Lovely Ladies Alive

– En livstilsblog af Eva B. Koch og Pernille Højgaard

×

Krop – Face to face

Vidste du, at dit ansigt består af 0,09 kvadratmeter hud, at du har 24 mimiske muskler, der danner alle dine udtryk, og at du har en medfødt evne til at afgøre, hvorvidt der er et ansigt til stede i en scene på ca. 1/10 sekund?

I Lovely Ladies Alive er vi i fuld gang med kroppen som tema, og denne gang har vi taget os en snak om ansigtet! Mennesket møder verden med ansigtet forrest. Det er en kæmpe del af vores identitet, og af den måde vi aflæser og kommunikerer med hinanden på. I andres ansigter aflæser vi køn, alder og emotionelle stemninger. Med vores eget ansigt udtrykker vi følelser som glæde, sorg, vrede, skræk, nysgerrighed og mange flere. Ansigtet spiller altså en kæmpe rolle i den nonverbale kontakt mellem mennesker.

Ansigtet er måske også den del af vores krop, der optager os allermest igennem hele vores kvindeliv – fordi det netop er det, vi kommunikerer med, bliver aflæst på, og ja – vurderet på? Ansigtsbehandlinger, makeup, agurkemasker, bagepulver-scrub og for nogle kosmetiske indgreb. Listen er lang, og grunden dertil findes jo både i en naturlig lyst i mennesket til at udtrykke sig selv og sin identitet, og også i den omkringliggende kultur, tiden og de normer, der følger med. 

Så hvordan har vi det egentlig selv med vores ansigt? Er der noget, vi er særlig vilde med eller gerne ville ændre, hvis vi kunne? Og hvordan? Det kan du læse om, lige her:

Eva til Pernille: 
Når jeg siger ansigt, hvad siger du så?

Visitkort! Mit ansigt er det første jeg viser mine medmennesker, og her “læser” de for første gang lidt om, hvem jeg er. Det er også den del af mig selv, jeg stirrer på allerflest gange i løbet af en dag i forskellige spejle rundt omkring, hvor jeg kommer. Derfor betyder det rigtig meget for mig, hvad jeg ser derinde. Det skal være ok, ikke nødvendigvis pænt, men genkendeligt og uden for store negative opmærksomhedsrøvere som spinat mellem tænderne, en bums på næsen eller endnu værre en busser i næsen. Uhhh, jeg gyser næsten ved tanken om at komme ud fra et vigtigt møde og opdage, at andre har siddet hele mødet og prøvet at abstrahere fra en lidt ulækker detalje i mit ansigt (læs: ved mig). 

Men jeg holder af mit ansigt. Det er mig. På godt og ondt.

Pernille til Eva:
Hvordan har du det med dit ansigt?

Jeg har det egentlig meget godt med mit ansigt. Det må godt være der. Det lyder sgu lidt skørt, men jo. Jeg vil gerne vise verden mit ansigt. Samtidig er det også en del af den generelle transformation, der i øvrigt sker med min krop i disse år. Så jeg kan ikke altid genkende det, jeg ser i spejlet. F.eks. ændrer farverne sig, når ens hår får en anden farve – gløden i huden bliver ligesom anderledes. Og de der trætte poser under øjnene, der før i tiden kunne soves væk, har taget permanent ophold ha ha – så tak til læsebriller, skærmbriller, og øvrige briller, der både kan kamuflere, skabe farvespil og samtidigt får mine øjne til at trives væsentligt bedre!

Eva til Pernille:
Hvad holder du allermest af ved dit ansigt? Og hvad ville du ændre, hvis du kunne/ville?

Jeg er ret vild med mine læber. De er min fars og har altid været gode til kys (min far var i mange henseender damernes ven 🙂 ). Efter at have set mig selv på Instagram LIVE lægger jeg også mærke til, hvor meget af det vi udtrykker, der sker omkring munden. Små spændinger, tydelig artikuleren, bide sig i læben, sidde med blyanten eller fingeren på læben osv. Vi kan læse rigtig meget af alt det, der foregår indeni, bevidst eller ubevidst. Og så elsker jeg det der blik, mennesker sender hinandens læber, lige inden de tager sig mod til det første kys.

Uddrag af et af kunstneren Anitta Birchs malerier. Se mere her.

Til gengæld har jeg også arvet nogle poser under øjnene fra min fars slægt. De dukkede op allerede i de tidlige teenageår og er bare blevet mere udtalte med årene. Mange af os i min familie har dem, og nogle er mere kede af dem end andre. Jeg har levet fint med dem. På en måde er det blevet et særkende for mit ansigt. På visse billeder irriterer det mig, at de får hele ansigtet til at krølle og hæmmer min udstråling, men jeg går rundt og bilder mig ind, at jeg har charme nok til at udkonkurrere selv “dagen-derpå-poserne”. 🙂

Pernille til Eva:
Hvad holder du allermest af ved dit ansigt? Og hvad ville du ændre, hvis du kunne/ville?

