Når vi taler om midtlivet for kvinder, så hører en periode, hvor det at være mødre til teenagere uvægerligt med. Det er, som titlen på Julia Lahmes nyeste bog siger, bare en fase, men den er for langt de fleste både krævende og udfordrende. Og særligt med det første barn, hvor alt er nyt, og sker for første gang, kan man opleve sig selv sat fuldstændig til vægs.
“Det kom som et lyn fra en klar himmel. Der var ingen forskælv, ingen indikationer på, hvad der var på vej. Jeg anede ikke, hvad det var – jeg troede, barnet var blevet syg. Eller eventuelt – som i folkeeventyrene – erstattet af en trold. En skifting. Bidt af en vampyr, måske?”
Sådan skriver Julia Lahme i sin nyeste bog Det er bare en fase om starten på det, der kommer til at forandre alt i hendes relation til hendes ældste søn. Teenagelivet rammer sønnen Elias bedst, som han er ankommet på sommerferie hos bedstevennen og hans familie. Elias vil bare hjem få timer efter ankomst og ingen kan helt finde ud af hvorfor. Selv bedstevennen Alfred, som kommer med tilbage til København, afviser han kategorisk.
“Da Alfred var hentet, og forandringen i gang, gik Elias i en slags pubbe. Jeg overvejede kyssesyge, pest, eller en hjerneblødning, for aldrig havde jeg oplevet min førstefødte, ham jeg kendte allerbedst, sådan. Aldrig. Der sad et andet menneske ved mit bord, der lå en anden dreng på tæppet i stuen.”
Julia beskriver hudløst og præcist igennem hele sin bog, hvordan hendes søns teenagefase ikke bare rammer hende som et kølleslag, men også hvordan den sender hende ud på en jagt efter at finde sig tilrette i en ny rolle i forhold til sin søn. Den fysiske afvisning er næsten total og samtidig må hun se til, mens Elias’ far rykker forbi hende og ind på pladsen som fokuspunkt og ledestjerne nummer et i drengens liv.
“Det er en underlig bevægelse, som jeg slet ikke er færdig med at tænke over, men Elias har forladt min krop totalt. Det var min krop det hele handlede om, da de var små; min livmoder, mine bryster, mine arme, min fysiske formåen og mit fysiske nærvær. Selvom Elias stadig giver mig kys på munden, har vi nærmest ingen fysisk kontakt nu.” Hun fortsætter, “Jeg er helt og aldeles blevet erstattet af Johan, hans krop er stadig velkommen i Elias´ liv og når de sidder i sofaen, rykker Elias tæt på Johan, så tæt, at han kan sidde i Johans armhule. Den glæde er taget fra mig – og ikke for at lyde alt for bitter, men det er jeg. Bitter. En smule. Måske mere fuld af bitter-savn, for jeg er bestemt ikke bittersød omkring det.”
Det er bare en fase er en beskrivelse af et år i en Københavnsk teenage-families liv. Fra den første sommer, hvor ældstesønnen Elias rammes både fysisk og psykisk af periodens forandringer, til sommeren året efter, hvor familien igen har fundet fodfæste og dens medlemmer sig tilrette i deres nye roller. Det er en fortælling om, hvordan forandringen påvirker ikke bare Elias, men hele hans familie. Julia Lahmes egne oplevelser som mor står i centrum og beskrives med en brutal ærlighed, som blotlægger hendes porøse sårbarhed i processen. Og derved bryder bogen med normen for teenage-fortællinger.
I vores del af verden har vi nemlig for vane at have fokus stift rettet mod teenageren selv, når vi beskæftiger os med denne fase af menneskelivet. Googler man f.eks. ordet, er der ikke tal på artikler om teenageres hjerne, om deres biologiske udvikling og de fysiologiske grunde til deres dårlige opførsel. Bliver forældrene nævnt, er det med opfordring til at slå koldt vand i blodet og møde sit ugenkendelige barn med empati og tålmodighed. Og det er da også både nødvendigt og relevant at vide noget om, hvad der rent faktisk foregår i ens barn i de her år, ligesom det er fint at finde gode råd og vejledning til måder at gribe det an på. Men at perioden også er skelsættende for de forældre, der ikke er bange for at mærke efter eller erkende, hvad der foregår i dem selv, er i øjeblikket nærmest begravet under en stor bunke politisk korrekthed og visse dominerende strømninger i tiden.
Det nødvendige fokus på ligestilling af kønnene, økonomisk, arbejdsmæssigt og i forhold til at indtage magtfulde positioner i vores samfund, har muligvis skabt den ufrivillige bivirkning, at det at gå højt op i rollen som forældre udskammes. Nej, forresten – streg det, for der er ingen skam forbundet med at gå højt op i sit forældreskab som far, tværtimod. Det er cool, statusgivende og moderne. Men mødre, uha! Og man skal ikke forledes til at tro, at det primært er repræsentanter for det eksisterende patriarkat, som står i spidsen for denne udskamningen, nej forfatteren til dette indlæg har f.eks. siddet i mange sammenhænge blandt fremadstormende kvinder med ligestilling på dagsordenen, som har talt passioneret om “moderbyrden” og om, hvordan kvinder, der sætter moderskabet højt, ikke bare er tabt, men en direkte forhindring af udviklingen.
