Mig og min hjerne, vi er bedste venner. Altså sådan nogle godt gammelkendte venner, der går way back og kender hinandens små særheder rigtig godt. Jeg elsker at være i mit hoved, som en velmenende psykolog en gang kaldte det, da hun forgæves forsøgte at opmuntre mig til “at være mere nede i kroppen”. 🤪 Min hjerne er det sted, jeg føler mig allermest hjemme i min krop. Her boltrer jeg mig blandt masser af tanker om alt, lige fra en lille krumme, som ligger…
Kan man virkelig få hjemve af Hareskovvejen?Svaret er ja, det kan man. Hvedebrødsdagene som nytilflytter på landet er så småt ved at klinge af. Det var ikke rigtig noget, jeg gik og tænkte over før sidste lørdag, da jeg, i et anfald af nu-skal-jeg-se-nogle-mennesker-trang, tog en tur til byen. I første omgang for at købe min yndlings- og helt igennem sunde is fra Banana, men også for at ose lidt rundt i butikker og blive stimuleret på den helt banale, og some what materialistiske måde….