For et par uger siden fandt jeg mig selv siddende i min bil på en rasteplads 200 m fra min arbejdsplads med krampe i venstre side af nakken og frem nedover venstre side af brystkassen. Ikke helt optimalt. Vi ved jo alle godt, at det der med venstre side skal starte nogle alarmklokker. Mens jeg sad der og kørte min indre kropsscanner og overvejede, om jeg skulle ringe til ægtemand eller 112, så googlede jeg lige symptomerne på hjerteanfald. Heldigvis var der ikke ret mange…
Jeg sidder her i mit køkken en tidlig morgen og kan høre skud! 😳 Ikke sådan nogle fra et TV i baggrunden, men rigtige sindssygt høje riffelskud lige over fra marken hos naboen. Jagtsæsonen er gået ind og har afløst en måned med non-stop-døgnet-rundt brunstige hjortebrøl fra områdets to kronhjortetyre. I sig selv en fuldstændig uvirkelig oplevelse for to byboer som Morten og jeg. Vi har både grinet fjoget og er blevet lidt lange i ansigterne efterhånden, som det fortsatte og fortsatte, helt uden hverken…
Mig og min hjerne, vi er bedste venner. Altså sådan nogle godt gammelkendte venner, der går way back og kender hinandens små særheder rigtig godt. Jeg elsker at være i mit hoved, som en velmenende psykolog en gang kaldte det, da hun forgæves forsøgte at opmuntre mig til “at være mere nede i kroppen”. 🤪 Min hjerne er det sted, jeg føler mig allermest hjemme i min krop. Her boltrer jeg mig blandt masser af tanker om alt, lige fra en lille krumme, som ligger…