Men det blæser Julia Lahme heldigvis højt og flot på. Og hun har med Det er bare en fase ikke bare begået en rå, personlig og underholdende bog om det at være mor, om at elske sit barn med hud og hår og derfor vandsmægte og lide under den pludselige afstand til sønnen, men også et uhyre vigtigt vidnesbyrd om den moderne mors indre kamp for at tilpasse sig skelsættende følelsesmæssige forandringer. Bogens nærmest dagbogsagtige form gør det muligt at være med helt på første række og føle med Julia, som hun kæmper sig gennem sønnens afvisninger en sommer i København, hvor teenageren for første gang træder ind på familiens arena.
Og Julia Lahme, som er uddannet etnolog og en succesfuld direktør i egen kommunikationsvirksomhed, er den helt rigtige til at vise os læsere og resten af verden, at vi kan være både ambitiøse kvinder med fokus på eget (arbejds-) liv og opleve, at vores moderhjerte brister, når børnene begynder at lægge an til at forlade os. Alene bogens eksistens insisterer på, at vi som kvinder må føle den smerte, der følger med et af livets allermest afgørende break-ups og vi endda må tale højt om det. Vi må, præcis som Julia gør det i sin bog, svælge i det, slå det stort op og stå ved præcis, hvor ondt det gør, og vi må dele det med verden og hinanden. Og netop Julias baggrund, synlighed og det faktum, at hun er erklæret feminist, understreger, at kvinder ikke behøver undertrykke og skamme sig over de store følelser og oplevelser med vores børn for at blive taget alvorligt i alle mulige andre sammenhænge.
Derfor er denne bog ikke bare en bog, som vi alle kan læse med stor glæde på grund af den skarpe pen, det levende sprog og forfatterens eminente evne til at beskrive meget komplekse processer og samspillet mellem mennesker, der elsker hinanden. Den er også vigtig på de store linjer i udviklingen mod, at vi som kvinder må være hele mennesker og tale højt om hele vores liv, også i det offentlige rum.
Kære læser
Sommerferien nærmer sig og det har ligget os stærkt på sinde, at give dig en anbefaling af en sjov, let læst, vigtig og relevant bog til feriekufferten. Og Julias bog er lige netop det. Det er bare en fase er en fremragende fortælling om en af midtlivskvinders største udfordringer, fortalt med bid, kløgt og blik for humoren i et kærligt familiekaos. Hun og hendes familie er det skønneste selskab, du kan tage med dig til stranden, i sommerhuset eller ombord på en længere flyvning. Du skal dog ikke være til den generte side, hvis du læser den i andre menneskers selskab, for latterbrøl og høje snøft kan forekomme.
Vi har læst bogen med stor fornøjelse ikke mindst, fordi vi tydeligt har genkendt os selv og vores egne elskede teenagere i Julia og hendes skønne ældste søn. Et stort tak skal derfor lyde, ikke bare til Julia Lahme selv for at have skrevet bogen og dermed sat sin røv i klaskehøjde i visse kredse, men også til Elias, hans lillebror Sofus og Julias ægtemand Johan for at invitere os indenfor i deres liv og give os mulighed for at føle os ok, helt normale, og endda ret heldige. 🙂
Bogen er til alle, der har et barn i teenagealderen eller på vej mod denne fase. Den er også til dig, der synes, det var mindre end optimalt at gå gennem fasen med dit første barn, og nu frygter en gentagelse med barn nummer to. Vi anbefaler, du finder bogen på biblioteket eller køber den til dig selv, eller som en gave til en mor, du kender. Bogen kan efter endt læsning med fordel lånes ud til bedsteforældre og alle andre voksne, der slår deres folder indenfor en rimelig radius af en teenagefamilie.
Mit eksemplar går straks videre til min søster, der for indeværende har tvillinger på 11 år. Oh yes, it’s coming og jeg skal nok være klar med kaffe og kleenex. 🙂
Rigtig god læsning og god søndag 🌸
Kærligst
Pernille
#lovelyladiesalive
Når du endelig har vænnet dig til din nye tilværelse som perifær voksen i din teenageres liv, er det tid til giv-slip-på-dit-barn-øvelsens anden og afgørende fase. Barn flytter hjemmefra. Den har vi skrevet et par indlæg om her. 🙂
Du kan også blive klogere på udviklingen af teenagehjernen hos Sundhedsstyrelsen her.
Og endelig kan du købe Det er bare en fase, udgivet på forlaget People’s i maj 2022 lige her.
Rigtig god fornøjelse 🙂
Ingen kommentarer til "Det er bare en fase – anbefaling til sommerferielæsning"