoret i Lovely Ladies Alive står urets visere SÅ godt på downtime, ro og fokus på krop og sjæl, at vi simpelthen har besluttet at fortsætte feriestemningen. 🙂 Det gode ved at have foden på egen gaspedal er, at man også selv kan bestemme, hvor lang tid motorerne har brug for at hvile, ikk? Derfor fortsætter vi stilen med klipklappere, stråhat og tæerne lakerede i Tour de France farver, imens vi krydser fingre for masser af mere dansk sommervejr og skønne dage på stranden.
Vi ønsker jer alle en fortsat skøn sommer – hvad enten du er tilbage på arbejde igen, eller du med spænding forsat venter på at tjekke ud fra hverdag og ind på ferietid.
På genhør på den anden siden – vi lover at give lyd, så snart kalenderen igen begynder at tikke.
Rigtig god søndag 🌸
Kærligst Pernille og Eva
#lovelyladiesalive
Ingen kommentarer til "Lad bare solen skinne"