Jeg er faktisk rigtig glad for mine øjne – det er også en væsentlig grund til, at de skal have alle de der briller. 🙂 De skal have det godt! Mine øjne er sådan en ubestemmelig blanding af gråt/blåt/grønt – og i det ene øje, har jeg en brun plamage. Og den elsker jeg! Jeg kalder den for mit klan-træk, fordi flere i familien har det. Øjne ser en masse, og øjne kommunikerer nonverbalt på fuld tryk hele tiden. Det der med, at de er sjælens spejl, og at et blik kan sige mere end tusinde ord, er så rigtigt!

Kunstneren Anitta Birch er eminent til alle de små detaljer i et ansigt. Se hendes kunst her.

Min hud volder mig ofte kvaler, fordi jeg i disse år reagerer på alt muligt. Mad, vin, vind og vejr, temperatur, parfume osv. Jeg får allergiske reaktioner i rigelig mængder, og altså typisk i ansigtet! Af alle steder….Så er vi ude at spise et sted, undgår jeg helst alt med stærke eksotiske farver og smage, rødvin f.eks. Jeg har ikke lyst til at sidde der og ligne en rødplettet giraf, der bare drømmer om at flå huden af, fordi det klør som ind i h… 🙂 Så en løsning på det, JA TAK! 🙂

PS: Hvad sker der for resten for de der underlige  +40 heksehår, som pludselig stritter ud fra hagen, og som man altid opdager på de mest ubelejlige tidspunkter?? 🙂

Eva til Pernille:
Plejer du dit ansigt på en speciel måde med nogle faste rutiner, går til ansigtsbehandlinger, får farvet øjenbryn eller andet? Og kunne du forestille dig at bruge botox eller filler, eller på anden måde at få foretaget et kosmetisk indgreb i ansigtet?

Oh yes, jeg genkender også det med de små hår, der nu vokser de underligste steder i ansigtet. Noget med et østrogenniveau, der falder og en krop, der tror, jeg er ved at blive til en mand-light og mænd har da hår på f.eks. hagen n’est-ce pas??

Nå men, for en del år siden dæmrede det for mig, at jeg kunne skabe nogle resultater og noget velvære ved at behandle mit ansigt godt. Så jeg begyndte regelmæssig pleje.

Jeg renser mit ansigt, om ikke hver aften, så næsten – og særligt, når jeg har haft make-up eller solcreme på i løbet af dagen. (Jeg er storforbruger af solcreme) Og så bruger jeg mist, serum og creme eller olie i nævnte rækkefølge og same procedure om morgenen, bortset fra jeg ikke renser, men vasker med vand og en vaskeklud. Der er jo virkelig mange meninger om det her, så jeg har udvalgt to damer hvis råd, jeg følger. Det er Anette Poulsen fra Go’Morgen Danmark og Beauty Space og Charlotte Torpegaard, som har den lille skønhedspavillon, I Love Beauty ved Kongens Have i København. Vi har samme værdier omkring skønhed, kemi, og fillers/operationer, og så har de begge stor troværdighed og gennemsigtighed på det, de anbefaler.

Jeg plukker mine øjenbryn en anelse, retter lidt til, så at sige, men mine kraftige mørke bryn som jeg altid har værnet om, er ved at blive grå, ét lille hår ad gangen. Derfor skal jeg nu til at farve. Jeg er stadig i tilløbsfasen, men vil gerne finde en løsning, jeg kan varetage selv, for jeg orker ikke flere dates med steder, hvor jeg skal møde op og sidde i stole for længe ad gangen. Jeg elsker, jeg selv kan farve min (hår)bund, lysne mit overskæg, plukke mine bryn, lægge min neglelak osv., mens jeg laver noget andet. Jeg gider ikke investere mere tid end højst nødvendigt.

