Lovely Ladies Alive

– En blog om kvindeliv af Pernille Højgaard

×

En julehilsen

Kære Læsere

Nu nærmer sig tiden. Tiden til familietid med julelys i børneøjne og voksne, der gør, hvad de kan for at samle både fortid og nutid i en varm og kærlig aften for dem, som vi har kær.

For os er julen mest af alt varme, nostalgi, noget der ender lige om lidt og noget, der er eviggyldigt og går igennem slægters led til evig tid.

Hele december måned har været en dans med traditioner og fornyelse. Hvad fik vi med? Og hvad måtte vi slippe, fordi tiden ikke rakte til. Hvad fik vi gennemført lige efter bogen og helt som vi drømte om, og hvor sprang vi over, improviserede og gennemførte med hiv og sving og håndhjul? Måske kun med et efterfølgende ønske at få lov at gøre det bedre, anderledes og igen til næste år.

Mange følelser og energier er samlet i juletiden. Og den er ikke til altid nem for alle.

Hos os fylder to ord i år, skrøbelighed og taknemmelighed. Vi føler os skrøbelige, fordi verden føles skrøbelig og hele tiden minder os om, at intet er for altid, men alting er til låns. Samtidigt føler vi os så utroligt taknemmelige over, at vi stadig er her. Både her på bloggen i et fællesskab med jer, men også i et større perspektiv, at vi er raske og har alle vores kære omring os. Og på den helt store klinge er vi taknemmelige for, at vi i vores del af verden har stemmeret og rettigheder, og en grundlæggende tryghed, som så mange andre i verden mangler.

Under alle omstændigheder er vi snart fremme. Fremme ved den store aften, som det hele handler om.

Vi vil gerne begge to sende hver og en af jer, som læser med her, en ekstra kærlig julehilsen med en stor tak for jeres selskab i året, der er gået, og med ønsket om, at I må få en god juleaften og nogle dejlige juledage med hygge, afslapning og selskab af dem, I holder allermest af. Også dem, der kun er med i hjertet.

Rigtig glædelig jul fra alle os til alle jer.

Som sidste år vil vi anbefale en stille stund juleaften, når det hele er overstået, i selskab med Psalmisterne og det sidste nummer på vores juleplayliste, for det kan godt være her er bøvlet og broget i denne tid, men dejlig er jorden.

Rigtig glædelig jul ❤️

Kærligst

Eva og Pernille
#lovelyladiesalive

Ps: I juledagene holder vi helt fri og kobler af, og bloggen udkommer derfor næste gang d. 02.01.2022., hvor vi fejrer året, der er gået og afslører vores drømme og mål for det herrens år 2022. Vi glæder os!
På gensyn i det nye år.


Du finder Dejlig er jorden med Psalmisterne her.

Lovely Ladies Alives juleplayliste
Find vores playliste på Spotify

Og er du rigtig nysgerrig på hvilke mål og drømme, vi havde for nytåret 2021, kan du læse meget mere her. Det kan være, der er inspiration at hente til dine egne planer for det nye år.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Har du lyst til at dele:
error
fb-share-icon

Ingen kommentarer til "En julehilsen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *