Hvorfor skal vi skrive om krop?
Kroppen er på en eller anden måde ikke til at komme udenom, når man er kvinde og ca. midt i livet. Nogle gynækologer peger på, at indflyvningen til overgangsalderen kan begynde så tidligt som op til 10 år før, vi er fremme ved de endelige forandringer. Så allerede fra midt-fyrrerne begynder der at ske ting med kvindekroppen, som varsler det, der venter.
På mange måder kan perioden ind i mellem sammenlignes med det, man oplever som ung teenager. Kroppen forandres i et tempo, der gør det svært at følge med både mentalt og følelsesmæssigt. Og de hormonelle udsving er med til at forstærke oplevelsen på godt og ondt.
Vores personlige erfaringer er, at forandringerne og oplevelsen af tab skal tages alvorligt. I vores tilfælde har der skullet sørges – rases – grines – føles vemod, længsel, usikkerhed og fornyet tvivl på eget værd. Samtaler med jævnaldrende veninder og ægtemænd har været – og er stadig – livsnødvendig ilt til processen. En proces der er alfa og omega for, at vi har en reel chance for at lande og føle os tilpas i den nye krop, den nye identitet og det nye liv.
DERFOR skal vi skrive om krop. ❤️
Der er meget at dække og mange steder, vi kunne starte. Vi har derfor besluttet at lave en Lovely Ladies Alive – føljeton med kroppen som tema. Den vil løbe hen over foråret og sommeren, og vi begynder ved begyndelsen i dag.
To unge, smukke, powerfulde kvinder i starten af tyverne har budt os op til dans. De har bedt os om at perspektivere vores syn på egen krop i ungdomsårene og nu. De har stillet os nogle begavede og udfordrende spørgsmål, og de er stillet med stor selverkendelse og med blik for den tid, de selv er en del af. Det har været både øjenåbnende og utroligt lærerigt at reflektere over dem. Så tak, kære Anna og Johanne, for at udfordre os til en snak om vores kroppe nu og dengang.
Here we go! 🤩
Anna og Johanne til Pernille og Eva:
Hvad er jeres forhold til jeres egen krop?
Eva:
Hmm tjaaa.. det er både et rigtigt godt, et rigtig svært og et rigtigt stort spørgsmål.
Da Pernille og jeg skrev om alder i et tidligere blogindlæg, beskrev jeg en forvirring omkring, hvor jeg er lige nu, midt i fyrrerne. Jeg kan sgu ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg er for en fisk. Sådan lige midt i alting og ingenting. På den ene side føler jeg mig fri og tilpas i min krop, og er så helt ubeskrivelig taknemmelig over alt det, den har stået model til, og kommet forholdsvis hel igennem. Altså – der har boet tre små mennesker indeni den! Det er sgu da faktisk ret sejt. Godt gået krop! 🙂
Samtidig gør den mig ked af det – fordi den bliver træt, fordi den siger fra, fordi reservebatterierne i den grad er brugt, fordi den har brug for kunstige hormoner (jeg har ingen æggestokke mere) for at kunne fungere, og fordi jeg ikke helt kan genkende den, når jeg ser i spejlet. Og så bliver jeg vred, fordi jeg ikke kan følge med i det forfald, som rent fysiologisk bare er indiskutabelt. Og alt det gør mig endnu mere ked af det og vred på mig selv, fordi det er da bare HELT VILDT TARVELIGT! – jeg er da verdens dårligste ven overfor min krop, hvis jeg skælder den ud for i den grad at stille sig til rådighed, så loyalt og så ubetinget FOR MIG igennem et helt liv?! Så jeg er midt i sådan en følelsesstorm, hvor jeg VED, at jeg allerhelst bare gerne vil “holde min krop i hånden” og arbejde SAMMEN med den. Men nogle dage kan det være rigtig svært at FØLE det 100 procent. Men mit mål er at blive min krops allerbedste ven. Vi hører jo sammen på hele turen, ikke? 🙂
Pernille:
Hold nu op, hvor jeg kan genkende det, du beskriver Eva, fra da jeg selv var midt i fyrrene. Præcis den samme skuffelse, forvirring og usikkerhed oplevede jeg. Nu er jeg lige blevet 53 og jeg er heldigvis landet igen.
Jeg er uhyre glad for min krop. Jeg synes, den er pæn… nok. 😄 Jeg har følelsen af, at den godt må være her. Også bar og på stranden i en bikini! Og selv om den ikke står lige så rank, slank, og spændstig som tidligere, så er det min kære krop. Ikke et sekund mindre kvindelig, ikke et sekund mindre tiltrækkende og ikke et sekund mindre værdsat. Snarere tværtimod.