I det hele taget gør alderen at vedligeholdelse af ansigt og krop tager længere og længere tid, og det irriterer mig. Lidt efter princippet; jeg er mere end halvvejs i mit liv nu, jeg skal have det maximale ud af hvert minut og har sgu da ikke tid til at bruge endnu mere tid på skønhedspleje end før. Skumle, skumle, skumle…. 🙂

Og så kommer vi til et af tidens store komplicerede dilemmaer, omkring kosmetiske indgreb. Jeg kigger hver dag på mit ansigt og er smertefuldt bevidst om de muligheder, der findes. Jeg kigger på aldringstegn som tunge øjenlåg, poser under øjnene og hagen, rynker og på ungdommelig fylde, der forsvinder. Tro ikke, jeg ikke ser det hele. Og hver dag tager jeg stilling. Vil jeg hoppe på vi-jagter-evig-ungdom-toget? Eller vil jeg ikke? På den ene side er der mit helt personlige behov for stadig at være tiltrækkende og være relevant i verden. På den anden side oplever jeg, at der er gang i en en større kulturel bevægelse, som jeg finder skræmmende og på mange måder kvindeundertrykkende.

Kvindeundertrykkende er et stort ord, jeg ved det. Og jeg er med på, at vi hver især har vores frie valg og at ingen tvinger os. Men når jeg stirrer på mine egne fixpunkter, så skynder jeg mig at zoome ud og se det store billede, og her vil jeg virkelig gerne være med til at fastholde og spejle (f.eks. på Instagram), at kvinder er smukke, som vi er, også når vi ældes!

Pernille til Eva:
Hvad tænker du om dit ansigt i fremtiden? Må det godt blive ældre? Eller har du planer om ændringer?

Jeg har det faktisk helt ok – lige nu – med at det ældes, hvilket er rart, når nu jeg i øvrigt er lige midt i nogle kaos-år, hvor jeg ikke rigtig kan finde mig selv kropsligt. 🙂 Jeg kan godt lide mine rynker omkring øjnene, og det blik, der er kommet i dem med alderen. Roen og erfaringen. Det, de udtrykker. Jo jo, man er vel blevet lidt mere rundkindet også, og linjerne omkring læberne – men altså, dem har jeg vænnet mig til. Jeg tænker, at jeg ligner MIG i ansigtet – Eva, kvinde 45 år, mor til 3. Og det føles helt rigtigt. 🙂

Hvordan jeg har det om 5 eller 10 år, det tror jeg først, jeg ved dér. Umiddelbart tænker jeg, at jeg kun vil foretage indgreb, hvis mine øjenlåg skulle begynde at hænge ned i mit udsyn, eller jeg fik en mærkelig gevækst, jeg ville være ked af at gå rundt med.

Jeg har nok altid været typen, der er til koldt vand i ansigtet, måske den nærmeste creme og så afsted. 🙂 Nu begynder jeg at være mere opmærksom på solcreme, og har fået en super lækker ansigtsmaske, jeg må indrømme føles virkelig rar! Om jeg kommer til at udvide repertoiret – det ved jeg ikke – måske? 🙂

Hvis man ikke har tid til en maske, kan man jo altid prøve med et filter fra Snapchat. 🙂

Kære læsere.

Pyha, at dykke ned i hvad vores ansigter siger om os, og alt det vi kan udtrykke med dem, har været opløftende og mindet os om, hvor væsentligt en udtrykskanal vores ansigt er. Vi har nedstirret detaljerne, også dem vi måske ikke er helt begejstrede for, og vi har igen reflekteret over tiden, vi lever i og de muligheder, det giver os. Muligheder, som måske særligt på dette punkt også er med til at øge presset på os kvinder og sætte en standard, hvor det naturlige ikke længere er normen. Og det tynger. Vi dømmer ingen, det ville være stik imod hvem vi er og hvad vi står for, men budskabet til vores døtre og alle andre unge kvinder om, at de skal være stolte af, hvem de er og dermed også af, hvordan de ser ud, ligger os stærkt på sinde. Og det vil vi gerne stå på mål for. Vi hylder alle kvinder. Og vi hylder debatten, dilemmaet og nuancerne i det her emne. Vi håber, I vil gøre det samme.

De kærligste hilsner

Eva og Pernille
#lovelyladiesalive

Den amerikanske skuespiller Justine Bateman, der blev verdensberømt for sin rolle som storesøster til Michael Keaton/Michael J. Fox i TV-serien Blomsterbørns Børn, har for nyligt oplevet af få massiv kritik for sit udseende. fordi hun har valgt at gå mod strømmen i Hollywood og ældes uden kosmetiske indgreb. Nu har hun skrevet en bog om sine oplevelser og skabt fornyet debat om Ageism i filmindustrien i Hollywood. Et begreb der dækker over diskrimination på grund af alder. Læs mere her.

Justine Bateman 55 år gammel

Du kan også læse vores første indlæg om kroppen her, eller vores indlæg Hvor gammel ville du være, vis du ikke kendte din alder? her.

Iris Apfel amerikansk modeikon, der sætter sin hat som hun vil, også i en alder af snart 100 år.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

2 kommentarer til "Krop – Face to face"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.