Du kender dem – de dage, hvor du vågner op, og bare mærker -“så er vi der igen”. En af de der dage, hvor kroppen er tung, sjælen blå, og tankerne kører ud af en tangent. Kort sagt – en rigtig god gammeldags ØV-dag, hvor du bare har lyst til at råbe RØV OG NØGLER, fra solen står op til solen går ned. Nogle gange synes der at være en ganske forståelig grund til netop denne tilstand. Noget konkret er sket – voila – dér…
Du kender sikkert lyden af denne her: “..ud i det blå kun med klipklapper på..” sunget af Det Brune Punktum, måske vipper din fod med i takt til Kim Larsens gode gamle kending: ”.. ud i det blå, ud og se på, til verdens ende..”, eller måske havde du som jeg soundtracket til 80’er klassikerne Betty Blue og Big Blue kørende på repeat på dit teenageværelse? Der er bare noget med det der BLÅ. For mig har farven blå altid fyldt en helt masse – både…