Jeg er faktisk lidt stolt af min krop. Ikke af hvordan den ser ud, men af hvad den har formået og stadig formår, også selvom jeg forsømmer den. Jeg vander den f.eks. ALT for lidt. Træner den ALT for lidt og fodrer den ikke altid med det, den har allerbedst af. Ja, den får en gang i mellem, lidt a’ la Hvalen Valborg, kiks og skidtfisk fra lommen. 😄 Og så sover den for lidt. Men den kan stadig mærke og forsvinde i et favntag og den kan nyde selskabet af en anden krop. Ja, faktisk vil jeg sige, at min nye glæde gør, at jeg sanser meget mere med min krop nu, hvor jeg ikke bruger så meget af min energi og opmærksomhed på at vurdere den udefra. Jeg nyder det den kan og oplever meget mere intenst med den nu. Og DET ER FEDT!
Anna og Johanne til Eva og Pernille:
Hvilke udefrakommende ting påvirker jeres kropsbillede (for vores generation er det jo især sociale medier, er det det samme?) Er det andre ting, der fylder i forhold til kropsidealet i jeres alder (i vores alder er det fx ultratynd med stor numse og babser) Sammenligner man sig i samme grad med eksempelvis veninder i jeres alder, kontra da man var teenager eller ung?
Eva:
Det går lige op for mig, at den jeg faktisk sammenligner mig selv allermest med er – mig! Jeg spejler mig selv i en yngre udgave af mig selv – og det vil jo altid være en helt umulig opgave. ” Jeg vil gerne have min flade mave tilbage ” – uopnåeligt – der har ligget 3 tre børn derinde, og det vil jeg aldrig bytte for den fladeste mave i verden. ” Jeg vil gerne have de der faste lår – som på mit feriebillede fra 1994″, “det kunne også være virkelig rart, hvis jeg kunne få min hals til at se ud, som den plejer”, “hvorfor fylder min røv egentligt mere i bredden – det må jeg lige få tilbage til mit normale” osv. osv. Listen er uendelig. Det afspejler i virkeligheden nok meget godt, at jeg ikke helt er landet i ” den nye version Eva” endnu. 🙂
Åh gud nej altså – det er da egentligt ret sjovt, når jeg lige mærker efter – tak for at stille det spørgsmål! HA!
Med hensyn til sociale medier – så tror jeg ikke, de på den måde påvirker mit kropsbillede i forhold til, hvordan jeg synes, jeg burde se ud. Altså, jeg kan godt kigge på en jævnaldrende, der bare har det flotteste lange hår uden et eneste gråt stænk, og tænke ” gid det var mig”. Men jeg kigger nok mere efter inspiration til, hvilken frisure man kan klippe sit grå hår i, uden at komme til at ligne en “gammel kone”. 🙂
Med mine veninder oplever jeg sådan en følelse af, at “vi er i samme båd” – på den virkelig gode måde. Igen – tips, inspiration og udvekslinger om, hvordan vi kan leve det gode liv. Det handler om at have det godt. At tingene føles rare, og at gøre det, vi har lyst til. Det er… SÅ fedt!
Mit kropsideal er jo i en selvmodsigende periode, men jeg begynder at tænke en del over, at jeg gerne vil være stærk – fysisk. Simpelthen for at hjælpe mig og min krop til at holde distancen. Jeg synes, der er virkelig mange, både i vores generation, og også generationen ældre end os, som er megaseje. De træner sammen og hver for sig – gør meget fysisk aktivitet til en livsstil, og det synes jeg, er så inspirerende.
Pernille:
Hmmm det med, hvad der påvirker mit kropsbillede er virkelig et godt spørgsmål. Det er IKKE de sociale medier – heldigvis – alt på billeder kan manipuleres og lige som jeg selv redigerer mit liv på f.eks. Instagram, er jeg hyperbevidst om, at andre gør det samme.
Men når jeg tænker efter, lægger jeg meget mærke til jævnaldrende kvindelige tv-værter. De har misundelsesværdige veltrænede arme, glatte ansigter (som lidt pudsigt løsner op her under coronanedlukningen og min mand udbryder igen og igen: Hun er meget smukkere nu) og går stadig i stramme kjoler. Og det er med til at fylde i forhold til et kropsideal for mig. Heldigvis har alderen givet mig meget træning i hurtigt at komme tilbage til mig selv og til en god balance mellem at ville passe på min krop, men også være realistisk omkring, hvad der er muligt. Særligt i forhold til mine værdier omkring, hvordan jeg gerne vil ældes, og i forhold til hvor meget tid, penge og energi jeg vil bruge på at bekæmpe min naturlige krop.
