Så har jeg været her en uge. Her på landet, hvor jeg skal bo. Og noget af det der har fyldt allermest, altså ud over alt det praktiske, som jo er en lille smule overvældende i de her flyttesituationer, er fornemmelsen og oplevelsen af STILHED. Når man kommer fra byen, fra Brønshøj og København med masser af trafikstøj døgnet rundt, mennesker på gaden, udrykninger og alle mulige store lastbiler og busser, der bremser og kører, så er det simpelthen så vildt, på den helt stille…
Mad er ikke altid “bare” mad. Mad er også smækfyldt med relationer, samhørighed og kærlighed. Elementer som alle er en del af at være menneske, og som binder os til hinanden gennem livet. Mad fortæller historier om os, om den tid vi lever i, om de mennesker vi elsker, og om de mennesker vi savner. Min Januar-blues og Corona-kuller består fortsat. Jeg bakser stadig med gule sedler, og tanken om uendelig uvished, men det er okay. Jeg får nogle konkrete ting fra hånden, og det…
Kender du det, at man er blevet så forbundet med sin telefon, at man fornemmer, den brummer i lommen, også når den slet ikke gør det. Gad vide, om man kan få det sådan med lyden: Moar!.. Det måtte jo komme, også selvom vi som forældre og måske særligt som mødre ofte ønsker os, at dagen aldrig vil oprinde. Ungerne flytter hjemmefra! For nogle er forberedelserne og tilvænningen en lang proces, hvor man af en eller anden grund kender den præcise dato et stykke tid…
I Sara Bros nye podcast-serie “Hjerteflimmer for voksne”, som handler om kærlighed, skal alle deltagere medbringe et kærlighedsspørgsmål, som de gerne vil have svar på. Men før programmet for alvor går i gang, skal alle gæster i studiet starte med at introducere deres kærlighedsstatus. Så med tak til Sara Bro for inspirationen: Min kærlighedsstatus er, at jeg er gift med Morten og har været det i præcis 12 ½ år i dag! At have kobberbryllup er både vildt vildt og helt vildt hverdagsagtigt.Vildt vildt fordi…
I denne her tid slår mit hjerte en hel del hurtigere end det burde, og min nattesøvn er ikke den mest tilregnelige fætter. Jeg tror, at jeg er det, som man kalder for godt gammeldags ængstelig. Jeg traver rundt hele dagen med alt for mange følelser, der går i selvsving. Alt for mange gule Post-it sedler i tankerne, som jeg skøjter frem og tilbage imellem. Overblikket ryger, og jeg mister evnen til at bevare fokus på, hvad der lige nu og her helt konkret, ville…