Jeg sammenlignede, ligesom jer, konstant mig selv med mine veninder, da jeg var ung og kunne også være misundelig på hår, bryster og åbenlys skønhed. Men det kan jeg med hånden på hjertet sige: Det gør jeg ikke længere. Vi har alle styrker og svagheder med hensyn til, hvordan vores kroppe ser ud og jeg elsker mine veninder og synes de er smukke hver og en, præcis, som de er. Og jeg lever i lykkelig forvisning om, at de har det på samme måde med mig. Det ville være så frygtelig trist og kedeligt, hvis vi alle var ens.
Meeen min gamle chef, som er ca.10 år yngre end mig og træner hver dag for sit velbefindendes skyld, har altid de smukkeste, sunde, røde kinder (læs: naturlig make-up) og en killerholdning. DET kan jeg godt være misundelig på. 🤩
Eva! Vi må arbejde på min holdning! Vil du ikke hjælpe mig med et lille overskueligt træningsprogram, som vi måske endda kunne dele med vores skønne læsere? 🙏🏻😘
Anna og Johanne til Eva og Pernille:
Gør I ting for jeres kroppe (sund kost, motion fx.) for at “se bedre ud” eller for at have det godt?
Eva:
HIHI… ja, det skal vi da kigge på Pernille – kunne også godt selv liiige trænge til en reminder på den der holdning. 🙂
Nå men – Altså, jeg har ikke tålmodighed til oceaner af ansigtsmasker og og hårkure – og den slags. At have det godt fylder rigtig meget. Som du også skrev tidligere Pernille, så mærker jeg også meget mere i min krop og med min krop nu, end jeg gjorde, da jeg var yngre. Så jeg mærker også tydeligt, hvad der f.eks. er godt for min krop at spise og drikke, og hvad der ikke er. Jeg tænker også mere over, hvad jeg skal vælge fra og til af aktiviteter og arrangementer, og i hvilket omfang, fordi jeg også godt gider at have det godt i min krop i dagene efter. 🙂
Med hensyn til motion, så er der helt klart plads til mere – men jeg elsker at gå, og det gør jeg gerne så meget, jeg overhovedet kan. Jeg sætter ikke et konkret mål på f.eks. antal skridt om dagen – for jeg gider ikke blive ked af det eller skuffet, hvis jeg ikke kan leve op til det mål, af den ene eller den anden grund. Så jeg går en tur, og så er den lang, kort, hurtig eller udfordrende alt efter, om jeg kan mærke min krop er træt eller total frisk. Det vigtigste er bare, at jeg FÅR gået.
Corona satte en stopper for mine ture i svømmehallen – men det skal jeg helt klart genoptage. Det gør min krop stærkere, det får den til at se stærkere ud, og det, at gøre noget virkeligt godt for mig selv, giver mig en rigtig god følelse indeni – både fysisk og mentalt. 🙂
Pernille:
Igen er det et utrolig godt spørgsmål. Og ved nærmere eftertanke, må jeg sige, at det er en blanding.
Det der vejer absolut tungest, er det fysiske og psykiske velvære. Så hvis jeg bliver for tyk, stakåndet, har for ondt eller bare føler mig dvask og uden energi, så får det mig i gang. Der sker bare også det magiske, at jeg allerede efter første løbetur, også føler mig pænere. 😂 Det kan være endorfinerne, som løb udløser, men det er også bare enormt dejligt at være kommet i gang med at bevæge sig i den rigtige retning igen.
Efter vi er flyttet, er vi meget mere ude af ren lyst og vi er gået over til at spise meget mere grønt og mindre kød. En dejlig bivirkning har været, at jeg har tabt mig lidt og mine bukser derfor er holdt op med at stramme. Så jeg spejler mig helt klart lidt mere nu og føler mig bedre tilpas i min krop og i mit selvbillede. Det er en erfaring, jeg har gjort mig gennem mange år. Jeg gider ikke kæmpe med mit tøj. Det gør mig simpelthen i så dårligt humør.
Tidligere i mit liv har jeg justeret min vægt og min toning gennem løb. Hvis jeg syntes, at alt strammede, behøvede jeg bare at løbe hver anden dag i en måned, så var det på plads. Sådan er det bestemt ikke i dag. Det går på ingen måde så let. Der skal meget mere til og derfor har jeg måtte afveje, hvor vigtigt det egentlig er med de der kilo. Og igen, jeg er landet i min nye krop og det passer mig fint at være lidt større end jeg har været tidligere. Fra jeres alder til nu handler det om ca. 10 kilo og de sidste 5-6 stykker er kommet til gennem de sidste 4-5 år. Jeg har besluttet, at jeg ikke gider alt det mas og alle de afsavn, der skal til for at være “perfekt”. Så vil jeg hellere arbejde med min indre dommer og få hende under kontrol, så jeg kan finde det magiske punkt, hvor jeg er ægte tilfreds og glad for at være den, jeg er.
Anna og Johanne til Eva og Pernille:
Har I nogle gode råd til, hvordan, man som ung, kan arbejde med et sundere og mere afslappet forhold til kroppen?
Eva:
Mit allerbedste råd må helt klart være: Giv dig tid til at mærke efter! Mærk efter, hvordan du har det lige nu, og lyt lyt lyt, når kroppen prøver at fortælle dig noget. En gammel kliché lyder jo at: “Det skal gøre ondt, før det gør godt”. Og det er efter min mening helt forkert. I stedet burde det hedde: “Det skal være sjovt og føles rart, og så bliver det helt sikkert godt.” For mig er det helt klart mere motiverende, at noget føles rart, end at noget føles som en kamp eller en straf. Så tag en forventningsafstemning med din krop en gang imellem, og lyt til, hvad den siger. Det gælder for både kure, træningsprogrammer, skønhedsidealer, søvn, kost, kærester, venner og veninder, osv. osv. Din krop skal være glad, og det er du den bedste til at sørge for. 🙂
Pernille:
Jeg har to gode råd til jer. Det første handler om jeres valg af partner. Det er så uhyggeligt vigtigt at være sammen med en partner, der har styr på sit eget sh… Forstået på den måde, at han eller hun ikke er på flugt fra sig selv eller sin seksualitet. Når ens partner har adgang til egen krop og sjæl, så er vi biologisk kodede til at tænde på hinanden uanset udseende. Det, at jeg har det så godt med min nye krop, handler i høj grad også om Morten. Hans anerkendelse, stadige tiltrækning og begejstring for min krop har båret mig igennem forandringerne. Jeg er ikke sikker på, jeg ville have helt samme selvtillid og tilfredshed med min krop nu, hvis ikke han også var mit spejl.
Når det med partneren er på plads, så tag fat på din indre dommer. Meget af det med at være ked af sin krop og føle sig forkert og ikke skøn nok, sidder mellem ørene på os selv. Når først du for alvor har accepteret den præmis, kan du begynde at lægge arm med den indre negative stemme. Læg mærke til, hvad hun siger og sig hende imod. Hold dig væk fra det, der fodrer hende f.eks. på sociale medier og dyrk det, der giver selvtillid og tilfredshed med at være, den du er. Arbejd med at være skøn, charmerende og have udstråling i stedet for kilo, størrelse og form. Den krop du har nu er kun til låns, det hele forandres alligevel, så find og dyrk hele tiden din oplevelse af at FØLE dig smuk, for det kan vare en livstid. 🙂
Kære Anna og Johanne.
Tusinde tak for alle jeres spørgsmål. Vi har ikke nået dem alle sammen, men det råder vi bod på. Tak fordi I fik os til at huske tilbage og gav os mulighed for at mærke efter, hvordan vi har det med vores kroppe lige nu. Det største spørgsmål man er optaget af i jeres alder, er om ens krop er god nok og pæn nok til at tiltrække en partner, som man kan bygge et liv op sammen med og få børn med. Det er vi som kvinder biologisk kodede til. Vores svar til jer fra vores del af kvindelivet er: JA, den er god nok og skøn nok. Den store kropseksamen er allerede bestået. Det er bare med at komme i gang med at nyde det hele. Tak for udfordringen begge to.
Og Kære Læser.
Vi kunne ikke få alle de unge kvinders spørgsmål med i dette blogindlæg og derfor har vi besluttet at svare på mange flere spørgsmål i en live på vores Instagramprofil på næste søndag d.18.04 kl. 20:00. Har du nogle spørgsmål eller kommentarer om kroppen i forhold til før og nu, så vær med og stil dem i kommentarfeltet på søndag. Du kan også stille dine spørgsmål på forhånd her eller inde på vores profil på Instagram, så vil vi svare på så mange som muligt.
Vi glæder os rigtig meget til at snakke endnu mere krop og vi glæder os til at se jer.
Rigtig god søndag
Kærligst
Eva og Pernille
#lovelyladiesalive
Læs eller genlæs vores indlæg Hvor gammel ville du være, hvis du ikke kendte din alder?
Sara Bro kalder ikke sig selv kropsaktivist, men hun vil gerne slå et slag for, at det er vigtigt at finde en måde at elske sin krop på. Læs Alt for Damernes artikel om Sara Bro og hendes forhold til nøgenhed og egen krop her.
Du kan også se en interessant oversigt fra Kantoni over de skiftende kropsidealer gennem tiden her.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Ingen kommentarer til "Krop – Alder og ungdom"